Som du kunne læse i føljetonen her om appelsinhud, så udnytter man koffein fra kaffebønneekstrakt til at speede fedtforbrænding. Man finder også ofte koffein i øjencremer, hvor det forbedrer væskeudskillelsen og minimere poser. Men den eneste serie, der anvender ekstrakt fra hele kaffefrugten, er Priori CoffeeBerry®, der samtidig er verdens første ”natureceutical”. Og læg mærke til den betegnelse, for det er den vej kosmetikken går – natur møder teknologi og effektivitet opstår.
CoffeeBerry® Natureceuticals™ er indbegrebet af kosmetik i grænselandet mellem traditionel hudpleje og lægemidler! Blot for lige at understrege, at vi er i superliga, så er manden bag en af verdens førende forskere inden for hudældning, kemiker og biolog Joseph Lewis fra USA, der udviklede det første AHA-produkt i 1983 og er tidligere direktør for forskning og produktudvikling hos Allergan, dem med Botox. Men han er altså også manden bag Priori CoffeeBerry®. Jeg skal møde ham i morgen (hvis ikke jeg sner inde her på min bakke) og jeg glæder mig. Og vender helt sikkert tilbage med spændende nyt fra den kosmetiske verden. Læs videre her om CoffeeBerry®, herunder produkter i serien og priser.
CoffeeBerry® ekstrakt er den foreløbig stærkeste antioxidant fra nogen frugt, grøntsag eller te, man kender – faktisk tre gange så potent som grøn te. Tænk sig engang, at denne sundheds-ressource hidtil blot har været miljøbelastende og besværligt affald i kaffeproduktionen. Ud over at man nu udnytter kaffebærrets beskyttende stoffer (også til kosttilskud men kun i USA), så indeholder CoffeeBerry® produkterne også vitaminer (A,C,E), planteekstrakter (bl.a. granatæble og druekerne) og flere planteolier og er 98,4% naturlige. Der er konserveret med stoffer fra mælkesyre og kokosnød og altså ikke anvendt parabener. Emballagerne er genbrugsmateriale. Joseph Lewis har verdenspatent på brug af kaffebær i hudpleje og på navnet CoffeeBerry®.
CoffeeBerry® serien indeholder renseprodukt, dag-og natcreme, serum – både en opstrammende og en meget effektiv pigmentlysnende – samt øjencreme og bodylotion til priser fra 539 kr. kr. til 709 kr. Ikke ligefrem lave priser men man får altså også den højeste antioxidantbeskyttelse på markedet. I øvrigt er Joseph Lewis også manden bag den metode, man anvender til måling af en udvendig påført antioxidants kapacitet til at beskytte mod oxidativ stress.
Antioxidanter, de er her og der og allevegne, men hvad er det nu lige, vi skal med antioxidanter? Vores krop laver selv kemiske forbindelser, der fungerer som antioxidanter. Andre spiser vi os til, hvis vi spiser godt med kulørt kost fra planteriget. Antioxidanter er som en slags cellepoliti, der passer på, at der ikke sker ravage, som i værste fald kan føre til lovløshed, altså kræft. Der, hvor risikoen er allerstørst er i vores hud. Så det giver endog rigtig god mening at sende cellepolitiet på vagt her.
Hvorfor kaffebær? Det er den samme historie som silken og malkepigerne og deres hænder, som var så fine og glatte. Ikke mindst kaffebærplukkere under den stærke sol er jo udsat for ældet hud, men huden på deres hænder og underarme var altså betydeligt mindre skadet af uv-lyset end resten af deres hud. Det blev der tænkt over, og så kom kaffebærret ned i cremen….
Foto: prioriskincare.com, kaffelskabet.dk, da.wikipedia.org,
Skriv et svar