Her nogle af de stærkeste i alfabetet
Der er en, der var pionér på probiotika i hudpleje, og det er Esse, og der er en, der var pionér på plantebaseret EGF i hudpleje, og det er Bioeffect. Foreløbig er stafetten på de specialer ikke givet videre. Selvfølgelig forbliver de to ikke alene, men som vi har set på en anden front, så er alle A-vitaminer ikke lige – og lige væksteffektive – så lad os holde begejstringen under lup også når det gælder magiske bogstaver (og probiotiske påstande).
Bioeffect/ORF Genetics er specialister i vækstfaktorer, man formulerer selv og har dermed mulighed for at optimere vækstfaktoren og gøre den mere potent.
MEN lad mig også for en ordens skyld gen-nævne, at der er mange rigtig dygtige laboratorier derude, som udvikler ingredienser, herunder peptider og vækstfaktorer, og nogle af dem også til den medicinske verden. Det var netop i den medicinske verden, at historien om Bioeffect startede i ORF Genetics.
Nogle af fotos på siden er mine affotograferinger af en skærm, der var flere meter væk, så kvaliteten er derefter.
Foto: bioeffect.com
Foreløbig er Bioeffect usammenlignelig med andre og ikke truet på sit speciale. Og bestemt heller ikke, når det gælder det nye Power Serum med 12 ingredienser, som jeg forkælede beautyskriver har været heldig at teste i to måneder. Min hud er ovenud tilfreds med ikke bare at få fordel af EGF men også KGF=Keratinocyte Growth Factor. I huden en vigtig regenererende faktor bl.a. i forbindelse med sårheling til at danne en tæt robust barriere. Bioeffect er også de første i verden til at producere KGF i planter.
Foto Bioeffect: Test af Power Serum
Men forskerne hos Bioeffect har tilført det nye serum ekstra power dels ved at skrue op for EGF og med tre andre bogstaver, memlig NAG, som står for N-Acetyl Glucosamine. En af de naturlige amino-sukkerforbindelse, som har mange opgaver i vores krop og i huden er det bl.a. at sørge for HA=hyaluronic acid = hyaluronsyre.
Det ikke bare plumper og pynter, NAG er også vigtigt for den kommunikation, som EGF og KGF står for. Uden vand i poolen ingen cellesnak! NAG regnes i det hele taget for en multi-talent-ingrediens, der ud over at være fugtskabende og antioxidant også har effekt på hyperpigmentering og sørger for irritationsfri optimal normal eksfoliering. Bevis for, at cellefunktionerne kører som de skal.
Foto Bioeffect: Test af Power Serum
Og udenpå ses det som en mere ensartet hudtone og glat godt fugtet hud med fin volumen. Yderligere boostet af glycerin og hyaluron i det fine ikke-klæbrige mix, som Bioeffect er så gode til. Jeg har anvendt Power Serum alene om aftenen, som jeg også altid gør med EGF-serum.
En af mine største hudhelte Björn Örvar med en Ph.D. i plantemolekylær biologi, deltog desværre ikke fysisk ved pressemødet men var med på skærm, og han forklarede selvfølgelig alt undervejs i forbindelse med de forskellige grafer, som jeg har indsat, og så sluttede han, der er en af pionererne bag ORG Genetics og Bioeffect, med at sige: “Det er meget tilfredsstillende for en forsker at se, at en udvendig behandling virker nede i huden.” Og der er selvfølgelig bevis for det.
HER får du Bioeffect’s ord om det nye serum. Og ja, 1.485 kr. er mange penge, og når jeg om en månedstid har brugt min Power Serum, som jeg lige som mine kolleger var heldig at få, så er det overhovedet ikke sikkert, at der er plads på kortet til at købe ny. Men jeg går heller ikke ud og køber et tilfældigt serum, fordi der står EGF på emballagen. I øvrigt skal det med, at Bioeffect EGF og det ny Power Serum ikke skal bruge creme over, som sera sædvanligvis skal (det lavede jeg et lille regnestykke på HER).
Og så fristes jeg jo til at minde om, at der er cremer derude på hylderne, som ikke kan vise talrige studier, herunder dobbeltblind placebostudie, men som koster adskillige tusinde kroner. Det er ikke ment som en kritik, jeg elsker en skøn creme, og der er langt imellem dem, der kan kunsten, men er man ude med priskritik, så bør det jo tages med.
PS: Ja, jeg er begejstret for Bioeffect og hele den grønne teknologi og rene produktion, der ligger bag, men jeg får ikke penge for at være det eller skrive det!
FAQ: Udviklingen af EGF er en proces, der for hver parti serum involverer 130.000 bygplanter, der hver og en podes med DNA på den humane udgave af EGF. Fra podning til høst går 14 måneder og så følger selve formuleringen af serum. ORF Genetics/Bioeffect er specialister i vækstfaktorer, man formulerer selv og har dermed mulighed for at optimere vækstfaktoren og gøre den mere potent. Bioeffect er stadig det eneste kosmetikmærke baseret på plantebaserede vækstfaktorer, hvor en af mange fordele er, at man ikke løber risiko for udvikling af endotoxiner.
Jeannett Lindebjerg skriver
Hej Lise
Det lyder så godt at jeg får lyst til at spare op og prøve. Er dog lidt i tvivl om serummet skal benyttes hver aften? Jeg er nemlig meget glad for at bruge Ansigtscremen med A-vitamin om natten. Så tænker du, jeg skal lade den stå og benytte Bioeffect som kur indtil flaske er tom? Eller kan jeg skifte mellem Bioeffect og Anettes Ansigtscreme?
Kærlig hilsen
Lise Grosmann skriver
Jeanette Lindebjerg: Skift du bare mellem de to, men husk, at når du tager ‘hul på’ et produkt, så skal det bruges op. Men der er heller ikke noget i vejen for at bruge Bioeffect om natten og så Ansigtscremen om dagen, det gør jeg ofte selv. UV vil end ikke være et problem på denne årstid – og især jo ikke, hvis du er indendøre det meste af tiden som de fleste af os om vinteren.
Ivalu skriver
Jeg bor på Grønland med et meget tørt og om vinteren koldt klima. EGF serum har altid virket om den ‘gav for lidt’ til min 40 årige hud. min hud føltes dehydreret. Jeg overvejer at købe deres nye power cream. Giver den mon godt med fugt og hvad er godt at bruge under dem som serum? Min hud er fin men til den lidt tørre/sarte side.
Lise Grosmann skriver
Ivalu: Er det også om natten, at du føler, at EGF Serum ‘giver for lidt’? Den indeholder jo ikke fedtstof, og det har din hud jo klart brug for om dagen, og jeg vil mene, at Power Cream, som indeholder et fedtstof – og som jeg selv synes er en skøn creme – kan klare rimelig kulde. Du kan godt bruge EGF Serum under, for fedtstoffet i cremen er testet til det.
Nu har I selvfølgelig andre kuldegrader deroppe end på de lavere breddegrader her, men under alle omstændigheder er Power Cream noget af det dejligste, jeg har haft på min hud.
Johanne Kristensen skriver
JAAAA jeg er nødt til at prøve den, og jeg er sikker på jeg vil nyde hver en dråbe! Hvis jeg så alligevel synes den er for kostbar, vil den originale EGF serum jo næsten føles som et lille greb i lommen priswise 😅ved du Lise, om jeg kan bruge Bioeffect EGF Essence før den her også? Jeg kan nemlig ikke læse mig til det på deres hjemmeside, og jeg har stadig over en halv flaske tilbage.. god weekend din vej.
Lise Grosmann skriver
Johanne Kristensen: JAAAAA, du og din hud vil nyde hver en dråbe og få endnu mere af det, der virker. Her skal så for en sikkerheds skyld ‘siges’, at ikke alt lader sig formulere så enkelt med nogle få masterspillere. Jeg smiler stort ved din bemærkning om, at den originale EGF vil føles som et lille greb i lommen….herlig ironi <3
Ja, du kan bruge EGF Essence og du kan også bruge Power Cream over, men den sidste synes jeg ikke, der er brug for.
God weekend også din vej.
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Tak for spændende info 😃
Men æh, de der to scanningsbilleder, de ligner da fuldstændig dem jeg har i mit hæfte fra Beauté Pacifique 😳
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Kære Karin, jeg tør godt sige, at de ikke ER fra Beauté Pacifique (; Men BP laver yderst effektive A-vitamin-produkter, og det er jo, som jeg kalder det, et vækstvitamin. Det er nødvendigt for celledeling og dermed for god hudbarriere. Knus lise
Charlotte skriver
Jeg fik også en mail fra Bioeffect i dag om deres nye power serum🤩 som på grund af prisen heller ikke kommer på min toilet hylde
Hvis det ikke var fordi billedet er på din blog Lise så ville jeg ikke tro på at man kunne få sådan en resultat ved brug af deres power serum det lyder (ser ud )næsten for godt til at være sandt.
Har en sjat EGF serum tilbage som jeg venter med at bruge til når psoriasis i ansigtet er væk da huden nu har mest brug for masser af fugt og fedt.
Det var heldigvis IKKE rosacea som min hudlæge først troede .
Jeg er taknemmelig for jeg ikke fik endnu en hudsygdom
Nu er jeg på Methotrexat og venter spændt på hvornår det begynder at virke🤞🏻☘️
Jeg tager forskud på weekenden og ønsker dig en dejlig og solrig weekend🌞
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: En ting behøver du ikke betvivle med Bioeffect, og det er, at de har gjort også bevis-arbejdet grundigt. Men det sagt, så vil alt jo afhænge af udgangspunktet. Har man serøst ødelagt hud og er 70 år, så kan man jo ikke forvente samme resultat som en 40 årig, der har draget omsorg for sin hud også i livsstil. Og det vil jo gælde hele vejen gennem årene. Det betaler sig at bevare sig.
Mht. din psoriasis, har du så set, at Faaborg Pharma har lanceret et produkt med B12 netop til det. Jeg har tænkt mig at skrive lidt om vitaminet.
Kh
Lise