Det tyder studier på, for sandeltræ har talent for at stimulere vækstfaktorer i hårsækken. Læs om det nye serum fra M2 Beauté
Først lige en lille genudsendelse af en tekst, jeg skrev 12. juli 2014, som ikke er blevet mindre aktuel:
“Like the smell of sandalwood? Det gør din hud også. Så meget, at det smitter af på celleaktiviteten med opstramning til følge. Formentlig! Et netop offentliggjort studie ledet af dr. Daniela Busse og prof.dr. Hans Hatt begge Ruhr-Universität Bochum i Tyskland, viser således, at ud over de lugtreceptorer vi helt indlysende har i vores næse, så har cellerne i hudoverfladen foruden mange andre sansereceptorer også lugtreceptorer (læs/lyt/se om kroppens lugtreceptorer HER)
Den gode professor Hatt ser et enormt potentiale i sin opdagelse – medicinsk forstås bl.a. fordi visse kræft-T-celler har lugtreceptorer – men også kosmetisk. Så når din næste serum dufter af sandeltræ, så ved du hvorfor. Din hud sniffer sig sandsynligvis smukkere! Men professoren understreger, at koncentrerede duftstoffer skal omgås med forsigtighed indtil man helt har klarlagt, hvilke funktioner de forskellige typer lugtreceptorer i huden har. For den har nemlig flere, så den næste cremekok bliver en ”næse”.
FAQ Man anvendte en syntetisk sandeltræduft, Sandalore, og så, at den gennem aktivering af lugtreceptor i huden udløste calcium-signaler i keratinocytter (celler i overhuden), og det igen udløser den type hurtigere celledeling, som er nødvendig ved sårheling. Du kan læse mere HER“
OK sårheling vil du måske sige, hvad har det med sund hud at gøre endsige overskriftens antydning af hårvækst? Alt! Det er jo for eksempel den mekanisme, man udnytter ved microneedling og andre såkaldt kontrollerede skader på huden. Heling er vækst. Aktivering af celledeling.
Og det har lugten af sandeltræ altså effekt på gennem lugtreceptorer i hud OG hårsæk. Hårsækken er faktisk dannet som en nedvækst af hud og fra disse keratinocytter i hårsækken sker den celledeling, der skaber hårstrået. Hvis du gerne vil have lidt videnskabelig paper på påstanden om sandeltræs effekt på hårvækst, så læs HER.
Firmaet bag det hårserum, der udnytter sandeltræs talent for at stimulere vækstfaktor, er ikke helt uden erfaring på området. Det er nemlig M2 Beauté, der, som mange af jer vil vide, står bag Eyelash Acitivating Serum, der har præsteret længere vipper med megasucces i nu snart 10 år.
De udnytter erfaringerne herfra men hårserum indeholder ikke stoffet norbimatoprost. Der ses flere andre aktive ingredienser herunder et cellekommunikerende ‘hairgrowth/hairloss’ peptid ……se dem alle med forklaring HER.
M2 Beauté Hair Activating Serum forlænger hårets vækstfase, og når ‘gamle’ hår bliver længere mens nye kommer til, så vokser de gamle dels længere og hårmængden vil øges, når nye samtidig vokser ind. Jeg har ikke prøvet serum, men jeg synes, det er spændende, at man nu ser kosmetiske produkter, der udnytter denne viden om lugtreceptorer i huden. Der er formentlig også medicinske produkter, men jeg har ikke undersøgt det nærmere. Meld endelig ind, hvis I har viden eller erfaring.
Og så god weekend til jer i denne uforståelige tid. Vejrmeldingen siger sol og selv om heller ikke sol hverken helbreder eller beskytter mod Covid-19 (selv om virus ikke kan lide sol), så danner UV-stråler D-vitamin i vores hud, og det er en vigtig faktor for vores immunforsvar. Sol styrker os på mange måder og i den grad også mentalt. Så ud med os ♥
Pernille S skriver
Spændende læsning! Min bedstemor havde et fint udskåret duftæg – som duftede umiskendeligt af sandeltræ. Det stod nu blot til pynt, men var det ikke duftæg som disse man brugte i middelalderen for at overdøve den dunst som manglende hygiejne afstedkom?
Måske det kunne blive en trend at gå med små duftæg i lommen, som med mellemrum skulle duftes til, som led i en kur – målrettet en specifik problematik…!
Tænk blot på lavendel og dets effekt på søvn. Anette, Beautyspace.dk har ofte omtalt dette.
Lise tænker du at M2 Beauté Hair Activating Serum erstatter en kur fra et måske analog produkt fra Hårklinikken, eller skal det ses som et supplement?
Noget helt andet: Lise du har tidligere anbefalet effektiv hudpleje til tørre ben. Hvilke apoteker mærker kan du på stående fod anbefale? Ps. Det skal ikke være olie. Bruger lige nu olie fra Karmameju, men den er ikke effektiv nok for indeværende. Er det Avené, A-derma eller lignende du tidligere har anbefalet? Kan ikke huske det! På forhånd tak og ha en dejlig dag! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det har måske været lavet ‘derude’ et eller andet sted, fordi folkemedicinen tillagde lugten betydning. Jeg kunne godt se – i hvert fald drømme om – det, du beskriver, men som du, der arbejder i sundhedssystemet ved, så vil det jo kræve mange år af de dobbelte og blindede test, før det blev anerkendt. I øvrigt er melanoma en af de ting, man har kigget på i forhold til lugtreceptorer/vækstfaktorer.
Imens har vi jo lov at snuse. Jeg har i hvert fald taget mine to mangeårige støtter lavendel og tetræ ekstra aktivt ind i mit liv i øjeblikket. Tetræ er jo effektivt i rengøringsøjemed – også.
Hårklinikkens personlige extract virker muligvis også hjulpet af lugtreceptorer i hårsækken, for der er jo naturlige ekstrakter i – interessant tanke jo – men det er ikke udgangspunkt for dem. Jeg ved, at der er nyt på vej fra dem, men nu er de som andre blevet sat bagud. Jeg ville nok vælge enten eller, og hvis du tester M2, så hører vi da gerne (:
Tørre ben…:.Olie alene på tør hud er heller ikke nogen god kombi, for det fugter ikke og løser ikke problemet. Det gør derimod de der urea/carbamid produkter, så kig for eksempel hos Faaborg Pharma, som også er til at betale. A-Derma har flere produkter til meget gør hud i Exomega-serien – i øvrigt også en badeolie, hvis du hører til dem, der vasker all-over. Og så er der Ecooking Body Lotion som kan være den, jeg omtalte begejstret (fordi jeg var begejstret). Den lægger ud med niacinamid på ingredienslistern og gør også godt med Aloe vera, glycerin og noget plantesmør, som laver den der bløde holdbare barriere. Og så har den pumpe, som er en god ting i disse tider. De har nok ikke tester for tiden desværre, så det bliver blindkøb. I øvrigt – selv om det ikke er apotek – så er Lavera jo også en fantastisk serie og med priser, man somme tider ikke fatter. Og jeg lover, her får du ikke mineralsk olie ((;
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det har måske været lavet ‘derude’ et eller andet sted, fordi folkemedicinen tillagde lugten betydning. Jeg kunne godt se – i hvert fald drømme om – det, du beskriver, men som du, der arbejder i sundhedssystemet ved, så vil det jo kræve mange år af de dobbelte og blindede test, før det blev anerkendt. I øvrigt er melanoma en af de ting, man har kigget på i forhold til lugtreceptorer/vækstfaktorer.
Imens har vi jo lov at snuse. Jeg har i hvert fald taget mine to mangeårige støtter lavendel og tetræ ekstra aktivt ind i mit liv i øjeblikket. Tetræ er jo effektivt i rengøringsøjemed – også.
Hårklinikkens personlige extract virker muligvis også hjulpet af lugtreceptorer i hårsækken, for der er jo naturlige ekstrakter i – interessant tanke jo – men det er ikke udgangspunkt for dem. Jeg ved, at der er nyt på vej fra dem, men nu er de som andre blevet sat bagud. Jeg ville nok vælge enten eller, og hvis du tester M2, så hører vi da gerne (:
Tørre ben…:.Olie alene på tør hud er heller ikke nogen god kombi, for det fugter ikke og løser ikke problemet. Det gør derimod de der urea/carbamid produkter, så kig for eksempel hos Faaborg Pharma, som også er til at betale. A-Derma har flere produkter til meget gør hud i Exomega-serien – i øvrigt også en badeolie, hvis du hører til dem, der vasker all-over.
Og så er der Ecooking Body Lotion som kan være den, jeg omtalte begejstret (fordi jeg var begejstret). Den lægger ud med niacinamid på ingredienslistern og gør også godt med Aloe vera, glycerin og noget plantesmør, som laver den der bløde holdbare barriere. Og så har den pumpe, som er en god ting i disse tider. De har nok ikke tester for tiden desværre, så det bliver blindkøb.
I øvrigt – selv om det ikke er apotek – så er Lavera jo også en fantastisk serie og med priser, man somme tider ikke fatter. Og jeg lover, her får du ikke mineralsk olie ((; Kh Lise
PS: Undskyld, det blev lidt langt
Pernille S skriver
Elsker lange, kloge og brugbare svar. Tusind tak for din tid og foreslag!
Det var nu ikke et must at det skulle være en apotekervare! Jeg kunne godt formaste mig til at købe Ecookings body lotion, når du som her er en varm fortaler! Også for at støtte et lille dansk firma.
Tetræ – den havde jeg helt glemt!!
God aften ?
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Hvad skulle mit ego gøre uden dig <3 Jeg tænkte apotek, fordi det nok er det mest sikre sted at handle fysisk i denne tid. Ecooking's bodylotion var jeg virkelig vild med, men den har jo ikke den der plasterfornemmelse, som du kan finde hos Faaborg Pharma - og heller ikke carbamid. Men alt afhænger jo af, hvor tør huden er. God dag <3