“I tried it out on a boiling hot day as I went about various chores outdoors for several hours, and I still smelt delicious by the end of my exertions. Also, my armpits felt nice. That is possibly the least glamorous sentence I’ve ever written, but there we go: these things matter. The deodorant also looks charming sitting on your bathroom shelf, unlike ugly-ass roll-ons.” Læs resten HER
Citat India Knight, Sunday Times Style og dermed kvinden, som ethvert kosmetikbrand gerne vil være gode venner med. Og jeg giver hende totalt og i den grad ret. Hele vejen. Lige fra understregningen af, at der ikke ligger endeligt videnskabeligt bevis for, at aluminiumsklorid fremkalder de sygdomme, det mistænkes for. Til at man i det hele taget skal være opmærksom på, hvad man dagligt smører under sine arme, hvor svedkirtler og hårsække er som mortorveje ind i systemet.
OG jeg giver Ms Knight ret i, at Aurelia Botanical Cream Deodorant holder til det hele. Også en hed dag som i går. Jeg smurte mine armhuler klokken otte morgen og da jeg vendte hjem klokken seks aften efter ophold i tog og bus uden aircondition, varme lokaler og tandlægestolen og altså var svedudfordret både på varme og stress, var der ingen mis-lugt. Jeg havde heller ikke på noget tidspunkt fornemmet våde armhuler.
Det er godt nok noget af en deo-præstation. Tidligere brugte jeg før sådanne udfordringer Nivea Men Dry Impact med aluminiumsklorid, og den er det nærmest umuligt at svede igennem. Til daglig, hvor jeg jo sidder hjemme og arbejder, bruger jeg ikke deodorant. Heller ikke parfume.
En kritik eller undren, som har været fremme i kommentarfeltet, er, at der ikke følger en lille spatel med til Aurelia deoen, men det er jo til at løse. Jeg har gemt en fin metal-en fra en creme, den er nem at holde bakteriefri, men jeg har da også snuppet en ært deo med siden af tommelfingerneglen.
De her og mange andre har også været på banen med ros…..
Christina Hansen skriver
Undskyld mit sene svar. Det kunne jo være, at der var nogen, der blev lidt paf over det med øjnene.
Jeg kan til gengæld fortælle, at Mads, som han hedder, i lørdags fandt sin nye familie. Jeg var så heldig at se dem møde hinanden for første gang. Han fik endda den kæreste lille hun mops som bofælle. En lille fin veninde, der kan vise ham vejen. Hurra for lykkelige afslutninger!
Og Dyreværnet kan sagtens bruge flere veninder. Også af den tobenede slags. Da jeg henvendte mig, stod der, at de havde nok frivillige, men jeg fik alligevel lov. Jeg skrev bare en mail til: jeanne@dyreværnet.dk
og så lavede vi en aftale. Som udgangspunkt vil de helst have, at man kommer på en fastlagt ugedag til en 4 timers vagt. (Lørdag mangler de altid!) Men jeg ved, at der er nogle, der har løsere aftaler, hvis de f.eks. ikke kan for helbredet. Der er frivillige i alle aldre og de vil kun blive lykkelige over din venindes henvendelse.
Selv er jeg ikke helt vild med at gå ind i burene og låse lågen bag mig hos hunde, jeg ikke kender. Men så er der altid en, der gider at hjælpe med at give sele på. Når vi så har gået tur og lært hinanden lidt at kende, så har jeg til gengæld intet problem med at gå ind i selvsamme aflåste bur og tage selen af og nusse.
De 3 sidste gange har jeg i øvrigt været så umådelig heldig at få lov til at få en masse små nye beboere ud og lege i løbegården. ????
Måske så du ‘Kontant’ i aftes, hvor de netop fokuserede på nogle af de utallige hvalpe-fabrikker i Danmark. Så så du måske nogle af mine nye legekammerater <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Åh, Mads….jeg havde engang en puddel, der hed Mads og blev kaldt Madsen. Han havde skilt sammen med mit skilt på ALT for damerne (;
Hvor er det dejligt, at blinde Mads fandt en god familie og endda en hundeven, der kan være hans øjne.
Og tusind tak for mailadresse og dine gode informationer, jeg vil lade dem gå videre og håbe, at hun her kan få sin hundelyst styret. Hun har haft hund før og har god styr på det.
Jeg forstår godt, at du ikke har mod på at gå ind til en hund, du ikke kender. De er jo også i en speciel situation, f.eks. i at de ikke kan undvige, hvis de vil. Nu har du jo haft hund, så du forstår formentlig hundesprog=adfærd, for ellers kan det jo gå galt.
Jeg skrev vist på et tidspunkt her på bloggen om mit møde med ulve i svenske Kolmården. Den hilse-instruks, vi fik før mødet med de store vovser, var nøjagtig den samme, jeg lærte i sin tid hos etolog Roger Abrantes, som har skrevet utallige bøger. Man sætter sig på hug, kigger til siden og ned og laver smaskelyde, fordi det gør den venlige underlegne hund.
Jeg så ikke kontant men jeg er bekendt med hvalpefabrikker, det er i det hele taget så rædselsfuldt, hvad mennesker gør.
God bålaften <3
Abrantes har bl.a. skrevet Hundesprog, hvis du kender nogen, der ikke kan 'læse' hunde https://www.saxo.com/dk/hundesprog_roger-abrantes_haeftet_9788721036188
Birgitte B skriver
Jeg har haft samme forbehold mht. at putte fingrene i. Har dog fået kommentar fra Anette, Beautyspace, om at det ikke betød noget, da bakterierne ikke vil kunne leve i creme pga. de mange æteriske olier der er i produktet. Læs her: http://beautyspace.dk/deodoranten-som-virker/
Kh. Birgitte
Lise Grosmann skriver
Birgitte B: Rent bakteriemæssigt er der ikke noget i vejen for at stikke fingrene i Aurelia deoen, men mange bryder sig ikke om måske at få det op under neglene. Og jeg synes stadig, at de skulle have pakket den med en lille spatel.
At bakterier ikke trives i den skyldes, at der ikke er vand i. De æteriske olier forhindrer svedlugt ved at forhindre bakterier i at skabe den på huden. Det er ikke sveden i sig selv, der lugter men netop bakteriers efterfølgende indgriben.
Når jeg skriver, at jeg bruger en metalspatel fordi den er nem at rengøre helt fri for bakterier, så er det fordi sådan en spatel, der ligger på badeværelset, udmærket kan blive hjemsted for bakterier. Derfor bør man rengøre sin spatel før man stikker den i sin creme.
Kh Lise
Birgitte B skriver
Tusind tak for svar Lise. Så blev jeg så meget klogere. Det er imponerende så meget viden I beauty-bloggere besidder. Jeg synes, det er vildt!
(og min kommentar er helt uden ironi, bare næsegrus beundring).
Kh. Birgitte
Birgitte B skriver
PS. Jeg har korte negle, derfor tænker jeg aldrig over det med creme i bøtter som problem 😉
Lise Grosmann skriver
Birgitte B: Det er smukt sagt (skrevet) og hvor kommer dog tanken om ironi fra (((; Og til dit PS: Man kan jo bare lade være at skrabe ‘forlæns’ med fingerspidsen, så man får det op under neglene, jeg skraber sidelæns, når jeg ikke bruger min spatel. God dag kære og endnu en gang tak <3
Pernille S. skriver
Du var en tur i tandlægestolen, Lise! Det har overbevist mig 🙂
Mht spatel, kan man vel blot bruge skaftet på en te-ske?!
Dejlig dag til dig.
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ud over skrækken før tandlægen erklærede alt ok, så var der også bagevarmt i hans klinik. Og jeg svedte i mit tynde pandehår, men jeg fornemmede ikke våde armhuler. Det har i givet fald været så lidt, der piblede, at jeg ikke følte mig våd eller følte, at tøjet blev vådt. Ingen skjolder på skjorten. Men det er selvfølgelig ingen garanti for, at man ikke kan svede igennem denne deo. Det kan man jo også, hvis det går hårdt for sig, med en antiperspirant med aluminiumklorid.
Spatel er som jeg netop har svaret Birgitte B ikke nødvendig af hensyn til bakterier, fordi deoen ikke indeholder vand og så trives de ikke i produktet. Men de kan trives på en spatel, som ligger fremme og kan blive fugtig og kommer i kontakt med ens fugtige fingre, hvor der helt sikkert er bakterier. Og man har jo ikke lyst til ligefrem at tilføre bakterier – og se dem dø (((; Men ellers har du helt ret, skaftet af en teske er perfekt, fordi det kan rengøres og metal er nok ikke favoritoverfladen for bakterier.
Dejlig dag til dig også
Christina Hansen skriver
Jeg vil bare lige byde ind med oplysningen om, at det rent faktisk er lykkedes mig at få fugtige armhuler hele 2 gange med Aurelia’s deodorant..
Jo jo, kom ikke her ????
Ej, når jeg tænker over det, var det nok til dels min egen skyld. Begge gange var i forbindelse med lange gåture hos Dyreværnet, hvor jeg havde taget for meget tøj på og ikke lige kunne smide det.
Desuden gik jeg med på et tidspunkt med en blind hund, der for få dage forinden havde fået begge øjne opereret ud pga smertefuld stær. Det gik forbavsende fint, men jeg var meget anspændt og fokuseret. Da vi kom tilbage, var blusen våd under armene. Det var så også en af dem, der sidder helt tæt – også i hulerne. Her kan man jo næsten ikke bebrejde Aurelia, der virkelig var kommet på overarbejde. Der er dog det kæmpe afgørende plus, at jeg i begge tilfælde på intet tidspunkt lugtede af sved efterfølgende. Kun deodorantens egen behagelige svage duft var at ane. Det klarede den med bravour. Og det er jo det vigtigste. Især når det jo ikke er en antiperspirant i den forstand.
Den spartel – eller mangel på samme – tænker jeg slet ikke over mere. Konsistensen er så ren og fin, at det faktisk bare er en stor nydelse.
Det hele er bare sådan lidt anderledes. Også måden hvorpå den fordeler sig og suger lynhurtigt ind. Og duften, aahhh! ????????????
Det er klart en ny favorit her hjemme. Har jeg forresten fortalt, at jeg ikke har den for mig selv? Sønnike har også fingrene i krukken. Ret fint med den neutrale duft, der gør det muligt.
Dejligt, at Aurelia er kommet til Danmark <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Selvfølgelig er den ikke 100% waterproof, det er kun forskellige lægelige behandlinger, men af en ikke-antiperspirant med aluminiumklorid at være er den imponerende effektiv, synes jeg. Jeg svedte tran i ansigtet, pandehåret var vådt men jeg mærkede ikke, at blusen blev våd. Og allerbedst er det jo, som du skriver, at selv om du altså fik fugtige armhuler, så vandt deoens gode duft over den mindre gode, der så let opstår, når man sveder.
Jeg bruger også min tommelfingernegl hver anden gang og eftersom bakterier ikke trives i den og vi selvfølgelig under alle omstændigheder har rene fingre (; så er det jo også lige meget – og formentlig derfor, der ikke er en spatel med. Jeg er oprigtigt imponeret over den lige som du.
Og så må vi jo lige have en vovsesnak også – herregud, fået fjernet sine øjne. Jeg kan da i den grad godt forstå, at du var både anspændt og fokuseret. Men hvor er det dejligt, at den får en chance for at nyde vovselivet på andre måder og ikke bare bliver aflivet. Den har helt sikkert fornemmet din omsorg og bekymring. Og stort skulderklapsknus for at bistå Dyreværnet, det er så fint. Jeg har en veninde, der måske godt ville sådan noget, fordi hun ikke rigtig kan have hund lige nu, kan man ‘melde sig’, for så vil jeg nævne det for hende. Når jeg ikke skriver dig en mail og spørger, så er det fordi der kunne sidde andre, der har lyst til at være en god oplevelse i et vovseliv.
God dag kære og tak for tilbagemelding <3
Karin VS skriver
Tak kære Lise ❤️ Jeg har nemlig ikke købt en endnu fordi jeg vidste ikke om den hjælper mod at svede. Jeg er med på at duften med Aurelia er fin men var usikker på om jeg så ville have store skjolde under armene ???? ???? Må jeg spørge hvad det er aluminium klorid er så mistænkt for?
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Jeg tør ikke garantere dig, at den i alle situationer er så effektiv som aluminium, men jeg har testet den gennem et stykke tid og i går var så den store prøve. Det var smeltevarmt og jeg svedte tran men altså ikke med skjolder på blusen.
Aluminiumklorid er især mistænkt for at give brystkræft men også Alzheimers. Jeg opdagede, at linket til Sunday Times Style ikke virkede, jeg har nu sat det rigtige ind, hvis du har lyst til at læse, hvad India Knight skriver. God aften kære <3
Karin V Sørensen skriver
Tusind tak ???? Ja det er jo rart at holde sig orienteret. God aften til dig ????
Louise T. skriver
Det med manglende cremespatel er et problem med alle krukke-cremer, synes jeg ????
Jeg har løst det med at købe nogle Nutella spartler hos bageren, så har jeg dem til cremerne, både i rejsetasken, på badeværelset og i vores camper ????????
Jeg kan se, at man kan købe noget der ligner her: https://www.emborgdesign.dk/shop/2-stk-smaa-3600p.html (men prøv lige bageren først, for jeg har altså ikke givet 12 kr per stk for dem ????)
Lise Grosmann skriver
Louise T: Ofte, du har ret, og det er irriterende, når nu firmaerne insisterer på at lave cremekrukker. Og tusind tak for dine fine tips og link <3
HeLene skriver
Cool tip med nutella spartler, det må jeg undersøge! Min bedste spartel er den som kom med Rudolph care creme før de startede med pumpe 😉 Den er perfekt størrelse og så er den nem at vaske af med sæbe når man vasker hænder.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, det var et fint tip, vi fik der. Og det er godt at have bare en spatel, der kan rengøres ordentligt.