For hvorfor er det, at visse præstationsstærke ingredienser ikke kommer på forsiden
Forleden stod jeg i den lokale gavebutik og skulle finde noget til en mand. Og sikke fordomme at have, at jeg ikke bare rakte ud efter chokoladen som jeg plejer til veninder. Nå men jeg kiggede og kiggede og overvejede et mix af de mange Bülow-‘krisser, for det måtte da lige være for mænd.
Og mens jeg stod og kiggede på lakridsen, så kom jeg til at tænke på , at jeg faktisk kiggede på noget, hvor ingrediensen i tusinder af år har været en effektiv medicinplante og dertil er helt usædvanligt talentfuld i hudpleje. Den står bare sjældent på forsiden.
Jeg forstår det faktisk ikke. Er det fordi marketingfolk ikke taler med kosmetikkemikerne, der laver formlerne – dumt er det i hvert fald. Det efterspørges så meget i dag, at der er videnskabeligt belæg for påstande og des større bliver min undren over, hvorfor denne ingrediens ikke bliver præsenteret med alt det, den kan? Hvorfor ikke prale på forsiden? Be happy if it’s on the ingredient list som de skriver på INCIDECODER.
Jeg mener, hvis man både kan berolige hudhys, mindske rødme og kløe ved atopisk eksem, pletblege og bremse flere af dem, virke anti-inflammatorisk, gokke radikaler og afhjælpe akne, så er man da en stjerne. Og i øvrigt også med stor anerkendelse fra nutidens hudlæger herunder huddoktorguru Leslie Baumann, der nævner den som en af de bedste tyrosinase-hæmmere. Og så er vi fremme ved det, som gå-væk-hyperpigmentering drejer sig om. Bremse melanin.
Lakridsrod er velkendt som medicinsk plante – hvad var hostesaft uden, og HER hos Medicinhaverne fortæller man, at lakridsrod har gigthæmmende virkning som svarer til hydrokortison!? Og hvorfor advare mennesker med forhøjet blodtryk mod at indtage lakrids, hvis ikke den havde (her negativ) medicinsk effekt. Og når noget har været anvendt lige siden det gamle ægypten og i indisk, græsk og kinesisk medicin, så er der nok noget effekt, der er værd at tjekke. HER og HER står en del om plusser og minusser, og der er meget mere læsning ‘derude’ – men gå efter seriøse videnskabelige sites.
Som det ses, så er det glabra-udgaven af Glycyrrhizate-slægten, der skrives om. Det er den mest anvendte, også når det kommer til hud (glabridin ekstrakt). Men der er flere Glycyrrhiza arter selv om glabra er den mest anvendte. På ingredienslisten kan stå forskelligt alt efter, om ingrediensen er der i vandopløselig form til bekæmpelse af inflammation eller i olieopløsning til de-pigmentering. Faktisk er lakridsrod kært barn med mange navne.
Jeg er stødt på ingrediensnavnet Diposassium glycyrrhizate (aktive del er glycyrrhizin) i forbindelse med inflammation, Glycyrrhiza glabra i forbindelse med de-pigmentering (den aktive del er glabridin) og Glycyrrhetinic acid som antioxidant og huddulmer. Er problemet en overproduktion af hudfedt og tendens til akne, så skal man kigge efter Licochalcone (Glycyrrhiza inflata), der netop har styr på kontrol af sebum og den inflammation, der også her er tale om.
Foto: De har én ting fælles – nej tre ting! De er effektive produkter fra seriøse brands, de deler en ingrediens, men den står på forsiden. Ingrediensen er lakridsrod. Brugt for forskellige af sine talenter, og bemærk, at der er to hårprodukter. Juhldal bruger lakridsrod i sin PSO-shampoo til tør, kløende hårhud. Og Aveda har forstået det med at behandle hårbund som hud med et serum. Netop her er der brug for alle de regulerende og dulmende anti-inflammatoriske egenskaber, som bl.a. lakridsrod præsterer.
Når lakridsrod pigmentbleger, så gør den det som nævnt ved at hæmme enzymet tyrosinase (med aktivstofferne liquiritin og licochalcone) uden hvilket pigmentprocessen ikke kan aktiveres. Man har sammenlignet lakridsrod med både hydroquinone og Kojic acid, en anden pigmentbleger, som den hævdes at være overlegen, og det samme gælder i endnu højere grad Ascorbic acid, altså vitamin C. Men det afhænger selvfølgelig af koncentrationen i produktet. I øvrigt tillægges lakridsrod også en vis UV-absorberende effekt.
Listen over arbejdsomme ingredienser i hudplejen er lang og der kommer hele tiden nye til ofte udviklet gennem grøn bioteknologi, som er en af de stærkeste tendenser inden for kosmetikken. Det må hilses velkommen.
Men bare lov mig at huske de hårdtarbejdende, alsidige heroingredienser, for de er der stadig, og hvorfor skulle man også droppe at bruge et multitalent som lakridsrod. Men tilsyneladende sælger ordet lakridsrod ikke, og det fører altså til, at man somme tider kommer til at prale af noget andet på forsiden selv om det står langt nede.
Så husk også af den grund at tjekke bagsiden.
Skriv et svar