IDUN lancerer her i oktober en hårplejeserie og dermed en helt ny produkttype i deres sortiment. Og i den er der æblestamceller, som skal forebygge ældning af håret. Vi lader det stå hen, for der er jo en del andet involveret, men én ting kan man i hvert fald sige for så vidt angår at påvirke hårvækst, og det er, at der er god adgang. De kanaler, som hvert hår sidder i, er som motorveje direkte ned til levende celler og faktisk også blodforsyningen.
Mange er da også blevet fornuftigt optaget af, at hår ikke bare er noget, man vasker med hvad-som-helst og så fylder med stylingprodukter i forventning om, at så kører det bare perfekt det hele. Hår er ikke bare skabt af hud, de gror i hud, og det er den, der skal fokuseret på. Har håret det skidt, så klipper man det bare af. Men har hårbunden det skidt, så går det ud over væksten.
Nå, men det var den nye hårplejeserie, der traditionen tro, når det er IDUN, er lutter naturlige plejende sager. Vegansk er serien, fri for sulfater, mineralolier, silikone, PEG, syntetiske farvestoffer og parabener. Jeg er jo sat på specialpleje af hensyn til den hudsygdom, jeg har i hårbunden, men jeg er helt tryg ved at anbefale jer. De to shampoo er i dejligt store flakoner (250 ml), så vi kan spare lidt på emballagen. Men den, emballagen, kan genvindes og tuberne er fremstillet af grøn PE, som oplyses at være sukkerrør. Hip til IDUN. Priser fra 155 kr. til 169 kr.
Er det ikke sådan, at håret bliver gråt fordi betingelserne for at bevare farven bliver dårligere. Med tiden .
Rødder går ned i hårbunden, hvordan kan en shampoo der højst er i forbindelse med hårbunden i 5 minutter påvirke ældningsprocessen ? ?
Jeg tror desværre, at vi bære generne for gråt hår i os , og der er meget lidt at gøre.
Kirsti: Jeg tror ikke, at de tænker i gråt hår men i vækst og hårkvalitet, men du har ret, en shampoo er jo ikke et leave-on produkt, det er begrænset tid, det kan påvirke. Så skal man have fat i treatment/elixir-produkter. Hos IDUN er det Leave-In Treatment Scalp & Hair.
Hår bliver hvidt, når de pigmentdannende celler i hårfolliklen stopper med at danne melanin. At det ser gråt ud skyldes mixet mellem hvide hår og de farvede hår, der er tilbage. Derfor bliver det hvidere med tiden, som der ikke er flere farvede hår tilbage.
Spændende. Jeg har næsten brugt min shampoo så måske jeg skulle prøve denne. Jeg synes at prisen er rimelig.. Men jeg overvejer også hår Klinikkens shampoo, der er lige til den dyre side
Annie R: Der er jo ikke meget skidt at sige om nogen af dem, så jeg vil overlade dig til dine overvejelser (; God aften kære