I får et par stykker af de budgetvenlige her
Da jeg holdt skrivefri i går var jeg inviteret af Dermarome, som ville præsentere nyheder. Det navn siger sikkert ikke de fleste af jer ret meget. De er en koncern, der bl.a. arbejder med varetage flere forskellige skønhedsserier i Norden, som I til gengæld helt sikkert kender. Det har de gjort dygtigt i rigtig mange år.
Det er bl.a. i forbindelse med møder arrangeret af dem, at jeg flere gange har haft det held at møde den hurtigsnakkende indtil nu ikke overgåede kosmetikkemiker Joe Lewis. Ham med den HER og nogle af de mest potente konstruktioner i kosmetik. For eksempel AHA og A-vitamin i et og samme kompleks (AlphaRet®) plus nogle af de mest effektive antioxidant-komplekser. AHA/A-komplekset er i Skinbetter Science, en professionel serie, der er gourmetmad for huden ♥
Blandt de gode fortællinger i går var, at det engelske mærke The Inkey List nu rykker fra Sephora og over til Dermarome. Ikke at der er noget galt med Sephora, men flytningen betyder, at ‘inkey’ nu f.eks. også fås i Matas og dermed i hele landet. Og det er i den grad en serie, der er værd at satse på. Også selv om økonomi ikke er det eneste, der driver ens valg.
The Inkey List har sit navn inspireret af INCI, altå ingredienslisten på produkter, og de bærer navneinspirationen med rette, for de koncentrerer sig om få og effektive og velunderbyggede ingredienser. Dem, der bygger god barriere, og det er som bekendt udgangspunktet for, at specialisterne, der ofte er dyre, de kan arbejde i huden.
Men de er også flittige brugere af peptider, der om nogen ingredienstype er specialister. I deres Collagen Peptide Serum finder man bl.a. Matrixyl 3000, og så bliver det ikke meget bedre dokumenteret. Og det uanset, om du ser navnet på et dyrt eller billigt produkt, for den kommer fra samme producent/ingrediensleverandør. Det er det samme, som vi ser hos The Ordinary, hvor superingredienser dukker op. Begge holder sig i et bemærkelsesværdigt prisleje og begge har i øvrigt også hårvækstboostere.
Min teori er, at når en ingrediens/et kompleks har været et stykke tid på markedet og nye er kommet til, så bliver de gamle solgt billigere af ingrediensudviklerne. Men det er formentlig også en klar strategi for visse firmaer at have serier i budgetafdelingen.
En anden gammelkendt serie, der nu er hos dygtige Dermarome er erborian, som også er et tidligere Sephora-only mærke. Her er vi ovre i K-Beauty, og her mødte vi for første gang adaptogener i hudplejen. Som for eksempel ginseng og centella asiatica, der begge er i erborian-serien Skin Therapy, og kan betegnes som anti-det meste, der hysser hud. Og allermest – i hvert fald allerførst – kender vi K-beauty for BB- og CC-produkterne.
Og når vi nu er ved effektiv hudpleje, der ikke spolerer budgettet i en udgiftsplaget tid, så huskede jeg – inspireret af en nylig @beautyspace story om kropspleje i stiftform fra LA, hvor Anette p.t. befinder sig – Formula 10.0.6® Butter Up Moisturizing Body Stick. Jeg skrev om den og andre fine budgetserier HER. Produkterne fås i bl.a. Matas og i flere netshops, men jeg kan ikke se Body Stick hos dem selv om den tilsyneladende stadig er i sortiment. De må hellere se at få den ind, før Anette fortæller om trenden.
PS: Formula 10.0.6 har eksisteret siden 1933 – tried, tested and trusted, og produkterne giver dig alt, hvad din hud har brug for og ikke noget af det, den ikke behøver, som de skriver HER. Det er dæleme bare dygtigt, at have været på markedet så længe og være så meget på forkant af indtil flere trends i dag. Plus, at deres emballager er så fine. Og priserne jo altså også ♥
I morgen skal jeg på farten hele dagen til møder med fokus på sol og pigment – spændende. Så I har skrivefri igen fra mig ♥
Annette skriver
Kære Lise
Jeg er rigtig glad for, at du netop også husker at fortælle om de mere prisvenlige mærker, der trods alt også kan noget.
Jeg er forfængelig, men vil ikke bruge vildt mange penge på skønhedspleje, så tak for det.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Kære Annette, jeg er glad for, at jeg har tippet noget godt <3 Og det er både Inkey, erborian og The Ordinary, som jeg nævner her. God weekend <3
Karin winther skriver
Fnis. Du snakker om økonomivenlige priser og så kommer der lige den lidt gourmetmad 😃😂
Spændende når den Inkey kommer til Matas. Indtil nu har de kun en masse rens agtigt, og en creme. Og jeg flytter ikke væk fra mine rensedarlings som fungerer så enkelt og nemt .
Ohhhh sol og pigment på en gråvejrsdag er godt planlagt, og glæder mig til at blive updateret !! Du er travlt rejsende for tiden 😃😅
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Undskyld ventetid <3
Og ja, tolvhundrede kan slå benene væk under de fleste af os, men det er godt nok hudguf af det særlige.
God så, at der er noget, der hedder Ordinary og Inkey, så vi kan få det basale og også ingredienser, der kan noget ekstra men bare ikke lige er komme ud fra lab.
Det var en lang dag i dag, faktisk næsten 12 timer transport inklusive, og så mødte jeg kort datterbarnet. Smukkere bliver hun for hver gang <3
Jeg kan fortælle, at der er nogle virkelig spændende ting på vej både på sol og pigment OG på aknefronten. Så det var turens mange timer værd.
Og nu kalder gamle gros på Lukøje og vender frisk tilbage i morgen <3
Karin winther skriver
Wow god nats søvn Lise. Det lyder som et program…
Jeg fik ikke glæden af Liv i dag og Eddie bankede mig sønder og sammen til fattigrøv i Matador 😂🤣.
Jeg havde fuldstændig glemt hvordan griskheden kan lyse ud af øjnene 🤣🤑
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Vi var ved grænsen for, hvad jeg kunne magte uden at krakelere for øjnene af alle mine unge kolleger (;
Synd, du ikke skal spille Matador med mig – eller alt muligt andet – for jeg er hende, der altid taber og er dyt ligeglad (; Men jeg tænker, at mormor måske har ladet Eddie snuppe sejren (;
God aften <3
Karin winther skriver
😂🤣 nix. Han er så heldig når vi spiller og her i Matador ravede han byggegrunde, huse og hoteller til sig,
👵🏻🫣
Lise Grosmann skriver
Karin winther: En fremtid tegner sig med det talent – København skal jo udvides (; Og så tror jeg, at det drive mod at vinde i spil er både knyttet til at være i den unge ende af livet og vigtigt netop der <3
Pernille S skriver
Gourmetmad for huden! Det lyder tillokkende! Lige indtil jeg så prisen på AlphaRet Overnight Cream. 1239kr er altså også en slat penge. Nuvel – stadig billigere end et besøg på en Michelin restaurant😉
Så er priserne væsentlig mere spiselige hos Formula 10.0.6. Underligt nok, så kendte jeg ikke mærket. Det til trods for at Ibby har skrevet om mærket, og anbefalet det til unge mennesker med akne. Jeg errindrer jeg den gang i 70’erne var på Clerasil-vognen! Husker stadig lugten😝
Undrer hvilke danske mærker Joe Lewis mon har ageret kemiker for..! Ofte tænker man ikke over det kolossale arbejde som ligger bag lancering af hudpleje-og kosmetikprodukter.
Har du prøvet Inky List serien – nærmere bestemt Hair & Scalp serien?
God skrivefri dag i morgen! Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, det er Michelin-pris på den AlphaRet, men jeg tænker, som du selv er inde på, at der har ligget en hel del arbejde over måske år i at få det projekt AHA/A til at lykkes, og Joe Lewis er da stadig alene om det. OG man må formode, at han stadig får penge for at SkinBetter Science kan benytte det. Produktet ville jo miste sin powersignatur uden.
Både Formula, Inkey og Ordinary er fantastiske serier til somme tider ubegribelige priser. Dels fordi de er enkle med få ingredienser, og det forenkler jo nok formuleringsprocessen og så nok også det, jeg nævner, med at ting bliver billigere over tid – peptider for eksempel. Men det gør dem jo ikke virkningsløse.
Formula har netop en del produkter til den ‘urene’ hud og goe’ gamle Clerasil er der jo stadig og til samme ‘sympatiske’ priser.
Jeg har ikke prøvet Inkey’s hårprodukter, fordi jeg aldrig fandt dem hos Sephora. Men når nu flytteforretningen er færdig, så må jeg ud og shoppe til samlingen. Jeg burde have en manke, når jeg tænker på, hvad jeg har postet i knolden. I øvrigt, så synes jeg, at vi skal tage de der hårbehandlinger, som vi har skrivesnakket om, her på bloggen.
Der er en hudlæge på et af møderne i morgen, så jeg spørger ham lige, om han har et bud på det laser. Men faktisk er der vel ingen grund til ikke at tro, det virker, når det gør på hud i øvrigt.
Det bliver en spændende – og lang – dag i morgen, og jeg glæder mig til at dele viden med jer. Kh lise