Jeg tror ikke, der er mange af mine kolleger, der har så mange bøger om lugtesans og parfumer og har skrevet så meget om begge dele som jeg. Men jeg har jo også skrevet længere end nogen nulevende eller afdød og er dermed fra en tid, hvor man ikke kunne klikke sig frem til information men måtte bladre i bøger. Så meget for det pral.
Men at der venter mig en spændende dag er jeg ikke i tvivl om. For hvis man siger om sig selv, at man har ‘a massive perfume obsession’, så har man også noget at fortælle. Og Nick Gilbert gør det ikke mindst på skrift alle steder, hvor man kun skriver, hvis man kan sit stof. Tag selv et kig HER
I dag skal hans snak også handle om nye dufte fra Miller Harris, og dem vender jeg tilbage og fortæller om. Lyn Harris er den kvindelige næse bag min absolutte favoritduft Fleur du Matin. Grøn med lidt af den bitterhed, som grapefrugt giver, men også urter og blomster. Læs HER, hvad basenotes.net – et af de steder Nick Gilbert deler viden – skriver om den.
Duften Scherzo på foto er en af de seneste Miller Harris dufte og en helt anden type, varm-sensuel-lidt Oud-agtig. Skøn duft af den slags, min næse holder af, men som jeg ikke tager på mig, fordi jeg ikke synes, jeg er typen. Jeg er og bliver grøn og så et lille strejf ingefær. Bemærk digtet, Tender is the Night, af F. Scott Fitgerald, som har inspireret til Scherzo. Har du fået lyst til at få næsen i en af disse skønne dufte, så kan man faktisk få testere på flere af dem HER
Jua Keincke skriver
Hmmm der er ikke noget som skønne dufte❤️
Men jeg er en af dem som har det samme mærke i 100 år og har svært ved at skifte, for der er kun meget sjælent jeg finder en duft jeg kan lide og som passer til mig? en virkelig dårlig kunde??
Til gengæld nyder jeg alle de dufte min have frembringer i denne tid??
Lise Grosmann skriver
Jua Keincke: Åh ja, jeg er helt duftberuset lige nu af alle syrenerne, maj måned er fantastisk.
Logisk nok ønsker parfumefabrikanterne jo, at vi alle har rigtig mange dufte, og det kan være logisk nok at skifte ikke mindst årstidsmæssigt, men det har man så imødekommet ved at lave lette EdT-udgaver af duftene.
Mht. at bruge samme duft, så er vi jo mange, der husker en nær pårørende på hendes parfume, så der er også noget smukt i at give sine kære et duftminde om sig.
Anneka skriver
Respekt!
Jeg synes der tit var flere spændende diskutioner dengang man ikke lige kunne slå alting op på nettet.
Det bliver spændende at høre mere om ham og de dufte.
Rigtig god aften ?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Tak <3 hvis det var mine årspræstationer, du mente.
Jamen, skal vi ikke vedtage, at vi alle dropper Google i en uge og spørger hinanden i stedet (smil), jeg vil tro, at vi samlet er leveringsdygtige i det meste.
Nick Gilbert var en sympatisk fyr og han har indledt fast samarbejde med Miller Harris, som er en rigtig spændende duftserie. Dog kunne ingen af de to fra MH-teamet gætte Fleur du Matin på mit håndled, men dels er det ikke nogen anmassende duft og dels var der ikke meget spor tilbage, så de blev tilgivet (;
Anneka skriver
Jo jo også det. Men også at du har alle de bøger om emnet og har skrevet SÅ meget om det ? og at du “praler” hihi…
Jeg har flere gange prøvet at blive rost:
“Du er godtnok god til…” “Ja jeg er!” har jeg så svaret og så bliver folk helt forvirrede (nok også fordi jeg generelt er en beskeden / stille type) eller tror jeg har hørt forkert. Vi er så slemme til at bagatellisere “Aeej det er ikk noget særligt!”
Lise Grosmann skriver
Anneka: Hihi <3 Nu skrev jeg jo ikke, at jeg var god til det, bare at jeg havde gjort det længe og ofte, men pst! mellem dig og mig - ind imellem var det ski ret godt ((; Min mand driller mig, når jeg rydder op i papirbunkerne og falder hen i læsning....så siger han: Har du fundet noget godt Lise Grosmann har skrevet (;
Anneka skriver
??… hvor herligt!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Der er intet som ironi fra dem, man har kendt længe ((;
Anne -Sofie Arildsen skriver
Ja jeg husker dig helt tilbage fra dengang jeg var ung – husker dine mange fantastiske fif.
Var du ikke også skønhedsredaktør på Alt for Damerne. Godt gået ?
Lise Grosmann skriver
Anne-Sofie Arildsen: Jubiii <3 Nej, jeg skrev skønhedsstoffet for Alt i 13-14 år. Først som ansat i 10 år, og i '84 tilbød de mig at 'få' stoffet, altså blive redaktør, men jeg havde sagt op og ikke lyst til at ændre det, for de havde lavet en stor fyringsrunde og samlet forsvandt halvdelen af redaktionen og dermed meget af bladets profil og sjæl. Nå, gamle minder.....men det var fede tider (;