Måske er det mere et spørgsmål om at udvikle en anordning, der kan spænde Foreo Iris fast om hovedet – helst med en over hvert øje. Spøg til side – og i øvrigt er Foreo også lidt pebrede i prisen – men hold op, hvor er jeg glad for de her to. The Body Shop’s Twin-Ball til rulleriet på kinder og hage, pande og hals og så den formsmukke Iris til at vibrere velvære ind og væskeansamlinger væk omkring øjnene. Den hjalp mig rigtig godt i forgangen uge, hvor et eller andet fik øjenlågene til at hæve. Det er nok det tætteste jeg har været på følelsen af lymfedrænagemassage. Jeg har er ret sikker på, at den også kan hjælpe ved hovedpine, dens vibreren virker totalt afslappende.
Jeg er også ret sikker på, at I alle sammen kender Foreo, det pulserende silikonegrej til rens af hud (til oktober kommer en med LED-lys mod acne, Foreo Espada) og tænder (til oktober også som gumme-første-tænder-grej til småfolk, Issa micro). Foreo-tandbørsten er i øvrigt rigtig god til alle med blottede tandhalse, for den giver ikke slidmærker. Og så er der også en tungerenser, Foreo Issa. Plus en sort Foreo til mænd.
Foreo er en succes uden sidestykker, på bare 2½ år var de ude over hele verden. De er fremstillet af silikone og ikke gummi, fordi det minimerer risikoen for allergi og fordi det er hurtigtørrende og dermed hygiejnisk og også mere hygiejnisk end nylon. Der er kommet to små nye i lommestørrelse – dels Luna Go, der også har den store Luna’s anti-age-massage på bagsiden. Jeg har prøvet den, og det føles ret dejligt og vil uden tvivl have en drænageeffekt. ‘To go’ versionen koster 799 kr. og er dermed billigere end de større. Fås til rens af forskellige hudtyper.
Foreo Play har tykke knopper til dér, hvor ekstra rens er påkrævet og hvor det er svært at nå ind (ved næsen f.eks.) og tyndere knopper til kinderne. Den koster kun 299 kr., men den kan ikke genoplades (holder til ca. 100 gange).
Carina C skriver
Jeg kender ikke Foreo ( – endnu), og jeg har heller ikke arme nok lige nu, for jeg kan ikke huske, hvornår min hud har sidst har været så bouncy og polstret, som efter en omgang med min nye dermaroller. Jeg har købt produktet fra Glo’ Therapeutics, du anbefaler, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gebærde mig med resten af mine produkter, for jeg syntes også, det skal være rene, enkle ting, der bruges bagefter. Kan jeg f.eks. bruge en serum som “Advanced Night Repair” på anden dagen? – Og skal jeg bruge restern af mine C-vitamin masker fra Murad i den uge, hvor jeg skal holde pause? Solbeskyttelse er jo også en vigtig ting, og jeg vil nødigt slippe min TAP SPF 50, men der er jo brune pigmenter i. Kan jeg mon bruge den, dagen efter en behandling? – Og til sidst ( men ikke mindst) hvornår må jeg bruge make-up? Jeg håber, du får tid til at skrive et par ord.
Jeg hari øvrigt fået købt billet til “Beauty Experts Day”. Jeg mistede begge mine forældre pga. kræft, så det projekt vil jeg meget gerne vil støtte. Rigtig god søndag! ?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Fantastisk at høre, at du ser smukke resultater. Og fint med Glo’en efter behandlingen. Det er kun kort tid efter prikkeriet, at der er åben adgang til at sluse noget længere ned i huden. Herefter lukker huden og helingen, der skal give forbedringen, begynder. Det vil sige, at hvis du nu ruller om aftenen og bruge din Glo’Therapeutics straks efter, så kan du udmærket bruge dine sædvanlige produkter dagen efter. Inklusive UV-beskyttelsen (det er titanium dioxiden de har givet lidt farve, så den ikke hvidter), som du jo formentlig også anvender over serum og/eller creme.
Jeg bruger i øjeblikket Ole H Invigorating Night Treatment imellem rulledagene, for jeg skal jo være fin i huden til vi forhåbentlig ses den 1. september (; Dejligt, at du vil støtte denne fine sag.
Carina C skriver
– Igen mange 1000* tak for hjælpen, kære Lise! Jeg forsøgte først selv at finde svar på mine spørgsmål, og til sidst havde jeg fået så mange forskellige svar på mine spørgsmål, at jeg blev forvirret, og bange for at gøre noget forkert, – og så er det altså skønt og betryggende at kunne spørge en beauty-expert! ?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Så må vi håbe, mit råd funker <3
Carina C skriver
Jeg er ikke så skræmt længere! Har du mon fået din “adresse” på Instagram, – jeg kan nemlig ikke finde dig blandt alle de “falske” Beauty Blogs… 😉 ¥
Lise Grosmann skriver
Carina C: Ja, er det ikke ærgerligt, det er mit domæne!! ); I starten @’ede jeg beautyblog og sendte folk videre til nogle andre. Min Instagram er på lisegrosmann, men min hjælpende engel har lovet, at man godt kan lave noget link til bloggen. Som det er nu, skal man op i bio! Hun installerer også insta på bloggen.
HeLene skriver
He he, jeg tænker på wallE, du må skaffe nogle af de der arme jeg ser overalt hvor man sætter sin iphone så man får hænderne frie… til en tablet/iPad…
😉
Lise Grosmann skriver
HeLene: Altså, hvor du ved meget….(;
Lisbeth M. skriver
Hahaha, ka’ se det for mig Lise. 2 vibrerede Iris’er spændt fast om hovedet, fnis 😀
Jeg har længe flirtet med tanken om, at købe en Foreo, men er lidt i tvivl om, det bliver for hårdt for den sarte hud? Af samme grund har jeg heller ikke købt Clarisoniq rensebørster. Jeg bruger den gamle vaskeklud og er egentlig godt tilfreds, men synes jeg trænger til lidt ekstra rens på og omkring næseområdet.
Altså dit lille pus. Allergi i øjnene er simpelthen så møgirriterende. Nu er det jo ikke helt det samme, men jeg døjer også med meget hævede øjenlåg og øjenomgivelser pga inflammation som får lymferne på overarbejde. Men allergi er jo også en form for inflammation. På hospitalet har jeg fået det tip, at jeg skal spise en vandis og bide store stykker af, som jeg blidt trykker op i ganen med tungen. Det tager i hvert fald 90% af hævelsen for mig, så jeg har altid limonadeis fra Hjemis i fryseren 🙂 bagefter skyller jeg med saltvand ( 1 liter kogt vand med 1 tsk. Havsalt) for at undgå infektion. Måske det også kunne hjælpe dig lidt en anden gang?
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Mon man kan skrive samtidig (; Man har faktisk lyst til bare at læne sig tilbage og lade det vibrere blidt. Man skal huske ikke at trykke den ind mod øjet. Jeg har ikke selv en renseForeo, men jeg testede den lille til sart hud ved pressemødet, og det faktisk vældig blidt og dejligt…..jeg var meget overrasket. Og især bagsiden, der giver en blid vibrerende massage var dejlig, men den renser jo ikke på den side.
Ja, bestemt….allergi er inflammation. Det gik forunderlig hurtigt over denne gang, måske pga. Foreo (meeeen jeg snuppede jo også en Benadryl, fordi jeg ikke orkede det). Faktisk tænkte jeg på, om jeg havde fået min gamle gråbynke allergi igen (så har jeg da lidt fra ungdommens dage (; ….).
OG SIKKE DU RYSTER GODE RÅD AF DIG….den med vandisen har jeg ikke hørt, eller også har jeg glemt det. Tak kære!