Citat N.F.S. Grundtvig, men resten er min lille opsang
I går gik jeg tur i en lille skov heroppe, der hedder Grønnehave Skov. Den ligger i forbindelse med det, der engang blev kaldt Sindsygehospitalet i Nykøbing Sjælland, men i dag hedder Psykiatrihospitalet. Det er et smukt sted med en fantastisk historie, og hvis du har tid, så læs den HER.
Kapellet rummede også et dissektionsrum, hvor man foretog obduktioner og dissektioner. Her udtog man hjernen på mange døde beboere (uden samtykke fra pårørende) og sendte den til forskere på Psykiatrisk Hospital Risskov. Kirkegården, formentlig landets eneste skovkirkegård, blev kaldt de hjerneløses kirkegård, fordi formentlig de fleste er begravet uden hjerne. Det og meget mere kan du læse, hvis du klikker på linket ovenfor.
Besøg stedet – også den lille kirke og museet – hvis du kommer på de kanter. Og gå gerne mod skoven og hen til det lille afsides kapel med gravpladserne, hvor jeg var i går. Her blev beboere begravet, og hver har en ydmyg sten i græsset, hvor deres navn står på. Første gang, jeg gik der, fik jeg tårer i øjnene, og jeg bliver grebet hver gang ved tanken om de skæbner.
På plænen ved den lille høj og mellem gravstenene har nogen nu placeret noget, der sikkert er et kunstværk, en installation.
På hvert eneste bræt er der skrevet noget vredt, for tiden er kendetegnet af vrede. Jeg har svært ved at forstå budskabernes sammenhæng og ikke mindst sammenhæng med stedet, og jeg føler mig virkelig stødt. For mig er det at skænde gravfred. Intet kan berettige det. Vedkommende, der har sat brædderne op, burde måske have kendt de dødes skæbne og føle sig heldig.
Det bør vi alle her i vores del af verden, føle os heldige. Og ja, ansvarlige. Måske skyldige. Jeg er jo en boomer, så jeg er per definition skyld i alle ulykkerne. Det er en påstand uden nuancer, her er ingen fritaget for dom og anbringelse til spot. Måske bør der laves en sikringen (a propos historien om Psykiatrihospitalet) til min generation (alle født i årene 1946-1964).
Jeg og hvert eneste menneske, der fødes, har ikke selv haft nogen indflydelse på, om vi blev en af en stor eller lille generation. Men der blev altså lavet mange børn ikke mindst under og efter krigen. Når mine forældre fyrede med koks i den lille lejlighed i Gravervænget, så var det ikke fordi de var nogle ligeglade miljøsvin, for hvor skulle de vide fra, at koks en dag ville være med til at lave koks i miljøet.
Det kræver viden at handle. Og de, der ikke gør det i dag, hvor vi har viden om konsekvenserne og hvordan vi hver og især kan handle, de bør jo tage en snak med sig selv og deres eventuelle børn. Jeg tør godt tage en snak med dagens børn og unge. Jeg tror faktisk, at få af dem og deres forældre handler med så meget omsorg for og kærlighed til naturen og alle dens skabninger, som jeg gør.
Jeg skal nok lade være med at remse op om egne fortræffeligheder. Og jeg er jo et svin, der har en gammel dieselbil, som jeg ikke har råd til at udskifte. Til gengæld har jeg ikke været ude at flyve i 10 år og aldrig været i langbortistan. Jeg gik i arvet tøj, da jeg var barn og jeg går i eget genbrugstøj i dag – noget af det 30-40 år gammelt. På trods af påstande om min generation, så har jeg aldrig været rig, men jeg blev god til at bruge mine hænder. Og til at genbruge.
Had har aldrig løst noget og det løser heller ikke de problemer, vi står i nu, at overføre skylden på mennesker, hvis levevis man end ikke kender. Behov for samvær og fest berettiger for eksempel ikke til at svine selv om man er ung, for der er jo altid nogen, der har lyst til at feste. Det er helt basalt, og det skal ligge på rygmarven, at man rydder op efter sig. Det er et nemt sted at begynde, og så er ansvarsfølelsen sået.
GOD WEEKEND ♥
PS: Jeg tror, jeg har nævnt det, jeg vil være landmand i mit næste liv, og jeg har et dygtigt forbillede i min nabo på Almegård. Jeg har netop fået lov at køre med på mejetærskeren og høste to hektar af hveden her ved siden af os. Jamen, jeg siger jer, det var fantastisk.
Se lige den der hønserøv, den skal vist have noget filler (; men jeg var altså ret betaget! PS: Skjorten er mere end 40 år gammel, den har været min fars – a propos ovenstående.
Jeg spurgte jo om alt, som kun en begejstret tosse kan, for når nu maskinen kører over ukrudt, hvordan bliver det så sorteret fra? Jens sendte mig denne video, der viser det og hvordan det spredes på marken igen.
Hvor ville jeg ønske – også her – at alle satte sig grundigt ind i tingene før de bare per automatik satte en mere eller mindre fysisk installation op med kritik af noget, de ikke har orket at sætte sig ind i. Det er så nemt at sige ordet økologi, og jeg er fan, men er det realistisk bare at kræve af et helt erhverv. Der er jo forskellige måder at være landmand på. Det kunne vel faktisk tænkes, at der var forskel på landmænd lige som der er på os andre og som der er på vores tilgang til det job, der er vores.
Kære Lise
Jeg blev ramt indeni af dit opslag – du har virkelig formået at sætte mange tanker i gang her på vej hjem i toget.
De to yderpunkter – Sørgmodighed over at læse om de hjerneløses skæbner – og bagefter vildt opløftet af din fortælling om din høstoplevelse. Jeg tilbragte selv et par uger af min sommerferie som teenager i slut 80’erne med at hjælpe min onkel, der havde en maskinstation, med høsten, og det er uden tvivl en af de fedeste ferieoplevelser jeg har, så jeg præcis hvad du mener. Giv denne københavner til hver en tid støvede markveje, mejetærskere, ballepressere og søde markmus. Jeg er på!
Martha L: Kære Martha, hvor sødt af dig at skrive og på sin vis er jeg jo glad for, hvis jeg har sat ordentlige ord på ting, der ramte mig selv. Det er trods alt en positiv ting i det liv, de har haft, de patienter, der boede der, og det er haven. At de var ude og så ting gro og nussede og plejede det. Det burde man tænke ind i mange behandlinger også i dag.
Jeg kan læse, at du er klar til en landbrugskollektiv (; og langt mere velbefaren end jeg er. Men jeg er med, når/hvis der bliver en tur til hernede. Indtil da nøjes jeg med den støvede markvej og synet af mejetærskeren. Ballepresser bruger de ikke her, men det lyder spændende.
God aften kære og tak for ord <3
Gribende fortælling om de sindslidendes kår.. pyh det går direkte i hjertekulen. Har sendt dig et link omhandlende det tidligere Ebberødgård; nu Svaneparken. Der ligger stadig bevaret et lille kapel med tilhørende gravplads. Bevægende og samtidig en stærk oplevelse at se…
Kunne ikke kopiere linket hertil, men interesserede kan blot google Ebberødgård Birkerød!
Du ville egne dig som landkvinde! Skønt fotoserie af dig på mejetærskeren🥰
God weekend Lise!
Kh Pernille S
Pernille S: Ja, det er en hjerteskærende historie. Er det rigtigt, at du har sendt et foto, eller er der også ord, som jeg ikke får frem? Jeg kan tænke mig, at det er lige så bevægende at gå der.
Hihi, jeg ved det ikke, men jo, jeg tror faktisk godt, at jeg kunne klare tørnen som landmandskvinde. Jeg har aldrig været bange for at tage fat i skidtet (; Jens ved det ikke, men næste år vil jeg da køre mejetræskeren – eller i hvert fald en traktor.
God weekend også til dig. Kh lise
Forsøgte at sende link, men jeg er en klovn til dette. Du må google 😊 Knus Pernille S
Pernille S: Jeg har netop googlet og læst den hjertegribende historie. Hvor smukt det lille kapel er og ligger med en lille bakke, som gravpladsen ved Grønnehaveskov også gør. I det mindste fik de endelig hvile et smukt sted. Tak for at minde om stedet. Weekendknus også herfra, Lise
Men boomere har været med til at opbygge dette gode gode samfund, med tryghed, gratis uddannelse (og en sæk penge i form af SU), institutioner som har passet poderne (de vrede), mens far og mor har knoklet for at ungerne fik alt de ønskede sig, eget værelse, varmt vand i hanen, mætte maver, underholdning, sportsklubber, gratis lægehjælp og vaccinationer, så de små poder overhovedet overlevede og jeg ku blive ved. Mathias har kaldt mig boomer een gang. Jeg er “for ung”, og jeg har INTET gjort af ond vilje. Det eneste jeg vil være skyldig i er at have gjort mit bedste i den bedste mening. Punktum. Han siger det aldrig mere, når jeg hører det. Han kan lige vove. Sikke et fantastisk samfund I har bygget op for os alle sammen. TAK boomere. I har kun grund til at være stolte! I skal ikke ta den på jer. Jeg vender den rundt og spør dem retorisk: hvad ville I ha undværet?? Og vi ved kun det vi ved, indtil vi ved noget mere. Det siger du osse altid jo ❤️
Men jeg er bange Lise. Og føler mig magtesløs.
I mit næste liv vil jeg være blomstergartner – uden håndeksem :-). Og du blir en pragtfuld landmand – øko eller ej -med egen mejetærsker (hvis der er fossile brændstoffer i vores næste liv). Det ka være vi ses og jeg knækker koden til stokroser på din gårdsplads og du dyrker noget grønkål, jeg kan li ;-). Rigtig god weekend :-* PS kan brædderne med grafittien på ikke brænde mon… Kunst? måske. Kunstværk? NOT
Stine Sommer: TAK Stine <3 Jeg har i hvert fald taget en tørn ved at arbejde fra jeg var 17 år og stadig gøre det og spytte i fælleskassen.
Og du rammer jo hovedet på sømmet med at skrive, at du ikke har gjort noget af ond vilje men gjort dit bedste. Og ja, vi ved kun det, vi ved, indtil vi ved noget mere.
Jo ældre, vi er, jo mere aftryk har vi naturligt nok sat, og det samme vil ske i dag og årene fremover selv om de nye generationer har fået klogere løsninger og teknologi. Hver eneste af selv den mest miljøbevidste vil efterlade 'affald'. Alene mobiltelefoner er både i fremstilling og afskaffelse den rene gift. Og jeg er som dig også bange, og jeg tænker på alle de skabninger på kloden, som ikke er mennesker, der forbruger og forurener. Dyr, fugle, fisk, planter....
Blomstergartner er en god idé. Jeg kan huske de gange, jeg har besøgt Sofiero - og Tivoli faktisk også - at jeg har tænkt, at det måtte være dejligt at være gartner. Og selvfølgelig har du ikke eksem i dit næste liv. Og selvfølgelig knækker du koden til at jeg kan få stokroser på gårdspladsen, og jeg tænker over det med grønkålen. Lad os straks lave en aftale!
Grafitti, det var lige, hvad det var. Hærværk, der krænker gravfred.
God weekend kære og tak for <3 ord
Hihi hvor du nyder det på den mejetærsker 😍 det ville jeg også ha gjort, men sikkert også nyset og hostet af alt “støvet”. Jeg priste mig lykkelig over at det ikke blæste da der blev høstet her.
Og tænk sådan en lignende skjorte har jeg også haft engang, dengang jeg elskede rød/hvide striber. Også på T-shirts . Og de blev alle vasket helt ned til gennemsigtig, og jeg havde nærmest lyst til at sætte resterne bag glas og ramme 🤩
Når jeg læser dit opslag, kommer jeg sådan til at tænke på ikonet Ruth Bader Ginsburg, som altid kæmpede for alt muligt i retssalene derovre i USA, og havde en fantastisk evne ( og vilje) til at gøre det uden vrede. Hun sagde et eller andet klogt om vrede, som jeg må ind og finde frem. For du har ret. Det er vrede tider, og dømmende tider. Ofte helt hæmningsløst …. og ofte om alt muligt som vedkommende ikke engang har sat sig ind i og aner noget om.
Jeg er heldigvis blevet mindre vred med årene 😂 nej, jeg er faktisk ikke en vredagtig person. Men irriteret over efterladenskaber i “min” natur DET bliver jeg.
Og alt det med forbrug og forbrug og forbrug skræmmer mig, fordi der er så meget opmærksomhed på det, og alligevel forsætter det på alle plan, men nu med “bæredygtig” labels på det meste 🙄🙈.
Og må de stakkels hjerneløse hvile i fred i deres grave deroppe i Grønnehave Skov. Det er hjerteskærende 💔at tænke på.
God weekend ❤️
Karin WInther: Ja, det var virkelig en fed oplevelse, og der er jo ikke støv i førerhuset – tværtimod klimaanlæg og behageligt, så det kunne du sagtens klare. Vi har jo boet her i 30 år, og jeg har altid været fascineret af høsten.
Det er en Baron-skjorte, men man skal sikkert være lige så overmoden som mig for at kunne huske mærket. Jeg er meget glad for den og især jo, fordi den har været farmands.
Jeg husker Ginsburg, og jeg kunne godt forestille mig hende sige noget klogt om stort set alt og også om vrede. Vi lever i en tid, der er anmassende realistisk i alt det, der sker omkring os, men foruroligende urealistisk i, hvad menneskene har tænkt sig at gøre. Og det er jo ikke løst med at kræve. Hver enkelt er nødt til at tage ansvar og forældre må gøre det på deres børns vegne indtil de er gamle nok til at praktisere at de forhåbentlig har lært det.
Kloden bliver jo ikke reddet for næste generation, fordi jeg ikke kører i København. Eller ved at bebrejde mig og jævnaldrende, at vi har ødelagt det hele. Det er jo ikke sikkert, at vi har. Måske fik vi viden og tog ved lære. Når der ligger babybleer i skoven, så er det nok ikke en boomer, der har efterladt den.
Og ja, de stakkels hjerneløse. Jeg gik derop igen i eftermiddag – og blev trist endnu en gang over den manglende respekt.
God weekend også til dig og tak for kloge ord <3