Men hvad har sanser med hud at gøre?
For snart nogen tid siden spurgte Pernille S sådan i kommentarfeltet:
“Kan ikke lade være med at tænke på om der findes studier, som kan påvise en sammenhæng mellem duft og berøring. Personligt, synes jeg det er en større sanselig oplevelse at påføre huden creme som indeholder æteriske dufte. Ved at jeg bruger længere tid på at massere huden, når der er duft i min creme. Det må vel unægtelig stimulere huden på flere planer?”
Jeg tør godt svare ja, alene fordi huden jo har både lugt- og følereceptorer, så næsen behøver end ikke arbejde med. Men det gør den, for vores sanser arbejder tæt sammen om at samle information om vores omgivelser, som efterfølgende bearbejdes af vores hjerne. Man behøver ikke være begavet/belemret med synesthesia, det er simpelt hen en måde at sikre vores overlevelse. Visse forskere taler om én sans, et system, the chemosensory system.
Så en sanseoplevelse kan ganske rigtigt, som Pernille oplever det, styrkes af en anden. Duft men også lyd kan give en mere intens oplevelse af en massage. Det oplevede jeg selv engang i Hamburg hos Nivea Haus på Jungfernstieg, hvor der under massagen lød rislen og stille brusen af vand/hav, som rammer netop mit velværecenter dybt. Min hjerne udskilte altså en ekstra dosis lykkehormon. Det samme vil en duft gøre. Duft virker endog helende på huden (sandalore/sandeltræ).
En af dem, der har forsket virkelig meget i det sensoriske, det er japanske Shiseido. Det begyndte de på allerede for 100 år siden, og de er sværvægtere inden for neuroscience og ikke mindst den hud/sansemæssige forskning. Og de samarbejder med internationale forskningsuniversiteter lige som de deler deres forskning. Jeg har skrevet om deres og anden forskning i noget, der er af stor vigtighed for os HER
Shiseido har faktisk også forsket i lyd som et element i hudplejen lige som de for nogle år siden udviklede Advanced Body Creator (mod cellulite) med en ‘slankende’ duftingrediens, som skulle få kroppen til at levere mere af et signalmolekyler, der får cellerne til at producere flere fedtforbrændende proteiner. Og huden har jo altså lugtceller. PS: Så vidt jeg kan se, fås den ikke!
I min googling fandt jeg frem til Shiseido’s opdagelse af ‘aging odor’. Ja, du læste rigtigt, vi får ikke bare rynker udenpå for fra vi er omkring 40 år ændrer vores personlige lugt sig. Det var faktisk allerede i 1999, at Shiseido opdagede nonenal, som er den kemiske substans bag aging odor. De udviklede såmænd også en ‘ST-unscented’ teknologi og Harmonage Fragrance, som skal neutralisere (ikke maskere) denne lugt, så den bliver mindre tydelig. Læs HER (scroll ned)
De har i øvrigt også udviklet en deodorant, der ikke bare smører parfume på svedlugt men både forebygger sved og fjerner svedlugt, hvis den er der. Som bekendt har japanere et ganske særligt forhold til hygiejne og i den grad til duft/lugt/parfume. Der står lidt interessant om det HER
Det HER link har ikke egentlig noget med studier at gøre, men jeg synes, det er meget sjovt og kan være lærerigt for børn. Enten man nu arbejder med dem eller har dem hjemme. Det handler netop om at rette opmærksomhed mod sansernes samarbejde.
OG SÅ FÅR I FRI FOR MIG ET PAR DAGE, men hvis I klikker på alle links, så er der unægtelig mere end meget læsestof (smil). Og ellers er der åbent i googlefeltet/søg på #lisegrosmann og hvis du er med i fællesskabet HER, så får du automatisk besked, når der er longskriv fra mig. God dag og god ferie til alle jer, der har det ♥ ♥ ♥
Pernille S skriver
Kære Lise. Har skrevet et langt (også FOR langt) svar på dit blogindlæg, men tilsyneladende pist væk? Nå, men ville nu blot kommentere og vise min taknemlighed over at du har reflekteret på min kommentar tilbage i maj måned? Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jo jo, den er der, kommentaren, og sikke mange dejlige og kloge reflektioner <3 Jeg vender tilbage. Kh en med 'kronisk hønserøv' (; der lige nu er i gang med en større omgang i huset (der skal vist mere end citron til DE negle)
@leafysmoothie skriver
I serien ‘100 humans’ på Netflix laver de et experiment med kropps duft og alder i et afsnit. Det var spændende at se.
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Uh, jeg gør ikke i Netflix, men det må jeg vist se at få gjort noget ved. Jeg synes, det er så utrolig spændende alt det her og også ret interessant, at et kosmetikfirma er så stærke på forskning her. At kropslugt/duft ændrer sig med alderen lyder på en eller anden måde logisk, fordi der ikke længere er noget afgørende for artens overlevelse i at tiltrække, og det gør vi jo helt sikkert med vores (egen) lugt/duft. God aften <3