Det glow vi alle vil have, det har hun ♥
I min forstand og sjæl er Andrea Elizabeth Rudolph gjort af særlig godt stof. Udvendig selvfølgelig, og det er jo en genetisk gave, men resten har hun med en stædig ubestikkelighed knoklet for. Mit kendskab til Andrea begynder med Rudolph Care, den hudplejeserie, som hun bestemte sig for at skabe, og jeg har oplevet et sjældent drive, der ikke accepterer at gå på kompromis. Og en helt utrolig opmærksomhed og omsorg.
Foto Asger Mortensen for Rudolph Care
Hvis jeg var kræftcelle, så ville jeg holde mig væk fra al den vilje til livet og taknemlighed over stadig at være i det. Og Andrea er heldigvis også erklæret rask efter et sygdomsforløb, som jeg ind imellem, når jeg har set de små videoer, hun lavede undervejs, har tænkt: Det her burde være en film om styrken i kærlighed.
I aften er jeg sikker på, at Andrea Elizabeth Rudolph – selv om der er andre nominerede på listen, der fortjener – går hjem med ELLE Award prisen ‘Årets stemme’. For at vise, hvad det gør ved et menneske, når sygdom laver om på alt. Læs, hvad hun selv skriver HER.
Det bliver under alle omstændigheder en lang aften for alle de inviterede, for der er mange priser, der skal uddeles. I øvrigt også ‘Årets skønhedsbrand’, hvor Rudolph Care-serien er nomineret.
PS!!! Som I sikkert selv har set, så vandt Andrea og Rudolph Care ikke. Se vinderne HER
Og mon ikke der er en hel del, der er i gang med at genfinde sommergløden med en af dem i A Hint of Summer-familien, der netop er blevet udvidet med Self Tanning Body Lotion og Self Tanning Body Mousse ud over kultproduktet Self Tanning Drops for Face and Body. Læs om produkterne og brug af dem HER.
Foto: Rudolph Care
GOD WEEKEND til jer og se lige her, jeg tror sørme, vi begynder forfra, og den er jeg helt med på. Sommer lys og varme og ingen ruinerende el- og varmeregninger…. (;
Pernille S skriver
Dyb respekt for Andrea! Hun er en fantastisk iværksætter OG tror jeg, uden at kende hende, lige så smuk indvendig som udvendig♥️
Om Rudolp Care skulle have haft en pris eller ej ved jeg ikke, blot kan jeg konstantere at der tilsyneladende er mange brands/personer som må have gjort sig fortjent… Mange for mig ukendte, men det vidner mere om at jeg nok ikke HELT kan følge trop med modebranchen😆
Mit jordbærbed er (meget sent) lige klippet ned. Stiklinger sat. Kompost lagt. Godt nok kan jeg ikke prale af røde bær, men grønne umodne var der da! Længes allerede til næste års jordbærsæson! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Virkelig dygtig iværksætter, og hvilken vedholdenhed på grundtanke og ambition. Jeg har mødt Andrea til pressemøder og deres julebanko nogle gang og det er absolut mit indtryk, at det smukke også bor indeni.
Jeg tror såmænd ikke, at hun gik skuffet hjem men glædede sig på vegne af dem, der vandt. Hvad produktprisen angår, så er Kjær Weiss jo fantastisk og har været pionér på emballagedelen. Smukt og gennemtænkt hele vejen igennem. Men ellers står jeg som dig uden kendskab til mange af de nominerede og vindere.
Her må jordbærrene klare sig derude i gårdspladsens sten, jeg magter ikke at klippe ned og sætte stiklinger, men de sætter åbenbart fint sig selv for vi får færre og færre toppede sten og flere og flere jordbær år for år (; Kh lise
Karin Winther skriver
♥️❤️ Ja hun er godt nok gjort af et særligt stof den kære Andrea . Spændende i aften. Og selvom jeg har brugt Hint of summer dråberne, så bliver det jo aldrig den farve HUN har ☺️😊. Må prøve et af de nye produkter. Synes nu stadig at det lugter af selvbruner…… men min næse er også mega irriterende 🤥
Mums for lækkert med jordbær i anden runde 😋
God week end
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det må man sige ja til, hun er styrke og skrøbelighed på én og samme tid. OG glød <3 Jeg har ikke prøvet de nye og er i det hele taget ikke så meget en selvbruner.
Jeg så kun to jordbær men æbler er der kilovis af.
God weekend kære <3