I perioder føles selv hverdagslivet truende, fordi der står for meget i kø. Og de kognitive popcorn indtager især hjernen, når søvnen for længst burde have indfundet sig. Vi skruer op for stimulanserne for at speede energien og havner på et tidspunkt i den modsatte grøft. Det er nærmest en naturlov. Kaffe og sukker udmatter, når der ryger for meget af det ned.
Men her er noget, der hjælper. Aromaterapi. Jeg ved det, for jeg har ikke bare skrevet mere om aromaterapi end de fleste, jeg har også været bruger i mange år. Hvis I har læst med her længe vil I være stødt på Aromatherapy Associates adskillige gang. Jeg prøver ikke at skrue ned for begejstringen, jeg er begejstret. For seriens grundlæggere er blandt de fremmeste inden for aromaterapien. Deres olier indeholder mere end 25 procent æteriske olier, og dermed har de en terapeutisk effekt. Gennem huden, hvor de når dybt på grund af deres struktur, og gennem lugtesansen, hvor adgangen til hjernen er ufiltreret. Og nu er de kommet i nødhjælpsudgave.
Jeg har mødt Geraldine Howard, den ene af de to grundlæggere af Aromatherapy Associates. En stærk kvinde på den stille måde. Vidende og erfaren men allerstærkest udstråler hun et ønske om at bruge denne viden og erfaring til at hjælpe. De-Stress, som ligger på computertastaturet på det øverste foto, er således udviklet til en deadline-stresset journalist. Men mest rørte det mig, da hun fortalte om Inner Strength.
Geraldine Howard fik alvorlig kræft og var psykisk nede i ‘et sort hul’, som hun sagde. På et tidspunkt tænkte hun, at havde det nu været en klient, der var kommet til hende for hjælp, så havde hun lavet en olie sammensat specielt til denne klients behov. Nu lavede hun ‘black hole’ olien – som hun kaldte den – til sig selv. Senere fik den jo altså navnet Inner Strength og blev en af seriens fantastiske badeolier.
Support Breath, som også er på foto herover, det er simpelt hen min vinterven, og jeg ved, at om lidt, så melder bihulebetændelsen sig lige som de foregående år for fuld snue. Jeg er også ret sikker på, at jeg ikke er alene om at opleve stress eller få knubs af livet og have brug for krisehjælp lige ved hånden.
SÅ anskaf dem til dit husapotek. Og brug dem som gave. Jeg synes, det er et kærligt signal at sige til en, man holder af….stress ned! Eller uden at bruge mange ord ‘sige’ jeg ved, at du har brug for indre styrke lige nu. At glasrørene med roller ligger i den fineste ‘skuffe’æske gør dem jo bare dobbelt så gaveegnede. Prisen er 150 kr. og ifølge min information kommer de netop nu og vil blive forhandlet bl.a. HER. Læs mere om Aromatherapy Associates HER, hvor du også finder kontaktoplysninger, hvis du får problemer med at finde dem derude.
Anneka skriver
Jeg har også brugt æteriske olier i mange år.
Lavendel ja! (snif snif! hvis jeg ikke kan sove bla ) Jasmin er også god mod søvnbesvær. Sandeltræ, ylang, vetivert (putter lidt i sæbevandet når jeg vasker gulv) Patchouli (med måde! ) m.fl ..og rose en sjælden gang imellem – dyr men åh hvor dejlig! ?
Men vil da helt klart prøve det AA mærke. Lyder lækkert.
…Lise 🙂 nu du er så vild med trædufte…HAR du mon sniffet til Karmameju ‘ s duftposer: 100% natural wardrobe fragrance!?
Den jeg har (WOOD) indeholder:
Cedarwood, Fir, Cypress, Sandalwood, Petitgran, Cinnamon og Lemongrass.
…Uhm! Siger jeg bare ; )
Anneka skriver
..”Inner strength” ja tak!
Kan godt lide du har en plade chokolade liggende! 😉
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jamen, selvfølgelig har jeg chokolade, jeg sidder faktisk og spiser et stykke nu til formiddagskaffen! På et eller andet plan er disse små ‘lykkedepoter’, som jeg kalder det, ‘inner strength’.
PS: Egentlig burde det have været noget Marsbaragtigt med masser af sukker, men det har huset aldrig.
Lise Grosmann skriver
Anneka: Det er dejligt, at I er flere, der nyder æteriske olier som jeg selv. Og det skal jeg da love for, at du gør, og du minder mig om, at rose må jeg eje. Den gør jo smuk både udvortes og indvortes.
Jeg kender selvfølgelig Karmameju og også deres wardrobe, men jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har haft næsen i Wood-udgaven. Det har jeg nok ikke, for så havde jeg aldrig glemt det kan jeg læse (;
Marlene Høj skriver
Det må jeg prøve… Til både mig og mine børn 🙂
Lise Grosmann skriver
Marlene Høj: Husk altid fortyndet i planteolie og undlad på huden af små børn. Men du kan godt duppe lidt lavendel på deres hovedpude, hvis de ikke rigtig vil sove.
HeLene skriver
Æteriske olier er virkelig dejligt, jeg bruger rene olier i min hverdag og til familien. Lavendel, geranium, citron og appelsin er blandt favoritterne. de kan virkelig løfte de dage hvor livet er skrøbeligt #parisisaboutlove
Har også prøvet noget af det fra AA, og det er fantastiske produkter i enestående emballager. Har hørt at det var Prinsesse Dianas favoritter.
Har også deres tørbørste, den er *wonderful* og med godt riv!!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Da jeg sad og skrev om især Inner Strength olien tænkte jeg på de mange mennesker i Paris, der er presset til deres yderste og selvfølgelig er aromaterapi ikke en løsning på chok og tab, men det burde indgå i den krisehjælp, man tilbyder.
Ja, det er vist rigtigt, at Diana var glad for Aromatherapy Associates, de har såmænd nok lavet olier til hende….uden at jeg ved det. Det er også skønne emballager, det har du ret i.
Men du har ikke ret i, at det er wonderful at tørbørste med riv );