Da jeg vendte pakningen for at se indholdsdeklarationen på de her ULTIMATE-produkter – især jo for at se, om der var grund til at skrive niacinamid ‘på forsiden’ – og så, at det var der tilsyneladende – for den står højt – så sendte jeg fluks et spørgsmål af sted for at få at vide, hvor meget der var af dette hudtalentfulde vitamin. Og der er usædvanlig meget, nemlig 5% (2% regnes for et must for at have effekt).
Og når der også er trofaste fugtere som glycerin, hyaluronsyre, squalane samt flere af de gode planteolier- og plantesmør og produkterne har tidens mest krævende allergicertificering, Allergy Certified, plus en superfin tæt pumpeflakon og prisen kun er 170 kr. for dagcreme og 180 kr. for natcreme, så er det vel egentlig win win.
Jeg har testet de her to i en ugestid, og de bliver slidt op til sidste pump, for de føles umådelig godt på huden. Renseprodukterne har jeg ikke testet, men se lige den emballage….
…….silikonebørste på rensemoussen, disk-dispenser på skin tonic’en. Rensemoussen indeholder også B3, som I kan se, og den står højt i selskab med flere gode planteekstrakter (antioxidanter). Skin Tonic giver en let peeling, for den indeholder salicylsyre. Det syricalm, der er i alle produkter, er et naturligt ekstrakt, der er irritationsforebyggende/dæmpende. Rensemousse koster 150 kr. og Skin Tonic 130 kr. Besøg Faaborg Pharma, som har udviklet ULTIMATE, og læs mere om den og andre produkter.
Jeg ved, at jeg har en tendens til at falde i begejstring, men jeg synes, der er flere gode grunde til det her og prisen er afgjort en af dem.
Hvor mange % salicylsyre i tonic’en?
Bør ph-værdien ikke være under 5?
Jeg overvejer nemlig rens og tonic men vil ikke have tør og irriteret hud pga for høj ph værdi.
Eva Madsen: Hudens pH-værdi ligger mellem 4,5 og 5,9 alt efter, hvor man måler. Jeg kan fortælle dig, at jeg talte forleden med min veninde, som har brugt renseprodukterne en tid, og alt det bøvl, hun havde med noget småknopperi på næsen, der var svært lige at se, hvad var – voksenakne, lidt eksem, eller….? Væk var det i hvert fald, og det er nok i høj grad tonic’en med salicylsyre.
Jeg har prøvet mange produkter, som i rigtig mange mange produkter, men når du anbefaler, så vil jeg også prøve produkterne fra Fåborg.
Kram Sonja
Sonja Jessie H: Jeg tør godt love, at du (=din hud) ikke bliver skuffet….weekendkram også til dig
Det lyder super godt. Ved du hvad ph-værdien er i rense- og tonicprodukterne?
Hej Sidsel. pH-værdien i rense- og tonicprodukterne er 5,8.
Mvh
Sten Grønved
Farmaceut
Faaborg Pharma
Sten Grønved: Dejligt med kyndige medlæsere, tusind tak.
Sidsel SA: Jeg nåede knapt tanken at spørge Faaborg Pharma før farmaceut Sten Grønved kom til hjælp her i kommentarfeltet, og som du kan se, så svarer han, at pH er 5,8.
Til Lise & Sten: Tusind tak til jer begge. :-))
Halli hallo, jeg kigger lige kort forbi for at sige HEJ og at jeg har det godt 🙂
Vi har nu 8 arbejdsdage tilbage af 1. etape….. og det går nogenlunden efter planen. Om vi når helt i mål til tiden er lidt uklart endnu, – men vi kæmper en brag kamp for at nå det hele til tiden.
Jeg har scannet alle dine mange lange indslag 🙂 Jeg har prioriteret min tid og kræfter, men snart har jeg 14 dages ferie og så er jeg klar til 2. etape. Det kommer til at være som normale arbejdsdage, men stadig med få arb.dage i tyskland. Det ser jeg frem.
Jeg glæder mig SÅ meget til jord under neglene og græs under fødderne på golfbanen. D-vitamin er jeg i underskud med, da vi har siddet indelukket i en produktionshal uden ret mange vinduer.
Jeg er konstant træt og kan sove heletiden 🙂
Produkterne du viser her er jeg meget spændt på også at prøve. Meget fornuftige priser, emballage og ingrediensliste.
Jeg melder mig snart igen. God aften
Helle Rick: Dejligt at høre. Også at du kan se lyset og opgaven lykkes. Og endda har du også haft tid til at scanne longskriv. Jeg synes, det er en fornuftig prioritering, du har foretaget (;
Jeg deler i den grad din længsel efter forår, så vi også kan komme ud og lave noget D-vitamin i vores hud. Indtil da ved du nok, hvad der skal indenbords for at fylde lagrene. Selv har jeg spist en del laks.
Faaborg Pharma har lavet nogle helt utrolige produkter, som du skal se at få prøvet på din hud, som sikkert også er træt af det liv, du byder den p.t.
God onsdag kære og god arbejdslyst.
Det lyder da virkelig til, at være et mærke, der skal holdes øje med, gode sager til en rimelig god pris ? Skal absolut tjekkes ud !!
Ida Østergård: Og når du gør det, kør så hele striben af fortræffelig produkter igennem. Der er til ethvert behov/problem.
Oj! Dét må kunne konkurrere med de franske apoteker mærker!
Anneka: Jeg synes, Ultimate i det hele taget står godt i konkurrence med andre (;
Vil man kunne bruge cremerne hvis man jar rosacea?
Jeg kender to med rosacea som jeg har lovet at hjælpe med at finde noget god hudpleje ?
Viola: Cremerne helt klart ja. Skin Tonic med salicylsyre kan måske drille.
Jeg har i et par uger brugt deres helo creme på mine hænder hver aften – og jeg er begejstret! Mine ellers så tørre hænder, som har tendens til at sprække på både håndryg og i håndfladerne og mine tørre, trælse neglebånd er markant blødere og pænere. Derudover er cremen utroligt lækker og blød, den føles ikke fed og er slet ikke svær at fordele og er endda drøj i brug. Jeg må da prøve nogle flere af deres produkter 🙂
CarinaF: Der er så mange hudhits – panthenolcreme, carbamidcreme, archivcreme borsyresalve, babysalve, reliefcreme til når vi nu får fingrene i brændenælder og om lidt måske skuldrene i brandmænd og mange flere.
Hold op, er det virkelig dansk?
Lige idet jeg rullede ned, troede jeg, det var Akademikliniken.
Jeg forstår da godt, du bliver begejstret, for de har da i den grad styr på emballagen. Jeg kan lide, at de har valgt at beskytte de fine ingredienser så grundigt.
Det mærke må jeg lige ind og lure lidt mere på.
God dag i byen, kære.
Jeg nåede aldrig at komme til hægterne mht Helena, men jeg er sikker på, du selv har styr på fornuftige spørgsmål som altid. Jeg glæder mig så meget til at høre om din spændende dag.
Christina Hansen: Såmænd fra Fåborg, og du har ret, det er så flot som Akademiklinikken og lige så prof på beskyttelse af ingredienser. Jeg håber, du har fået luret.
Der blev jo ikke tid til så megen spørgen fra min side, for flere skulle til, men jeg fik dels en irettesættelse men også fine svar og mange smil. Og må jeg så lige sige TAK for din skønne kommentar på Helena Christensens Instagram….til jer andre: Christina havde skrevet “Hils @lisegrosmann” er det ikke bare skønt <3