For nylig kom jeg en kedelig tur ad memory lane. Jeg fik nældefeber. I hvert fald lignede det og føltes som det hævede, røde og rædselsfuldt kløende udslæt, der så ofte forfulgte mig, da jeg var ung. Ingen fandt ud af, hvad der udløste det dengang og jeg ved heller ikke, hvorfor jeg pludselig en morgen i spejlet så mit ansigt blussende rødt og opsvulmet, så mine øjne lignede en skildpaddes.
Jeg tog en kold tyrker på alt fra min elskede Dual Moisture til serum, creme og oils og gik til nødhjælpshylden, som jeg aldrig havde tænkt, at jeg fik brug for. Intolerant og reaktiv….ikke min hud. Før altså den lige pludselig viste sin utilfredshed med et eller andet i mig, på mig eller omkring mig.
Jeg gik straks i gang med antihistamin for det tilfælde, at det var en allergisk reaktion. Køligt vand og masser af det var et stærkt behov. Det dulmer kløen, og jeg huskede, at hvis jeg først satte en negl i, så var det umuligt at stoppe igen. Jeg var endog nede og ligge i vandkanten for at bade huden med saltvand og fyldte en flaske, så jeg kunne fortsætte derhjemme.
Havvand indeholder utrolig mange hudgode mineraler og føles bare så godt. Faktisk er der hold i det, for havvand dæmper inflammation og tørhed. Som I selvfølgelig ved, er mange psoriasis patienter blevet sendt ’til behandling’ i Det Døde Hav. Det ene med det andet hjalp. Herunder produkterne, du kan se på foto.
Jeg mistede ikke bare morgen og aften med Aloe vera men hver gang, jeg syntes, det brændte. Jeg bruge A-Derma Rheacalm omkring de opsvulmede øjne, og det føltes rigtig godt. Det samme gjorde Avène Skin Recovery Cream på huden. Allerede dagen efter kunne jeg mærke, at huden begyndte at hysse ned. Øjnene var længst om det. Den sidste uge har alt været fint og jeg er klar til at udfordre alt det nye, der står og venter på at møde min hud.
PS: Min mand mente, at det var for meget omgang med mine skønne rosengeranier, men dem har jeg jo rørt ved også siden. Men der er også en faktor, som spiller med i rigtig meget, og det er den psykiske. Stress kalder vi det. Og det vi spiser selvfølgelig. Selv temperatur. Jeg indsætter link HER fra AstmaAllergi foreningen til jer, der ikke lige ved, hvad nældefeber er. Og GID I aldrig må opleve det.
Uha, når selv plasteret giver problemer i stedet for oplysninger…
Tak for den oplysning og påmindelse omkring stress. Det tror jeg da virkelig på er en afgørende faktor, som ikke tidligere har været med i mine overvejelser.
Godt, du altid kommer 360 grader rundt om alt. Det er det, der kendetegner dig. ❤
Christina: Bare lige…..jeg tror, at man inden for medicinen alt for ofte forsømmer at tage stress seriøst som en faktor. Når man tænker på, hvordan vores hud afspejler vores sindsstemninger – fra rødme til bleg af frygt – så ville det jo ellers være nærliggende. Også for så vidt angår indvortes, hvor man ikke lige kan læse symptomer. Så jep, træk vejret og sortér i, hvad der er værd at stresse over.
Av, for dulen da!
Godt, du havde nød-arsenalet lige ved hånden og er klar igen.
Altid så tjekket – havde det været mig, skulle jeg først have googlet og styrtet forvirret rundt efter nødhjælp…
Jeg har heldigvis ikke selv prøvet lige det der.
Men som teenager blev jeg allergisk over for rigtig mange ting. Det var især, når jeg rørte ved rå grøntsager: kartofler, tomater, citron. Så blev mine hænder helt røde med blærer mellem fingrene, der kløede vanvittigt. Eller faktisk kun venstre hånd, hvilket der altid har undret mig.
I samme periode af mit liv fik jeg pludselig også parfume allergi og meget meget slem høfeber.
Jeg er heldigvis vokset fra det med alderen og har nu kun høfeber i en grad, der ikke længere er nævneværdig.
Hvordan kan det egentlig være, at der aldrig bliver snakket om det? Man hører kun, at flere og flere lider af det, men aldrig at det rent faktisk er muligt at vokse fra og dermed slippe af med igen. Både slem høfeber, slem parfumeallergi og det med de rå madvarer. For det er jeg da i hvert fald et levende bevis på.
Nældefeber er en lusket en! Man aner ikke, hvad man skal holde sig fra og det er ret frustrerende.
Personligt har jeg kun oplevet det med min hund, der flere gange har fået det på Bornholm. Aner ikke, hvad der udløser det, men har på fornemmelsen, at det må have været nogle specielle planter/buske.
Den første gang fik han små buler i ærte størrelse. Først en..så to… Og i løbet af en time var han HELT bulet all over – midt om natten. Og hyperventilerede så voldsomt, at jeg troede, han skulle dø.
Til al held fik jeg fat på en dyrlæge kl 6 om morgenen, der åbnede før tid for vores skyld. Og da han fik en enkelt blå pille – (hed den mon ‘hydrokortison?) – og så forsvandt det hurtigere, end det var kommet.
Nu har jeg heldigvis lært ikke at panikke, når det sker, men sjovt er det ikke.
Når det kommer til dig, håber jeg, du har ret: at det forhåbentlig kun var en lille huskekage – en reminder på, at du skal være glad og taknemmelig, når du ikke har reaktioner. 🙂
Skildpadder er ufattelig nuttede, men hvem har den som forbillede, når det kommer til udseendet? Det skulle da lige være skjoldet, så!
Christina: Undskyld, jeg har været lidt længe om at påskønne denne fantastiske kommentar. Og du har ret, det er da så (for)undrende, at allergi er noget, man tilsyneladende kan vokse fra. Som du bøvlede jeg også med det hele tiden som ung. Mystisk i øvrigt det med kun venstre hånd…hvis du ikke er venstrehåndet, så det har været kontaktallergi/eksem.
Bortset fra, at jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne tåle birke- og gråbynkepollen (det fik mig seriøst til at ligne en skildpadde), så har hverken plaster-eller andre prøver afsløret, hvad der var galt. Bortset fra, at jeg ikke kunne tåle plasteret (; hjælp, hvor det kløede på min ryg.
Grim historie med vovsen, det har jeg aldrig hørt før, at de kan reagere så voldsomt. Pyha, os der holder af de firebenede, bliver rigtig ulykkelige, når der sker dem noget. Det har ganske rigtigt nok været hydrokortison, han fik.
Om end, man ikke bryder sig om at blive mindet om det, så er det jo fantastisk, som immunforsvaret spiller sammen med hud, psyke osv. For jeg tror, at stress er en faktor alt for få læger tager med ind.
Ååååhhh kære Lise. Nældefeber kender jeg ALT til. Som barn fik jeg altid nældefeber ifbm en ordentlig forkølelse/hoste. Jeg svulmede fuldstændig op i alle led og havde kæmpe store røde og vildt kløende plamager over hele kroppen. Mine fødder hævede så meget at jeg ikke kunne holde ud at gå og slet ikke at have sko på, og jeg kunne ikke bøje mine fingre, samt øjnene var meget tykke. Jeg var gennem ufattelig mange undersøgelser og ingen umiddelbart kunne finde årsagen. Skiftede læge pga. flytning, og da jeg skulle have hostesaft til min næste omgang forkølelse fik jeg et andet middel og jeg fik ingen nældefeber???? Hmm, hvorfor fik jeg ikke længere nældefeber? Den første hostesaft jeg fik indeholdt JOD. Jeg har ikke haft det siden. Håber du finder årsagen. Jeg føler ihvertfald med dig. Det er ikke spor rart.
Helle: Altså hvor er det bare fantastisk med al den deltagelse. Og din tager jeg så særligt til mig Helle, eftersom du har oplevet kløhelvede. Det er som ild i huden. Din barndoms nældefeber lyder unægtelig som allergi – mærkeligt at ingen tjekkede det lidt grundigere.
Jeg finder nok aldrig årsagen og i virkeligheden har jeg også levet i mange år uden både nældefeber og pollenallergi, så jeg tænkte, at jeg var vokset fra det. Og det må gerne være en engangspåmindelse om, hvad jeg var sluppet for (;
Ja, det er et frygteligt klø helvede og yderst smertefuldt som jeg huske det. Allergi testet, jo jo, det havde jeg da lige glemt. Det er jo længe siden. Den viste kun at jeg var en smule overfølsom for svinebørster 😉 Tro jeg var afsted 2 gange. Tror de bare hurtigt konkluderede, at det var joden jeg reagerede på.
Kiwi ved jeg også jeg ikke kan tåle. Min hals KLØR og jeg hæver, så den spiser jeg ikke mere.
Jeg har indenfor det sidste år 2 gange oplevet, at jeg specielt på ryggen kan få en stikkende/sviende kløe, når huden bliver varm/fugtig. Det er ikke så behageligt heller. Det har jeg arvet fra min mor. Hun har været igennem en masse undersøgelser og intet af det hun har fået hjælper hende. De siger det er en form for nældefeber. Jeg har ikke fået mig taget sammen endnu til at få det undersøgt, men det må jeg hellere få gjort. Jeg kan tegne sjove tegninger på min ryg og de røde tegninger bliver der meget længe 🙂
Godt det ikke er der hele tiden.
Du har været heldig Lise, når vi nu skal se positivt på det 🙂
God aften
Helle: Det sidste først….hvis du læste på Astma-Allergi-linket, jeg havde lagt ind, så kan du se, at kulde og varme også kan fremkalde nældefeber. Det troede min læge var tilfældet for mig, fordi man aldrig fandt en forklaring.
Vær lige opmærksom på krydsallergi….birkepollen/kiwi/hasselnødder. Og du skal være RIGTIG obs, når du hæver i halsen. Det gjorde jeg på et tidspunkt af penicillin, og jeg fik grundigt skæld ud af en sygeplejerske for ikke at reagere på det.
Heldigvis ser det ud til, at vi er flere, der er vokset fra træls allergi, så ja, det var heldigt, at det bare var en ‘huskekage’ som Christina skriver.
Tak Lise, jeg skal nok være obs fremover. Jeg kan læse mig til at jeg har en allergisk krydsreaktion overfor kiwi. Jeg har en løbende næse hele året, men er ellers ikke generet af pollen eller andre ting. Jeg vil tage lægen med på råd, og få det undersøgt. Rigtig glad for at det ikke er nødderne jeg reagerer på. God weekend.
Stakkels dig, det glæder mig at du har fået styr på det, og er ok igen 🙂
Kære Lise 🙂
Hvor træls for dig 🙁 håber aldrig det rammer dig igen.
Knus Karin
Åh kære Lise, stakkels dig. Det gør jo nas. Fik selv ‘syret’ lidt for tæt på øjenomgivelserne for nylig, det gjorde også ondt et par dage. Værre for mig er nu de ca 50 blister, jeg jævnligt får et angreb af på tungen. 5 rædselsfulde dage, hvor man sidder m tungen hængende ud ( ser så dumt ud! ), og hver eneste gang, tungen bare rører kinden, gør det hvinende ondt. At spise er et mareridt, og varme drikke går slet ikke. Jeg smører hydrocortison direkte på, hvilket er noget skidt men giver et lille pusterum hvor man så forhåbentlig kan falde i søvn. Så jeg har også lignet noget meget uheldigt.
Heldigvis tror man sig igen uovervindelig når rask igen – men er så heller ikke så nøjeregnende med forebyggelsen. Men, nu vil jeg altså se at få købt longovital; det skulle modvirke den autoimmune blistdannelse. Det der Valle, du skrev om en dag, skulle også hjælpe, men smager det ikke særpræget ?
Eva: Der findes jo i den grad værre lidelser i verden end nældefeber, men det er godt nok ikke sjovt. Havde det engang fra hårbund til hæl og lægen kiggede bare på mig og sagde: Jeg føler med dig, men jeg kan intet stille op. Jeg lærte at holde fingrene væk, for klør man først…..);
Ja, skynd dig med Longovital til de der av-av blister (og så 50!!!), for det hjælper. De har – som Anette skriver – papirerne i orden. Valleforce synes jeg ikke smager hæsligt, men det fås da med bærsmag. God idé med det også.
Nu skriver du autoimmun, og der tror jeg, vi skal finde årsag til meget nælde-eksem-blister osv. – vores immunforsvar skydes ud af balance af mangt og meget, som det kan være svært at forhindre/forebygge.
Uha, det må være rædsomt m sådan en gang kløende nældefeber ! Ved ikke, hvor meget antihistamin dæmper det, men ikke særligt meget, lyder det til.
Dejligt at vide, at longovital har papirerne i orden – som medicinsk uddannet er jeg ikke meget for uverificerede naturmidler, der måske hjælper, måske ikke. Håber, der en dag kommer mere styr på den branche og luget ud i det ligegyldige. Men nu er jeg mere tryg v longovital ?
Eva: Man skyder jo gerne med spredehagl, når den lille panik griber én, så om det var antihistaminen, saltvandet, aloen eller cremen, det er jo svært at sige (;
Mht. Longovital, så husker jeg det som, at det var på Rigshospitalet, det blev testet…..men hæng mig ikke op på det.
Det lyder rædselsfuldt. Godt du havde en “nødhjælpskasse” og at det gik over igen! 🙂
Anneka: Heldigvis nåede jeg at komme over det, før efterårssæsonens pressemøder tog fat, for dels havde jeg ikke lyst til at lægge makeup ovenpå og dels ville det ikke kunne dække. Så pyha-lettelse på alle måder (;
Det dejligt at læse, du fik bugt med nældefeber inden pressemøderne! Det er pga., du har sat dig grundigt ind i hvorledes lidelsen behandles, og var beredt med “spredehagl” og nøfhjælpskasse.?
Min datter for desværre også sådanne udbrud engang imellem. Vi har god erfaring med agurk, og et godt råd fra en beauty blogger, er revet agurk i gaze… :O)
Rie Dyrnes: Ja, agurk er en fin og fugtende hjælper, dens frugtkød kan jo minde om Aloe vera, som også køler og dulmer.