Repeat…
Om du gør det er selvfølgelig helt din sag, min lille ambition er bare, at du gør det på et oplyst grundlag. Derfor vil jeg godt have dig med på den her lille dagsrejse i hudkontakt…
Måske går du i bad om morgenen og vasker hår og måske også ansigt med vaskekluden mens du står under bruseren. Bagefter tørrer du dig med et håndklæde formentlig i frotté lige som vaskekluden måske også er, og det er jo relativt groft i vævningen.
Bagefter masserer du toner/essence, serum og creme på huden og måske også foundation. Så tager du tøj på, måske en sweater over hovedet som så stryger mod ansigtet. Og herefter vil jeg godt bede dig lægge mærke til, hvor mange gange i løbet af dagen, du rør ved dit ansigt. Om aftenen står den på rens og tørring og cremegnidning og kind mod hovedpude.
Fra en levende celle er kravlet op og blevet en død celle på overfladen går der sådan cirka 28 dage, siger man. Længere tid med tiden.
For er det ikke sandsynligt, at førbeskrevne dagsrutine snupper en hel del. Foruden dem, som enzymprocesser i huden selv finder ud af at skille sig af med. Altså hvis der er nogen tilbage. Nogen barriere, for det er det, de er. En livsvigtig barriere. Man tør jo slet ikke tænke på den bakteriebarriere, hud-mikrobiomet, der også var.
Og det helt ironiske er jo, at der netop nu er så stort fokus på barrierebevarelse, hvilket glæder mig helt enormt. Derfor glæder det mig også, at producenterne har set behovet for større hensyntagen i forhold til peeling. Mange går ind for lidt af meget i stedet for meget af lidt. Lidt af flere typer frugtsyrer og ofte mixet med hudopbyggelige og dulmende ingredienser.
Og der kommer milde alternativer.
For eksempel den for tiden meget omtalte tranexamic Acid, der tilskrives stort talent for udviskning af pigmentgrums. Og SkinCeuticals Discoloration Defense Serum er et af de stadig relativt få bud med dette talent for – som navnet antyder – at virke klarende på huden og ligeledes mildne småar fra akne. Som så meget andet, der havner i vores krukker og flakoner, så har tranexamic acid en medicinsk forhistorie. Det pigmentlysnende var altså en slags bivirkning. Læs mere HER
Denne nye hudopklarende acidhelt fra SkinCeuticals indeholder 3% tranexamic acid, 1% kojic acid, 5% niacinamid og 5% Hepes og har det godt med vitamin C og retinol, så den står jo på win win forude, for jeg bruger begge sammen med den i min test. Uden uheldige reaktioner. I øvrigt er der også tranexamic acid i Shiseido White Lucent Brightening Protective Emulsion.
Og så er der phytic acid, den mildeste af alle AHAs forlyder det og mest beslægtet med mælkesyre. Men også en antioxidant, selv om dens kemiske opbygning sætter den i første gruppe. Fytinsyre kendes fra korn, kerner, nødder, bønner…Og ud over at give en blid eksfoliering, så gokker den altså også radikaler. Og det kan jo være ret så nyttigt i et produkt, der alt andet lige ved at fratage huden noget af dens beskyttende barriere gør den mere udsat.
OBS OBS OBS! Peter Thomas Roth Peptide 21 er IKKE lanceret i Danmark endnu. Men når den kommer vil din hud kunne møde 20% kompleks af hudklarende acids i Peptide 21 Amino Acid Exfoliating Peel Pads. Nemlig foruden phytic acid også salicylsyre og Sodium Lactate. Samt adskillige peptider. Se fuld ingrediensliste HER, men husk, at produkterne endnu ikke er lanceret herhjemme.
I øvrigt er der også phytic acid i kultproduktet Biologique Recherche P50.
Og skulle din hud i kontakt med peeling (eller andet) finde på at hysse, så har du vel set, at Pudderdåserne slår til igen. Denne gang med en ‘ordner-det-hele’ K.U.R til hvorsomhelst hud driller. Læs deres egne ord HER. Jeg synes, at de to dåser er ret seje ♥ Se lige en ‘tidslinje’….
Pernille S skriver
Ud over at være seje, så er Pudderdåsernes priser også til at komme i nærheden af. Suk, hvor er mange produkter generelt hundedyre… tanker og kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det har du så meget ret i. Begge dele. Jeg har nævnt det…. at jeg ofte sidder med sort samvittighed, når jeg sådan ‘bare lige’ nævner dette eller hint som er hundedyrt. Og de to her i teksten er jo så gode de end er, men de var mere eller mindre de eneste eksempler på nye milde syrer.
Tanker, ja…Kh Lise