Hvert eneste foto her har I set før, jeg har skrevet det før og jeg må tage en bøde, hvis nogen skulle opdage, at jeg ikke skriver sponsoreret, for det her er begejstring og beundring. Ikke bare 90% natur men 90% certificerede økologiske ingredienser – endda flere certificeringer. 150 Awards, herunder Ethical Award, og UK’s mest populære økologiske mærke. Det kunne jeg godt tænke mig, at Green People også blev herhjemme – Charlotte Vøhtz er i øvrigt dansk men bor i England. Så fylder de 10%, firmaet hvert år sender videre af deres overskud til velgørenhed nemlig mere (læs om det HER). Tænk at holde fanen så højt i 20 år. Charlotte Vøhtz, du har skabt en fantastisk serie <3
De produkter, som I ser her har været i mit hår, på min hud og spist (kosttilskuddet). Især er jeg begejstret for Age Defy Tinted SPF 15, den føles godt og ligger smukt og jævnt i farven og er slidt op for længst. Quinoa hårprodukterne er fantastiske og gele’en bruger jeg nu, hvor jeg er i mangel på hår. Shhh! sig det ikke til Lars Skjøth, men jeg tror, at han ville godkende ingredienslisten. Og da foregående tema jo var antioxidanter, så er der bare at sige: Green People har dem i alle kulører.
Green Pople har produkter til det hele og til hele familien fra baby og teenager til dig og din mand/kæreste. Til alle hudbehov, hår, krop, tænder, solbeskyttelse, selvbrun, makeup, kosttilskud. greenpeople.dk kan i sandhed kalde sig et skønhedsunivers, som så mange ynder at gøre for tiden, foruden shop og produktoversigt er der ingredienssøgning samt blog og brevkasse. Herunder er et eksempel fra sidstnævnte, som mange af os sikkert har spekuleret over, når vi kiggede volapyk bag på produkter. Bortset fra, at en ingrediensliste på et Green People produkt er nærmest ren botanik. I øvrigt er der tilbud i shoppen i øjeblikket og gratis levering. Men ellers er priserne i den absolut venlige ende for så usædvanlig fine produkter.
Hvad er Lauryl glukosid og Natrium lauryl glukose carboxylat?
Lauryl glukosid og Natrium lauryl glucose carboxylat er sukker baserede emulgatorer og de er helt sikre at bruge og uden negative virkninger. De fremstilles gennem naturlige processer af naturligt forekommende råmateriale.
De involverer ikke sulfation eller sulfonation, de processer som nogen forsøger at undgå med Natrium lauryl sulfat (SLS). Disse ingredienser er godkendt til brug i økologisk certificeret kosmetik af både Organic Food federation og EcoCert.
GOD WEEKEND til jer alle sammen <3
HeLene skriver
Ja, de er så fine, og utrolig smukke billeder du har taget som understreger det naturlige. Jeg prøver at stille lidt om herhjemme og bruge flere naturlige produkter så det var godt at blive husket på de her igen. Elsker også de hvide pumpe flasker, smukt, praktisk og nemt at bruge.
God weekend!
Lise Grosmann skriver
HeLene: De økologiske certificeringer er jo i hvert fald en nem måde at sikre sig, at man ikke får det, man i hvert fald ikke vil have. For der er jo masser af godt i traditionel ikke-øko hudpleje også. God søndag kære
Pernille S. skriver
Det til håret skal jeg kigge nærmere på!
Du kloge kvinde som ved ALT hvad der er værd at vide om skønhedsprodukter. Har du kendskab og nogen mening om et brynprodukt som flashes på IG og hedder Wonderbrow? Jeg har irriterende tyndhårede bryn, og synes ved første øjekast det virker smart med et mere holdbart produkt end brynblyant. Vil helst ikke farve brynene, da jeg er nervøs for hårene kan dratte af?! Knus Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ah, jeg vil nok sige, at jeg har opdaget, at I her er ret godt med, hvad angår skønhed i det hele taget og ofte kender serier og produkter, som jeg ikke ved meget om. Således har jeg heller ingen erfaring med Wunderbrow og heller ikke på 2. hånd. Men det lyder jo fint, så vi hører gerne, hvis du vælger at prøve. God søndag <3
Hanne TS skriver
Tak for anbefalingen. Jeg vil helt sikkert kigge nærmere på dette mærke. Det ser rigtig spændende ud, og det ser ud som om, de har nogle produkter, der kunne være interessante til min rødmeramte hud. Rigtig god weekend til dig og dine læsere ????
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Det har de i hvert fald, for det var sensitiv hud hos datteren, der satte Charlotte Vøhtz i gang med at lave hudpleje for 20 år siden. Prøv at kigge her og måske har hun også skrevet noget på bloggen om det https://www.greenpeople.dk/shop/shop-produktserie/naturlige-og-oekologiske-duftfrie-produkter
God søndag kære og undskyld jeg var lidt længe om at svare