Juletid er gavetid

– men kommer lykken med?

Hvis bare jeg havde/fik/var….. – og helt bestemt, hvis jeg vandt i lotto – så ville jeg være lykkelig. Vi er mange, der ikke kan sige os fri for at hægte årsagen til periodisk fravær af lykke op på ydre omstændigheder. Især når mismod – som det jo gør – slår til indimellem. Men siger de kloge, ‘vilkår’ har ringe betydning for om vi oplever lykke. Jeg hvisker lige, at tryghed er befordrende (;

Vi stræber alle efter at være lykkelige, enten vi nu definerer det som succes i arbejdslivet, kærlighed og sex eller spirituel tilfredshed. Og hvis man tæller antallet af lykke-coach-bøger, der lover at bringe os derhen, så burde vi være lallelykkelige i dette land. Lykke er blevet et varmt emne inden for socialvidenskaberne.

Lykke defineres som en spontan oplevelse af stor lyksalighed. Den kommer altså forbi, lykken, men der er rigtig meget, vi kan gøre for af give lykken mere varig plads i vores liv. Ifølge Hans Hellighed Dalai Lama er kærlighed til andre og respekt for deres rettigheder og værdighed alt, hvad vi behøver. Medfølelse er kilden til al varig lykke og glæde. Gennem venlighed, gennem varme, gennem ærlighed, gennem sandhed og retfærdighed over for andre sikrer vi vores egne interesser, siger han. Og det er vel uimodsigeligt, at det er umagen værd at tage hensyn til andre.

Netop Dalai Lama og hans bog ”Happiness” har været afgørende for skønhedsguruen, den altid storsmilende cremekonge Ole Henriksen’s personlige proces mod at lære at leve i nuet og være taknemlig. Ifølge Ole må man selv træffe en beslutning om at finde indre glæde og lykke. Træffer man det valg, opdager man, at det er muligt, men det skal komme fra en selv, det er ikke noget, andre kan gøre for en, siger han. Og forskning støtter det synspunkt.

For det er ifølge forskning ikke noget, penge kan gøre for en. Det er hverken i lottekuponen eller på match.com, vi skal jagte lykken, for alt tyder på, at vi ender det samme sted – nemlig på vores genetiske lykkeniveau. Undersøgelser viser således, at folk, der havde vundet den store gevinst, mindre end et år efter, at de havde modtaget den potentielt livsforandrende pose med penge, ikke var mere lykkelige end almindelige mennesker, der ikke have vundet. Selv ægteskabelig lykke er kortvarig. To år rækker det til, så har rusen fortaget sig og folk er tilbage ved deres genetiske lykkeniveau, viser undersøgelser.

Men hvordan bliver man så lykkeramt? Vælger sine forældre med omhu! Igen igen….det genetiske tæller. Og det er også i de tidlige år af livet, vi skal gives selvværd. Ifølge en af de ofte citerede forskere på området, Sonja Lyubomirsky, professor i psykologi ved University of California og forfatter til blandt andet bogen The How of Happiness, har vi et medfødt potentiale for lykke, som vi ikke kan undgå at vende tilbage til efter selv store problemer eller triumfer. Det udgør 50%.

Livsvilkår – om vi er rige eller fattige, raske eller syge, smukke eller almindelige, gift eller skilt osv. – ændrer kun vores lykkeniveau med sølle 10%. De svimlende tilbageværende 40% er ”adfærd”, alt det, vi selv kan kontrollere. Det vi gør og det vi tænker giver os mulighed for at øge eller mindske vores lykkeniveau. Videnskaben understøtter altså Lama og Henriksen, vi vælger, hvordan vi ser verden og dermed vores potentiale for at få mere lykke i livet.

Sonja Lyubomirsky’s observationer, som hun sammenfattede med andre forskeres studier, viste, at de lykkeligste mennesker tænker og opfører sig således:

# De bruger en stor del af deres tid på familie og venner, og de plejer og nyder disse forhold (for egen regning tilføjer jeg, at dyr rækker langt i denne del).

# De har nemt ved at udtrykke taknemlighed for alt det, de har.

# De er ofte de første til at tilbyde en hjælpende hånd til kolleger og forbipasserende.

# De er optimistiske, når de forestiller sig deres fremtid.

# De nyder livets goder og prøver at leve i nuet.

# De har gjort motion til en ugentlig eller endda daglig vane.

# De har sat sig livslange mål og ambitioner.

# Og sidst men ikke mindst så har de lykkeligste mennesker deres andel af stress, kriser og endda tragedier. De bliver måske lige så fortvivlede og følelsesladede i den slags situationer som du og jeg gør, men deres hemmelige våben er den selvtillid*) og styrke, de viser, når de skal håndtere udfordringerne.

Men som rød og grøn er komplementærfarver, så er lykke og stress modsatte sindstilstande. Ikke stress som det kortvarige kick, der er nødvendigt for at overvinde en krise, en jobopgave osv., men den vedvarende følelse af at være overmandet og ude af stand til hverken at kæmpe eller flygte. Om det nu er sygdom eller money money, der ikke er der, så kapper det af trygheden, som jeg pippede i indledningen, og så bliver det sværere at huske og at gennemføre de enkle råd. Man er fanget i ‘frys’ tilstanden af stress.

Hvis lykke (også) er et skønhedsmiddel, så er denne frys-stress en ældningsfaktor. En tyv, der stjæler vores sundhed og giver rynker. Så sørg for at have nogle lykkestrategier klar til nytårsfortsætterne <3

Foto: En orkidé med noget at have selvtilliden i, tænk at noget kan være så smukt

*) Uden tilladelse fra nogen forsker (; så vil jeg for egen regning bemærke, at der ingen sammenligning er mellem en tryg base af selvværd og så selvtillid, som groft sagt er noget, man kan tage på. Lige fra en prestigeskabende uddannelse til et dyrt dress. Tro mig, jeg ved.

GOD WEEKEND og tak, bare tak for at være en del af det her lille blogunivers, som jeg får lov til at bestyre. Se det er faktisk en stor lykke i mit liv.