…..for der er så meget, jeg vil fortælle om både det skønne og det sunde og om alt det nye. På den måde savner jeg papiret, bladet/magasinet. Fire sider giver godt nok mere plads at fortælle på end en blogpost. Så, hvad skal det handle om i dagens laaange blogpost! Personligt er jeg lige nu ret optaget af award-festen i morgen. Jeg er jo ikke bedre end de fleste. Altså forfængelig. Og denne gang er jeg dommer og skal sidde til højbords og oh gru fotograferes. Og endnu mere gru….på stiletter! Men jeg ville jo ikke lave det, jeg gør, uden at jeg har forberedt mig i tide. Jeg håber, du undervejs – selv om det er me me i dag – kan inspireres eller bekræftes.
Jeg har ikke bare fyldt hyaluron på, jeg har fyldt megameget hyaluron på. Og som du kan se på foto desuden noget Bioeffect-vækstfaktor, som er hyaluron med ekstra boost til hudkvalitet og glød (lige om lidt vil jeg fortælle om nogle spændende nye studier). Og hvorfor så hyaluron? Fordi det plumps the skin….. Hyaluron har nemlig straks-virkning. Linjer og rynker fyldes klædeligt ud, når huden løfter sig af fugttilførslen og huden får samtidig boostet sin glød. Fugt er fantastisk – det er ALT, som Ling siger – og jeg er hooked på hyaluron.
Godt nok skal jeg ikke vise kropshud – jeg skal i le smoking med min 10 år gamle Lagerfeld jakke, som var første designersalg hos Hennes, og jeg var megaheldig at få en. Smokingskjorten er i øvrigt også fra Hennes. Nå, men bodyboostet tager disse to favoritter sig af. Ginger-olien smører jeg mig ind i på overkroppen, før jeg går under bruseren, og så får jeg den vidunderlige stimulerende duft op i næseborene. Samtidig sørger olien for, at vandet ikke udtørrer de mest bruse-udsatte hudområder (så kan jeg stå lidt længere med god (hud)samvittighed). Efter badet kommer turen til Matis, en af de bedste bodycremer, jeg har prøvet.
Håret skal bare have al den volumen, det kan bære. Og der skal styr på den svære balance. For fylder man for meget på, så klasker håret. Jeg har selvfølgelig doseringstestet mousse og hair potion, som er det svære. Jeg kommer simpelt hen lidt af pudderet i moussen, så kan jeg styre det. Nioxin’en anvendes i hårbunden i vådt hår og masseres ind ved hårrødderne, hvor den giver et lift.
Fødderne og neglene på dem er foreløbig trimmet og så skal de ellers relaxes i fodbad og masseres med fodcreme, og Ilse by Ilse Jacobsen forelskede jeg mig lidt i, da jeg fik fodbehandling på Kurbadet lige efter åbningen. Og i morgen aften er det så bare op på stiletterne. Men jeg tror, jeg tager et par reservesutter med, dem kan jeg jo altid have på nede under bordet, når det går løs med awardfesten.
Hvis du synes, du kender mange af produkterne her fra DBA-nomineringslisten, så er det helt rigtigt. Jeg har testet dem og mange flere og selv det at vælge fem ud har været en nærmest umulig opgave for dommerkommiteen. I morgen bliver det så afsløret, hvilket produkt/ serie/person, der løber med sejrene. Jeg tror, der er andre end mig, der har forberedt sig. For dem kan det gå hen at blive en uforglemmelig aften, som får stor betydning for brandet. Det er dejligt at være dommer, men det er også et stort ansvar.
Foto: BeautyBlog
Christina Hansen skriver
Jeg er sikker på, at mist-mosteren ligger i sin dybeste skønhedssøvn med fødderne svøbt i vestafrikansk sheabutter, opsvulmet overlæbe og kinder så bouncy, som en Auping.
Der må også være dobbelt op på sværmen af sommerfugle, når man både skal være dommer og samtidig bestå den interne beauty- og stilettest.
Alle kommer temmelig sikkert under hinandens og kameraets afslørende lange linse. Men med din ihærdige forberedelse og ekspertise, er det “væste”, der kan ske, at du selv løber af med samtlige priser. 🙂
Det er jo ikke frøken Hvem-som-helst, der bliver valgt til st løfte så tungt et åg, men jeg er sikker på, at dine brede Lagerfeldt skuldre klarer det med bravur.
Jeg ønsker dig en fantastisk aften og glæder mig til forhåbentlig at se et billede. Hvad enten det bliver med stiletter eller reservesutter. 🙂
Lise skriver
Ordekvilibrist Christina, du kan tro jeg sov, da du var ved tasterne (: Og det er mest det med, om ikke de Lagerfeldskuldre ER for brede, der nager mig. Fugten fylder jo madrassen og resten niver jeg væk (; Fantastisk vejr til festen, det er jo sjovere for de mange festklædte at ankomme i strålende sol end øsende regn for lige inden for døren bliver de nådesløst fanget af en kameratele. Jeg vandrer forbi iført reservesutter (;
Helle Andersen skriver
Hej Lise
Håber så meget at både du og min anden skønhedsguru Anette Kristine Poulsen, får en fantastisk aften. Glæder mig som altid til at se billeder af smukke kvinder i smukt tøj med smukke smykker og ikke mindst smuk hud. Billederne af alle kendisserne skal bladene jo nok klare, men jeg vil også så gerne se billeder af jer i fuld styling, så dem må du altså love at komme med her på bloggen, og så må det meget gerne være et helt blad fyldt. Kh
Lise skriver
Jeg vil tro – som dig Helle – at de sædvanlige medier er på pletten ved fotovæggen. Jeg skal se, om jeg kan lokke stjernesmukke Anette med derhen på opfordring fra en fælles ‘fan’. Tak kære…
Eva skriver
Eej en dejlig dag, og tak fordi du deler det med os. Alligevel noget af en omgang, må desværre sige, at jeg selv ikke til mit bryllup kunne oppe mig op til den standard. Men det var heller ikke i ugebladene 🙂
Du skal nok blive endnu mere smuksak ! Generne er jo grundlaget, og dem har du ! Og jeg er også med på et blogblad, er fuld af beundring over, at du hele tiden finder nye, spændende ting at skrive om. Vidste ikke, skønhedens verden var så stor og hvor ved du meget. Der burde være en universitetsgrad i beauty til dig.
Pøj pøj, og post gerne et billede fra imorgen !
Lise skriver
ER jeg bare heldig med læsere som dig Eva og Tina, som roser så sødt og læser jer igennem mine plejeprogrammer. Så omfattende var de nu heller ikke, da jeg skulle giftes, men da var jeg altså også kun i tyverne. Jeg kommer bestemt ikke i blade af nogen art og min forfængelige bekymring er helt unødig, for der kommer SÅ mange kendisser. Der skal bare tages et foto af os 13 festklædte dommere til DBA-siden, det er såmænd det hele (; Ha’ en vidunderlig aften og tusind tak for alle de søde ord.
Tina Hoffbeck skriver
God smuk solskins mandag kære Lise,
det lyder da rigtig godt med et blogblad, jeg skal nok få læst det til ende:-)
Det er om at gøre det du brænder mest for.
Jeg kender til de fleste af dine nævnte skønne produkter og passer heldigvis også godt på min krop fra inderst til yderst.
Og ja at være dommer er et stort ansvar, jeg er nu sikker på du vil gøre dit yperste:-)
Det skal nok blive spændende og shin du dig nu bare smukt op, og bær din livsvisdom og din indre styrke med dig, så vil det markere sig i de fotos, som bliver taget af dig/jer:-)
Pøj pøj med det.
De bedste tanker og hilsner fra
Tina
Lise skriver
Første læser hjemme….tak for de søde ord Tina. Hele vejen igennem ((: Dig kan jeg vist ikke lære så meget mere kære!