Hvem siger, at man ikke kan makeuppe for fuld skrue både på øjne og læber? Cara kan! Og hvis ikke tidens hotteste ”it”girl og ansigt for YSL kan bryde vedtagne makeupregler, så er der ingen, der kan. Fab-forrygende ser hun ud Cara Delevigne, som Katja Salomonsen på bt.dk meget passende kalder ”brynbombe”. Hun fortæller også, at Cara tæmmer brynene med Anastasia Beverly Hills Tinted Brow Gel.
Fantastisk kvinde, Anastasia, som jeg mødte for flere år siden i London i forbindelse med et interview til IN om bryn og det dengang nye fænomen browbars. Yderst ligefrem dame og vældig energisk, så hun hev fat i mig, før jeg kunne gøre indsigelse. ”Det kan du gøre bedre”, sagde hun og begyndte at trimme mine bryn. Det er hun den eneste, der nogen sinde har fået lov til, men det var jo browguruen fra Beverly Hills. I øvrigt er jeg vildt glad for hendes Brow Fix, som er en genial voksstift, der kan få de mest uregerlige brynhår til at ligge på plads. Du kan købe den her
Foto: EPA/bt.dk og PR
[…] Det kan meget vel være det samme, der er i Anastasia Brow Fix, som jeg selv bruger og skrev om HER Og så har Youngblood en med […]