I dag skal jeg høre om hudpleje med levende probiotika. Det bliver meget spændende og som sædvanlig, så fortæller jeg selvfølgelig videre til jer, hvad jeg hører og lærer. Og a propos emnet, så vil jeg gerne gøre jer opmærksom på denne facebookside, hvor I, der gør I fermentering ganske gratis får masser af gode råd og opskrifter. Siden er startet af lægeduoen bag denne bog, og de driver i øvrigt også en blog, man bliver klog af – både på bakterier og sundhed i det hele taget. Her er et par eksempler fra FB….
Foto: Fermentering Danmark
Her er en opskrift, på fermenteret hvidløg. Det er Jimmie’s opskrift, for han er kokken hjemme hos os og han bruger sin fritid på at finde på nye spændende måder at få fermenterede produkter ind i hverdagsmaden. De hvidløg kan bruges til rigtig mange ting og er derfor en genial måde at få de gode bakterier på bordet.
Pil hvidløgsfed. Jimmie halverer dem, men det er smag og behag. Fyld op i et glas, en spiseskefuld salt og vand og fuldend med et foldet kålblad, der holdes under vandoverfladen.
Hvidløgene kan anvendes efter 2-3 uger, men kan holde sig meget længe. Opbevar evt i køleskab for at forlænge holdbarheden.
De fermenterede hvidløg kan anvendes til næsten alt, hvor du ellers ville anvende friskt hvidløg. Smagen er lidt anderledes, mere rund og raffineret. Strukturen i hvidløget er lidt nedbrudt, så de virker som om de er blevet kogt kortvarigt.
De kan spises uden yderligere tilberedelse, for eksempel groft hakket i en salat.
Man kan også tørre de fermenterede hvidløg og anvende dem i forskellige krydderblandinger i pulverform. Det er de tørrede du ser på billedet. Senere vil vi bringe nogle eksempler på, hvordan vi bruger hvidløgene.
PLUS denne gode information:
Der er bakterier i luften omkring os og på overfladen af grøntsager i frugten i din have. Alt, der ikke er sprøjtet, men modnes uden brug af kemikalier har naturlige bakterier på overfladen. Det giver os faktisk en mulighed for at få en større variation af bakterier. Det her er ikke fermentering, men en anden måde at få de gode bakterier på. Tørret frugt kan være en fantastisk kilde til det. Vi har mange tomater om sommeren, som vi soltørrer og dem har vi så glæde af hele vinteren.
Man kan tørre mange andre frugter og det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Jeg vil foreslå, at man bruger det fra sin egen have, hvis man har sådan en eller køber usprøjtet økologisk frugt i sæsonen og tørrer det. I det nordlige klima får man nok brug for en dehydrator. Vi opbevarer tomaterne i tørret form på glas og bløder dem først op i god olivenolie kort før vi skal bruge dem. De holder sig nemlig ikke så længe, når de først er lagt i olie.
Man kan også bruge de sorte fermenterede hvidløg som kan købes. De smager rigtig godt
Tini Tina: Tak for tip!
Mht til de hvidløg, er det så bare kålbladet og saltet der får dem til at fermentere. Så enkekt viste jeg ski ikke det kunne være ?
Jeg er rykket op i biblio.køen til nr 1 nu på deres bog.
Spændende og kritiske indlæg på deres blog hva. De må da siges at have en fod i både den lægelige og alternative verden.
Kan godt blive lidt misundelig over at de bor i Provence. Bare de dufte der er dèr…. sniiif
Anneka: Vand og salt (en spiseskefuld for hver liter svarende til ca 4% salt) og så kålbladet til at holde det nede, som jeg har forstået det. Jeg var heller ikke klar over, at fermentering ikke var mere indviklet end vand og salt, men når nu du får bogen i hånd, så er der hele fremgangsmåden og masser af opskrifter til inspiration…..du kan godt begynde at spidse blyanten og finde notesblokken frem.
Ja, de har boet i Provence i mange år, brugt meget tid – og sikkert penge – på at sætte i stand. Men de er ofte i Danmark, fordi produktionen af de forskellige tandlægeprodukter eller dantaludstyr, som det hedder, og ProlacSan foregår herhjemme. Det kan man læse om på cmsdental.dk
Som passioneret omkring sund mad, er jeg altid glad for lidt ny indput! Mange tak!
Den opskrift må afprøves omgående.
Ha en smuk dag☀️