Jo, der er noget med associationer til kaffe/choko varme sutsko og hygge i den Hot Choco lak. Men det er nu den rosacremede Cashmere, der pynter mine negle, når jeg møder ind til A-Derma pressemøde i København i idag.
Nailberry L’Oxygén har ud over en helt utrolig palet af farver og sin miljø-, hud- og neglevenlige formel også en formidabel pensel. Det er sjældent, at man kan nøjes med ét strøg selv på tommelfingerneglen (så trykker man bare lidt mere med penslen, så hårene spreder sig mere). Og så holder lakken fantastisk, hvilket jeg fik testet grundigt på tåneglene her i sommer. Det er nemlig ikke alle lakker, der tåler daglige ophold under et par træskos grove læder.
I efterårskollektionen er også Teal We Meet Again, men end ikke en flot petrolgrøn kommer på mine negle, og heller ikke gul og grøn og deslige. Jeg er mest til det traditionelle fra rosa til rød plus hyggefarverne. Se alle Nailberry-farver HER.
Pernille S skriver
Ih, lyder som en spændende og dejlig dag! Du må lære at vifte lidt med hænderne til den slags møder Lise 😂💅🏻
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Those Were The Days (; Kh lise
Pernille S skriver
Av for en farevepalet! Noget for enhver smag. Mon ikke mange går negleamok i farvevalg til vinterens mange sammenkomster? Farver kan bibringe godt humør i en mørk vinter.
Sikker på du bliver fin på pressemødet med dine cashmere negle ☺️
Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, de er nysselige, men der var ingen, der kommenterede mine fint lakerede negle, for der skete for meget spændende. Alene at se Fasangården og det sidste løv på træerne i den smukke Frederiksberg Have <3 Og så havde de inviteret den hurtigsnakkende hudlæge Johan Milling Holk Poulsen <3