Den 17. maj i år var jeg inviteret til Møllerup Gods til lancering af en hudplejeserie baseret på danskdyrket hamp. Men som I kan se på de lånte slidere fra deres site HER, så er hudpleje ikke det eneste, de gør i. Jeg kunne desværre ikke deltage, men jeg kom i tanke om det i går, hvor jeg skrev om den hampeolie, der anvendes medicinsk. Og det er altså ikke den samme som hampefrøolien, der anvendes til madlavning og i hudpleje.
Hampefrøolie har en fedtsyresammensætning med et for os naturligt mix af både omega 3, 6 og 9, og derfor gør den rigtig godt nede i huden. I den intercellulære cement, der holder cellerne tæt sammen. Den hører til de olier, man ofte ser benævnt ‘tørolie’ og absorberes hurtigt af huden. Andre olier har andre fordele, så det er godt at kende sin olie og sin huds behov. Og også sørge for, at der er passet på olierne med antioxidanter. E-vitamin er olier født med, men man tilsætter ofte tillige E-vitamin for at forhindre harskning. Jeg indsætter nederst en tidligere bragt tekst om netop det.
Et udvalgt af Darphins vidunderlige Aromatic Care olier
Og her genudsendelsen om valg af olie:
Olier har selvfølgelig altid været i vores cremer, der sædvanligvis er en olie-i-vand emulsion, og af den gode grund, at vores hud er fedtelskende og at olierne dels kan hjælpe andre ingredienser ind og dels er nødvendige for at holde på den fugt, vi ofte generøst mister, klapper og smører os med. Spørgsmålet er bare, om vi altid bruger de olier, vores hud vil have det allerbedst med.
Deres forskellighed og hudspecifikke egenskaber har noget at gøre med fedtsyresammensætningen. Og som vi vælger med omhu i køkkenet alt efter, om det er stegning eller salatdressing, så har nogle huder også mere glæde af en flerumættet dressing, mens andre har det godt med olivenolie og andre olier med mange enkeltumættede fedtsyrer. Når der altså ikke lige er tale om et mix af olier, og det kan bestemt være en god idé, men lad være at mixe dem selv.
Ofte får man æteriske/essentielle olier med i købet, og det er der som bekendt nogle, der ikke synes er en god idé. Jeg har svært ved at se problemet, hvis formlen er lavet af en kyndig kemiker på et kosmetiklaboratorium og man ellers ikke er allergisk. Hvorom alting er, så tyder det på, at ud over de øvrige egenskaber, som æteriske olier har (herunder at være bakteriedræbende), så betyder deres lille molekylestørrelse, at de optages let, og de tager gerne andre ingredienser med. De kan altså forstærke effekten af et produkt på flere måder.
Nogle dråber booster og faceoil er et fint makkerpar især hvis boosteren indeholder antioxidanter. Men brug altid kun nøjagtig, den foreskrevne mængde selv om det lyder lokkende at speede et ønsket/lovet resultat. For højt indhold af aktivstoffer kan give kommunikations-vanskeligheder og er også en risikofaktor for irritation. Og pst! det gælder jo også syv lag toner/essence eller lige så mange lag serum. Som i øvrigt også kan lukke for en olies gode egenskaber.
Tør hud og olie, det må lige være sagen? Nja! Tør hud mangler fugt, så hvis man er en kun-et-produkt kvinde, så vil en creme – altså en olie-i-vand emulsion – være bedre end en ren olie. Og især, hvis olien er en af de ‘tunge’ som mandel-, abrikos-, sesam-, avocado-, makadamia-, hasselnødde- og olivenolie.
Fælles for ovennævnte olier er det høje indhold af enkeltumættede fedtsyrer. Det er olier, der lægger barriere a la hudens talg, de er okklusive og ikke smørende og fugtforstærkende for den tørre hud. De kan godt holde på fugt, hvis den er i huden, men på den tørre hud gør de ikke meget gavn, hvis ikke du sørger for, at fugten kommer på først.
SÅ fremgangsmåden for tør hud (vi går ud fra, at huden er ren) følger princippet ‘lette formler først’, og det vil sige toner/essence og evt. serum (gerne med antioxidanter, der beskytter både hud og olie) og så den rette faceoil efterfulgt af creme. Og den rette faceoil, der kan lappe problemet med fugt, der fordamper, det er den med olier, der optages godt af huden.
Det vil sige dem med mange flerumættede fedtsyrer (linol- og alfalinolensyre) som hjulkrone og med hybenkerneolie som ‘dronningen’. Og med sig ned tager den som bekendt blandt andet hudforbedrende betakaroten og A-vitaminsyre. Se en liste over olier og deres fedtsyresammensætning HER
Hvornår bruger man så olierne med enkeltumættede fedtsyrer? Til den hud, der har den fugt, den skal bruge, og bare nogle få dråber, som vil give huden det skønneste Helena-glow. Hvad med fedtet hud, skal den have olie? Til rens er olie fint, fordi det opløser det fedtbundne snavs. Men da den fedtede hud har overskud af fedt i sine porer, så skriger den på produkter, der regulerer og skaber balance og ikke mere fedt.
OBS! Olier med mange enkeltumættede fedtsyrer er perfekte til massage netop fordi de ikke lige smutter ned i huden med første strøg.
Og her så det lovede om olier og harskning, foranlediget af et spørgsmål fra jer, som jeg søgte svar på hos Ewa Daniél, toksikolog hos Allergy Certified, og hun sendte videre til en ekspert i antioxidanter, Markus Schröder hos Cosphatec.
“….indeed this is an interesting request.
Basically I’d say yes, sure. Oils will generally undergo a rancification process which is promoted by contact to oxidizing substances or oxygen itself.
Nevertheless the important points are the time and exposure.
Antioxidants in the formulations which are aimed to protect the fats of the product from rancification are chosen and dosed for the storage period of the product. This is completely in contrast to the time the product stays on the skin. It’s true that they are exposed much more to oxygen in this short time period. But if you look at rancification tests they are usually done by bubbling Air through the sample at high temperatures of 70-90° C or more and you’ll get rancification half time values of several hours. This is not really in relation to real life exposure of emulsions on skin to air at RT. I’d not assume that rancification process under normal conditions turns emulsions rancid during the time they stay on the skin unless you have another oxidizing factor on the skin. And if yes the mixed tocopherols should also offer some kind of protection against that.
Maybe the customer was also mixing up antioxidants for product protection with antioxidants for skin protection?
As you know we divide between mixed tocopherols for product protection and alpha-Tocopherol for skin protection. There are also other products like vitamin C, other plant and algae extracts on the market for skin protection. The antioxidants for skin protections are normally thought to protect the skin cells from oxidation that may be caused for example by UV radiation directly in the skin cells. We regard them more as actives against cell damage than as antioxidants…..”
Kirsten V skriver
Lise, Spændende læsning, tak. 🙂
@HeLene. Den den hyaloronic gel til kroppen fra Deciem. Er det fra The Ordinary?
Jeg har desværre ikke set krops produkter ved The Ordinary, men er fan af mange af deres gode produkter. 🙂
HeLene skriver
Hej Kirsten, den er fra et af deciems andre brands, The chemistry brand, de har kropsprodukter af mange slags. Håndcremen er også god og de har en olie med a-vitamin til kroppen som jeg synes er fantastisk, men lidt dyr i det lange løb da flasken er på 100 ml… Men big tub of hyaloronic synes jeg er prisværd fordi den er ret drøj og i en stor pumpeflaske. Er som en serumundertrøje til kroppen 😉
Kirsten V skriver
Hej HeLene, Tusind tak!!! 🙂 Det skal helt sikkert prøves. 🙂
nanna skriver
Spændende læsning lise. jeg bruger olier i alle afskygninger, jeg elsker det..
bruger lige nu en god en fra Pudderdåserne, men når jeg tager mit make up af og skal til at putte creme + olie på om aftenen er min hud helt tør:( det er som om olien ikke kan suge ned.
måske skulle jeg bruge noget mere fugt som du skriver.. 🙂
Lise Grosmann skriver
Nanna: Det er nemlig lige det, du skal – bruge noget fugt først. Både toner og serum ville være godt, og de fås jo i serier, der ikke koster en bondegård.
nanna skriver
Jep, det råd prøver jeg.. tak <3
HeLene skriver
Nice skriv om olier og værd at genudsende, jeg er fan af olier og det skifter hvad min hud kan tage imod så jeg rotere dem. Men jeg er nok lidt skyldig i det der med mange lag, mist og boosters og lidt asfalt på toppen. Beautyspace skrev jo for nylig om den store hype med olier og noget om at visse asfalterer sin hud med olie, så nu griner jeg lidt af mig selv hver aften når jag massere ind mit sidste lag olie på huden-asfaltering af huden, flueben, fnis (men min hud har godt af det, ikke pudebetrækket dog). Du ved hvordan sådan noget med udtryk kan sætte sig fast, ikke?
Sjovt udklip fra dine nye bog som du viser, det er måske mere vinen der giver et lystigt sind? Den her sommer kræver sin rosé og fordi det aldrig blev rigtig varmt så droppede jeg heller ikke den daglige olie asfaltering som jeg plejer om sommeren eller hvis jeg er heldig og tager et varmt sted hen…. Men måske søde august kan give os en hedebølge så olien bliver overflødig, bare et par dage, gerne efter hinanden, så man kan nå det? Please!!! Pretty please, her er det skybrud, igen….
PS, den der hyaloronic gel til kroppen fra Deciem, jeg tippede dig om, jeg er nødt til at sige det igen, den er fantastisk nu når jeg prøvet den endnu længere, og her med tanke på olie, og at jeg ved at du ikke kan lide olie følelsen på kroppen (om jeg husker ret) så må jeg sige at et lag med denne gel-vandig serum for kroppen og så et lag god kropsolie ovenpå giver ikke den fedtede hud man tænker med olie normalt. Det er som om gelen gør at huden suger olien ind og tilbage er bare den blødeste, ikke olierede hud som holder i dage, meget længere end med balm eller lotion. Jeg er sygt fan (kan man høre det?) Me thinks you need to try! 😉
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg havde engang en kollega, der med journalist-foragt over for skønhedsstof som helhed sagde: Natcremer er bare noget, man tørrer af i pudebetrækket. Sandt er det jo, at jo mere fedtet, huden er, når man lægger kinden på puden, jo mere får man tørret af i betrækket. Så derfor gør vi beautykloge jo det, at vi masserer godt ind i god tid, før vi lægger os ((; Og så kan man jo altid lægge et håndklæde eller viskestykke. Det måtte jeg gøre hver aften mens jeg brugte den fede creme i hårbunden….bvdr hvor det var tykt og væmmeligt.
Kold rosé kan redde meget, og jeg er sikker på, at vi kommer til at nyde den i aftensol. Jeg synes, jeg kan huske, at sensommeren var ret så lang og skøn sidste år.
Som du kan se i dagens post, så hører jeg din påmindelse om det Deciem-hyaluronbodyboost….me think me need to try (; Jeg tænker, den må være lidt som Bioeffect bodyserum, og den behøver altså ikke noget over.
HeLene skriver
Ja, måske kan den stå alene, men jeg har også brugt den under div bodycremer og bodylotions og dem booster den også. Den er formidabel under Ilse Jacobsens aftersun creme i den store krukke….
Lise Grosmann skriver
HeLene: Dygtig pige, der løfter forfugt til nye højder (;