Jeg ville lyve, hvis jeg ikke indrømmede

Mit svar på en kommentar, som jeg har tænkt meget over

Kommentaren ligger som kommentarer i det hele taget frit tilgængelig HER, hvor jeg får dejlige rosende ord, som glæder mig helt ind i sjælen, fordi det jo er min passion at skrive, så det fanger og jeg forhåbentlig deler viden, som jeg har brugt det meste af mit liv på at erhverve. Det med viden og erfaring, det vender jeg tilbage til, for der er ved at ske et skred.

Jeg har det egentlig skidt med det her skriv, som kan virke meget selvfokuseret. Men jeg har tænkt rigtig meget over de ord og betragtninger, som bliver nævnt i kommentaren. Og det ville da være lyv, hvis jeg ikke indrømmede, at kunne man uden at det skadede noget eller nogen, så havde jeg da ikke noget imod at rykke baglæns til 40’erne. Dels ville jeg jo, hvis skæbnen var mig lige så gunstig som den har været til d.d., have mange år at se frem tid. Og hvis man så ellers kunne tage sin erfaring med sig, så også mulighed for at handle anderledes, end jeg gjorde i visse situationer, der kom til at præge mit liv.

Foto: Jeg er i slutningen af 40’erne her – tænk at kunne se uden briller (;

Men jeg er ikke i 40’erne og hvad jeg så er, det tal holder jeg for mig selv. For jeg har altid, og gør det stadig, strittet imod det der tal på den alder. Det sætter i bås, og jeg har aldrig haft det godt med eller på sin vis passet særlig godt i båse. Og det tal siger ikke andet om én end hvor mange gange jorden har været rundt om solen. Ikke noget om ens personlighed, livsoplevelser, interesser, fysik, psyke – næsten ikke engang om ens hud*. På nogle områder er jeg purung og på andre oldgammel. Og jeg ligner mig stort set umanipuleret af andet end omsorg for hud og indre. Det, jeg prøver at viderebringe i mine skriverier.
* En påstand med forbehold. Men det er et faktum, at både gener og livsstil er ganske afgørende også for hud – selv om tiden inkl. hormonskred selvfølgelig tæller

Men som jeg kort nævner i indledningen, så er det ikke ligefrem viden og erfaring, der scorer derude i mediekaos. Kendsgerningen er, at ungdom og skønhed trækker mest. Det er ikke gammelkone-jammer, det er ganske enkelt det, som aldrings- og skønhedsforskere, som jeg har nævnt flere gange, kommer frem til. Take it og leave it!

Og det kan jeg så ikke – leave it! Jeg har brug for at tjene penge dels ved at skrive i Helse de 10 gange om året, det udkommer, og så med bannerannoncer her på bloggen (klik endelig på dem). Helt gennemskueligt som vi er vant til annoncer i magasiner og aviser gennem årene. Jeg laver ikke sponsoreret arbejde, og der er sandelig heller ikke nogen, der har forespurgt!

Som jeg skriver i mit kommentarsvar, så kan man se, hvis man følger forskellige skønhedsbrands, at firmaer fokuserer opmærksomheden på de unge influencere med mange følgere i håbet om, at det genererer salg i samme størrelsesorden. Og man forstår dem jo på sin vis i en over’befolket’ branche med enorm konkurrence.

Men det får jo noget i kog hos mig, når jeg ser seriøse brands præsentere produkter, der er målrettet en mere trængende hud og dermed en helt anden målgruppes pengepung, lade ganske unge hælde serum fra pipetter i strømme ned ad kinderne af produkter, der koster kassen. Skam jer!

Hov Lise, hvad er det Kis skriver i sin kommentar! Du viser jo ikke selv hønser*v og runkne hænder. Det er sandt, at jeg ironiserer over tidens tand, og det kan jo virke nedgørende over for mig selv og allerværst virke som om, vi plusalder-voksne skal gemme os, som Kis skriver.

Det er bestemt ikke min intention og jeg tror også, at de, der kender mig, vil stritte imod, at jeg gemmer mig. Men nu har jeg aldrig brugt at vise fotos af mig og kan ikke fordrage at blive fotograferet, og det ville nok af flere grunde ikke være klogt at fokusere på det runkne. Hellere tænker jeg på at omsorg for krop og sjæl og hud virker.

De fotos, der har været brugt på mine ‘platforme’ er forholdsvis nye, og jeg nævner altid, at de ikke er dagsnye eller at det er ungdomsfotos, hvis jeg har været i mindealbummet. Og de har heller ikke været gennem et filter, så jeg går så tæt på det runkne som jeg synes jeg kan uden at skræmme yngre læsere væk. For sådan er det jo også i dagens medieverden.

Foto taget weekenden før første snit i næsen, altså ret nyt. Jeg har selv taget det ved at fotografere ind i spejlet ((; og heraf uskarpheden, som unægtelig pynter på rynker og deslige

SÅ jeg gemmer mig ikke og ingen skal gemme sig, men jeg forsøger at bidrage til at ændre den tingenes tilstand, der hersker og truer med ikke bare at fratage os alle respekt for den viden, der ligger i erfaring, men også er ved at forvrænge yngre generationers syn ikke bare på sig selv men på væren i det hele taget. Den forskel, de så gerne vil gøre, ligger jo allerbedst i det, vi mennesker kan gøre sammen.

PS: Nu er alle profilbilleder rundt omkring nye, fordi jeg besluttede at få taget billeder inden der blev skåret i næsen. Og i dag skal stingene fra no 2 snit tages. Jeg har skiftet plaster og det ser foreløbig ærlig talt ikke kønt ud. Men bare skidtcellerne er væk, så er jeg taknemlig. Som jeg i øvrigt i den grad er for alt det livet har haft og stadig har til mig.

Jeg går ind for ‘aldersforebyggelse’ i betydningen bevare sig bedst muligt men ikke for ‘aldersbekæmpelse’, hvilket jo er ganske destruktivt. A propos de hyppigt anvendte anti-ageing (engelsk udgave) og anti-aging (amerikansk), som jeg vælger at se som betegnelse for det første – altså anti-aldring og ikke anti-alder.