De her kan noget, som kunstig intelligens ikke er i nærheden af
Nu startede hele den teknologiske udvikling velsagtens ikke ud fra en forudsigelse om, at vi en dag ville stå, hvor vi er i dag med en truet natur. Og vi har nok heller ikke meget glæde af, at genskabe kloden i metaverset, som ø-folket her har planer om, hvis ellers det kunne lade sig gøre. Og hvem skulle se det, for vi er jo selv det skrøbeligste led.
Skulle det gå helt galt, så er svampe nok et bedre sats. ‘Klodens sande herskere’, som de skriver i Illustreret Videnskab indledt med linjerne her….
“Jordens kontinenter er totalt livsforladte. Her er ingen dyr, ingen træer, ingen planter – end ikke mos har fået rodfæste endnu.
Vi er 635 millioner år tilbage i tiden, hvor temperaturen på Jorden netop er begyndt at stige en smule. De sidste 90 millioner år har planeten været dybfrossen, og alt er tomt, goldt og dækket af is.
Men under overfladen er mikroskopiske svampe i gang med at transformere planeten til et beboeligt sted for millioner af organismer.”
Svampe er tusind gange mere geniale og mystiske end alle de digitale værktøjer, vi måtte råde over på nuværende tidspunkt. Faktisk kalder forskerne svampenes mycelium ‘naturens internet’. For svampe sender signaler eller impulser, der gør det muligt for træer og planter at kommunikere over lange afstande.
Svampe er genetiske tættere beslægtet med dyr end planter, men svampe udgør helt deres eget rige. Og de har den erfaring i liv, som AI ikke har eftersom, det er os, der konstruerer det, og vi har altså været her et par hundrede millioner år kortere end svampene.
Svampe var blandt de allerførste organismer på landjorden. Og tænk engang, de er her endnu, de er stadig forudsætningen for liv. De har givet os penicillin og vi bruger dem til at fremstille insulin og andre hormoner. Og nu skal de som skraldemænd rydde op efter vores plastiksvineri, for det kan de også. LÆS artiklen HER, for det er vildt fascinerende og respektindgydende.
PS: Bemærk kommentar fra Anna C. Møsting Krag, hvor hun skriver, at de ‘svampe’, vi ser i skoven og på marker ikke er svampen men frugterne. Selve svampen lever nede under jorden og kan ses som lange hvide tråde. TAK Anna <3
Mens al den svampesnak måske virker fjern, så er nogle svampe jo en absolut nærværende del af vores skønne og sunde liv. De er immunstyrkende og anti-inflammatoriske og arbejder som antioxidanter. Og det gør de også udvortes.
Er der nogen, der ved noget om svampe ind- som udvortes, så er det ham, jeg stadig er vild med, Dr. Weil. Ikke nogen ung, smart fyr, men husk det nu, erfaring var det, der blev bedre med årene, og for Weil er svampe en livslang passion. Så kig ind HER, og HER en hurtig indføring i nogle forskellige typers særkende. Og HER en kort indføring i svampes eventuelle potentiale i forbindelse med forebyggelse af kræft.
PS: Når jeg deler links som især det om kræft, så er det fordi Weil ikke er hvem-som-helst selvbestaltet sundhedsguru, han er Harvard uddannet læge og en pionér inden for integrativ medicin, som ikke går ud på at lukke døren for traditionel behandling men at åbne den for supplerende behandlingsformer. Og historien om svampene viser jo unægtelig, at naturen har noget at byde på!
Foto: Flot Limitid Edition af rødmedulmeren og poreskrumperen Dr. Weil for Origins Megamushroom™ Treatment Lotion. Se mere HER
Fordi Weil netop er en kapacitet på svampe og andre af naturens unikke vækster, var det ham, Origins henvendte sig til, da de udviklede serien Dr. Weil for Origins. Our Mega-Mushroom Man, kalder de ham.
Men selvfølgelig er svampe ikke gået upåagtet hen hos andre beautybrands. Lad os vende tilbage til det og også betydningen af bakterier i udvikling af hudplejeingredienser som EGF. NU er det weekend og I skal jo ud ud ud… ♥
Foto: Måske kan I se det, det er samme skovsti i tidligt efterår og her i januar. Vinterskoven kan også noget, jeg elsker trægrenenes ‘filigran’ mod himlen
PS: Husk, at naturen er en heler af stress og tristhed og hvad vi ellers tynges af. Som forsker og naturterapeut Simon Høegmark siger til HELSE….
“– Ofte helt ubevidst afkoder vi et skift i vinden, de forskellige fuglestemmer og de dufte, der omgiver os udendørs. Alle vores sanser forstærkes i naturen, og vi føler os trygge, når vi er omsluttet af natur. Det ligger dybt i vores DNA. Så når vi kigger ud over vandet, har fuldt udsyn fra en bjergtop eller står på en eng og mærker en stille brise, så kan vi mærke, hvad der er omkring os – og det giver os tryghed.”
Pernille S skriver
Om det så stormer, regner eller sner, skal mine lunger fyldes med frisk luft denne weekend. Så dejligt inspireret af dit skriv Lise.
Interessant læsning om svampe og cancer. Der nævnes ikke noget om tungmetaller i den artikel?!
God weekend 💚
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Og det gør det heldigvis ikke. Jeg håber, du har sol, som vi har det her, så dine influenza-udmattede lunger kan fylde sig med klar frisk luft.
Nej, Weil skriver ikke om tungmetaller her, men det gør han sikkert andre steder, jeg googlede lige hurtigt og fandt dette fra 2015 https://www.drweil.com/health-wellness/balanced-living/healthy-home/new-cancer-threat-from-chemicals/
God weekend kære <3
Pernille S skriver
Tak og knus!
Anna C. Møsting Krag skriver
Hej Lise
Ja, svampe er forunderlige, og bl.a har danske forskere i samarbejde med internationale ditto fundet ud af, at svampe kan producere strøm og bl.a. lade batterier op!! Selvsagt fantastisk for en sløj klode. Lyt evt . til Huxi Baks “Ubegribeligt” på DR’s P1 afsnit 7 fra juni om svampe.
Og husk, at de “svampe”, vi ser i skove og på marker ikke er svampen, men frugterne. Selve svampen lever nede under jorden og kan ses som lange hvide tråde.😉
God weekend
/Anna
Lise Grosmann skriver
Anna C. Møsting Krag: Det er nærmest ubegribeligt. Jeg har tidligere delt en TEDx-talk om træer og netop deres indbyrdes kommunikation, og det er jo naturens internet, som de kalder det her. Fantastisk, at man også kan producere strøm ved hjælp af svampe. Måske burde vi satse mere på at undersøge, hvad naturen kan andet end blæse på store vindmøller, der truer hav-og luftliv.
Jeg fornemmer, at du ved en masse om det her, og hvis der er mere, du har lyst til at dele, så send mig en mail på lgrosmann@mail.dk
PS: Jeg var godt klar over, at det er svampens udfoldelser under overfladen, der kan alle disse ting og har også læst engang, at den synlige del er frugten men faktisk glemt det. Tak for at minde mig og eventuelt andre om det. Billederne har jeg taget her i efteråret på min daglige tur i skoven. Mos og svampe er betagende.
God weekend og tak <3 lise
Anna Møsting Krag skriver
Hej Lise
Det kan du tro, jeg godt vil, og går straks i tænkeboks!
/Anna
Lise Grosmann skriver
Anna Møsting Krag: Dejligt, tak. Jeg venter spændt (:
Karin Winther andersen skriver
Svampe er skønne i al deres mangfoldighed. Jeg elsker især østershatte, men køber også indimellem de smukke kejserhatte når jeg kommer forbi grønttorvet i store by. De tilfredsstiller tyggetrangen, når jeg vil undgå kød.
Jeg overlevede svampetesten 😅🍄
God week end. Det bliver ikke vildt nemt at komme ud i dag. Men jeg ved hvor jeg kan finde mine første judasører 🪵🐾😇
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: Jeg tænkte nok, at du også var en flink svampespiser, det er jeg så ikke, må jeg indrømme. Til gengæld klarede jeg skovtesten og stred mig ud i regn og blæst. Og når man er derude med ordentligt tøj på, så er det jo dejligt <3
Karin Winther andersen skriver
☺️ jeg klarede også skovtesten trods alt. Og fandt øko enoki svampe på vej hjem 😇 hos lokale Dagli Brugs. Nedsat til 10 kr pakken. Jeg gik i chok og købte alle 4 pakker 😂
Gæsterne bliver glade og jeg er glad ❤️ Og jeg håber på spermidine 😄
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: Jeg må altså i gang med noget svampespiseri, det er på høje tid (; God weekend og middagsparty <3