Jeg så, at Anette var ked af, at hun var i TV2-tidnød forleden og ikke fik talt om Green People og Charlotte Vøhtz og det kan jeg godt ærgre mig med hende over. For er der nogen, der har fortjent at komme på skærm og forsider, så er det Charlotte og hendes fantastiske produkter. Priser har hun vundet, så andre må blive grønne af misundelse som hendes produkter er det i indhold og etik. Og hvis I er på udkig efter produkter, hvor prisen sjældent sniger sig over 200 kr. og I end ikke behøver vende emballagen og læse INCI, for I kan stole på indholdet, så er det HER, I skal shoppe – og der er endda 15% lige nu.
For jer, der ikke kender serien genudsender jeg her, hvad jeg skrev i anledning af 20 års jubilæet sidste år……
Ikke bare 90% natur men 90% certificerede økologiske ingredienser – endda med flere certificeringer. 150 Awards, herunder Ethical Award (bl.a. går 10% af overskud til velgørendhed) og UK’s mest populære økologiske mærke. Det kunne jeg godt tænke mig, at Green People også blev herhjemme, det mest populære økologiske mærke. Charlotte Vøhtz er i øvrigt dansk men bor i England. Tænk at holde fanen så højt i 20 år. Charlotte Vøhtz, du har skabt en fantastisk serie <3
De produkter, som I ser her har været i mit hår, på min hud og er spist (kosttilskuddet). Især er jeg begejstret for Age Defy Tinted SPF 15, den føles godt og ligger smukt og jævnt i farven og er slidt op for længst. Quinoa hårprodukterne er fantastiske og gele’en bruger jeg nu, hvor jeg er i mangel på hår. Shhh! sig det ikke til Lars Skjøth, men jeg tror, at han ville godkende ingredienslisten. Og da foregående tema jo var antioxidanter, så er der bare at sige: Green People har dem i alle kulører.
Green Pople har produkter til det hele og til hele familien fra baby og teenager til dig og din mand/kæreste. Til alle hudbehov, hår, krop, tænder, solbeskyttelse, selvbrun, makeup, kosttilskud. greenpeople.dk kan i sandhed kalde sig et skønhedsunivers, som så mange ynder at gøre for tiden, foruden shop og produktoversigt er der ingredienssøgning samt blog og brevkasse. Herunder er et eksempel fra sidstnævnte, som mange af os sikkert har spekuleret over, når vi kiggede volapyk bag på produkter. Bortset fra, at en ingrediensliste på et Green People produkt er nærmest ren botanik.
Hvad er Lauryl glukosid og Natrium lauryl glukose carboxylat?
Lauryl glukosid og Natrium lauryl glucose carboxylat er sukkerbaserede emulgatorer og de er helt sikre at bruge og uden negative virkninger. De fremstilles gennem naturlige processer af naturligt forekommende råmateriale.
De involverer ikke sulfation eller sulfonation, de processer som nogen forsøger at undgå med Natrium lauryl sulfat (SLS). Disse ingredienser er godkendt til brug i økologisk certificeret kosmetik af både Organic Food federation og EcoCert.
Anneka skriver
Respekt!
Jeg vidste ikke at hun var dansk før jeg læste om mærket herinde for noget siden.
Vidste heller ikke de havde netshop. Jeg har også prøvet den Tinted moisturizer (hvis det er den samme som DD) i en prøve, lækker! Og en pudder som desværre er for lys, men den er meget finkornet og ‘usynlig’ og en grå eyeliner jeg var glad for.
God dag, jeg skal til tandlægen ….ufff! ????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Du er forhåbentlig sluppet fra tandlægen uden en stor regning (;
HanneTS skriver
Uh, det ser altså spændende ud! Jeg har også noteret mig mærket. Deres serie til sensitiv hud må jeg kigge nærmere på på et tidspunkt.
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Sensitiv hud er jo en del af seriens DNA. Charlotte Vøhtz besluttede jo at lave produkter selv, da hendes datter som barn led af allergi og eksem https://www.greenpeople.dk/vores-historie
HanneTS skriver
Kære Lise. Din blog er et dyrt bekendtskab for mig ????
Jeg har lige været inde og klikke rundt og læse på Green People’s hjemmeside, og jeg bliver da nødt til at prøve nogle af deres produkter. De lyder jo så gode og velformulerede! Hej hej, lommepenge ????????????
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Jeg kommer dig til hjælp om lidt, for du bad for nogen tid siden om forslag til ikke-ruinerende basisprodukter, som jeg kunne anbefale. Og der er masser, du kan kompensere med, så du kan få prøvet nogle af de gode Green People uden at miste lommepenge til en kop kaffe i forårsolen ((;
HanneTS skriver
Det lyder vel nok godt. Ovenstående var også skrevet med et kærligt glimt i øjet ????. Rigtig god dag til dig ????
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Men det er jo sandt nok, og jeg tænker ofte over det….især selvfølgelig, når det er rigtig dyre ting. Godt, at HeLene gav os den med excelaraket, så får det lidt mere drøm/inspiration over sig (;
Lisa S. skriver
Green People er et skønt og lækkert mærke. 🙂
Lise Grosmann skriver
Lisa S: Ja, det er, og så er det en mere omfattende serie end de fleste ved, tror jeg.
HeLene skriver
Ja, det viste jeg ikke, eller om jeg har glemt det. Har dog noteret mig hårplejen som virker så fin!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg kan varmt anbefale den Quinoa & Artichoke serie, hvis du ikke allerede selv har haft håret i den.
Anne-Marie Andersen skriver
Fedt! Er vild med økologiske produkter, hvor det rent faktisk er i petitesseafdelingen, det der ikke er økologisk. Istedet for omvendt, som desværre ses i alt for mange produkter. Hvor man skal have luppen frem for at se, der rent faktisk er en eller to økologiske ingredienser med en lille stjerne ud for. Med de uigennemskuelige navne ok ingredienser kan have, er det rart, at du har gennemtygget Incl for os, så vi trygt kan huske navnet Green Peoble????
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: De forskellige certificeringer har jo nogle regler for indhold, men det er da unægtelig dejligt, når nogen helt frivilligt gør det bedre. Og ja, husk endelig navnet Green People, det er utroligt at få så fin kvalitet til så forholdsvis få penge. Produkterne burde blive revet ned af hylderne, de er ikke engang svære at finde og ser da også fine ud, synes jeg.