Skal jeg nu have dårlig samvittighed?
I gamle dage, og de var som bekendt bedre, da var der noget, der hed udsalg i januar og i august. Nu er der gule skilte og opråb om % året rundt. Og så er der Black Friday, som stadig flere elsker at hade. Det gør jeg såmænd også.
Men så tænker jeg samtidig, at det altså aldrig har voldført mig til noget overforbrug, vi bestemmer jo selv. Og ved I hvad, hvis man lige nu kan få både 40 og 50 procent på produkter, som man godt kan lide selv eller gerne vil give en anden, er der så nogen grund til at lade være. Man begynder næppe at bruge tykkere lag creme af den grund og dermed flere produkter og mere emballage.
Vi skal bestemt være vågne over for overforbrug herunder de miljømæssige konsekvenser, men at spare penge og måske lige nu støtte salget hos de mange, der ikke kan få folk i butikkerne, det er vel egentlig OK.
I har sikkert selv fod på procenterne derude, men for en ordens skyld, så lige nogle remindere. Pudderdåserne har 40 procent på alt i dag, men kun HER. På foto er det deres nye Håndspritcreme sammen med spritgel’en i taske/lomme/handskerum-venlig størrelse. Læs om dem HER
Hårklinikken har et pakketilbud med 50 procent, og det er HER. Helle Thorup har Black Friday timetilbud på alle sine skønne brands herunder Murad, Caudalie og LING New york – tjek HER. Beaumonde, K-Beauty-eksperten, har masser af nedsatte varer herunder mange skønne tonere, det er HER. Der er masser af dejlige Purely Professional produkter med 20 til 50 procent HER Og HER kan du læse om fordelagtige køb hos Tromborg.
Og så har wegabeautyshop black weekend med op til 70 procent. De stopper desværre med at føre Embryolisse (går til anden agent i DK), så de har 25 til 60 procent på alle Embryolisse-produkter. Jeg har selv købt kultcremen og to af den bedste CC-creme=farvet dagcreme, jeg hidtil har prøvet. Kig HER
Jeg har et par tips mere på Nyt & Nyttigt og så skal I få lov at holde weekend og jeg ønsker en dejlig en af slagsen ♥ I dag er det i hvert fald helt vidunderligt vejr her på mine kanter, og jeg har tænkt mig, at jeg skal bevæge benene herud……
KarinVS skriver
Også dejlig weekend til dig kære Lise
🌹🤗
Lise Grosmann skriver
KarinVS: Tak kære
Ida Østergård skriver
Tak for svar Lise.
Jeg har kun et standpunkt til jeg tager et nyt ☺️ Købte lige hos Helle Thorup den roste Ling Dual creme.
Dejlig aften, og god weekend 🤩
Heidi Holm skriver
Du bliver SÅ glad for den Ida ❤ Den er formidabel til at give fugt (har intet fundet, der virker nært så godt). Bruger den efter ansigtsmist og før dagcremen, nogle gange iblandet lidt selvbrunerdrops – der er nemlig heller ikke andet, der er så nemt at blande sådanne dråber i, som Ling Dual Moisture 🙂
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Du fortryder det ikke Ida, og uden procenter – om de nu kaldes black friday – er det noget af en dyr sag den Dual Moisture Emulsion. Dejlig aften også til dig og ligeså weekend <3
Pernille S skriver
Gik i min lokale Matas, da jeg mangler kropslotion. Fint tilbud på Ecooking bodylotion. Desværre fik jeg fingrene i den MED parfume. Uh, den er SÅ stærk i duften, at jeg måtte gå i bad igen for at vaske cremelugten af. Skulle være gået til Louis Nielsen først! Gik så en tur i skoven istedet 😉
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Uh ja, det er en god bodylotion, men jeg har så været heldig kun at have den uden parfume. Du må begave en, der elsker parfume og så ud og finde en anden. Kig på Lavera, som laver fine ting til ingen penge.
A propos briller (; kender du så de her https://www.havealook.dk/shop/18-laesebriller/?gclid=EAIaIQobChMIi7noiY2j7QIVp0iRBR2i7gC_EAAYASAAEgJROfD_BwE Jeg har et par briller fra dem, som jeg har på hver dag, og de har holdt i årevis(det er dem, der hedder Circle).
De her er også fine, noget dyrere men stadig billigere end de fleste brillebutikker, jeg har et par solbriller fra dem https://www.ie-glasses.dk/
Pernille S skriver
Hvor er du altså sød Lise! Tak for fine tips. Ja, cremen er allerede videre, og det er jo godt med cirkulær økonomi 😉
Hvad briller angår er jeg desværre ude i glas med glidende overgang… kroner en kroner to… 🙂
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Sæføli <3 går du ind for det cirkulære. Og ups ja, de glidende glas er peberdyre. Jeg nøjes med at have et par på, et andet par i håret og et tredje om halsen (((;
Karin Winther skriver
Du er en Beauty lokker er du ! Ser jeg lige Ling på tilbud ! 😮 har da aldrig set mage ! Haps haps til julegave 🎄og tak for tips 😁❤️
Jeg er så enig med dig om Black Friday ! Vi bestemmer jo heldigvis selv ! Min in mail er rødglødende , og det er væltet ind i en lind strøm siden i morges. Med tilbud om ALT jeg overhovedet ikke mangler ! Har aldrig fået over 60 mails på en dag 😅!
Og nu kan jeg sætte et flueben på julegavelisten med en virkelig luksusgave for ingen ( ok næsten ingen ) penge! 🙏🏼❤️
God weekend ☀️❄️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Så var du heldig lige som Heidi, der skriver her, at hun også købte. Og som jeg skriver til hende, så købte jeg den selv på tilbud for nylig, og jeg æææælsker det produkt.
Jeg spekulerer på, om de virkelig findes, de mennesker, der styrter ind ad døren og bare hiver ned fra hylderne, men det gør de vel, og så er det unægtelig skidt. Dels er det nok noget andet, de mangler end flere ting og dels har vi rigeligt affald til et par generationer. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har stået i kø til tilbud, men selvfølgelig har jeg købt på tilbud og udsalg.
Lige nu er de pressede derude, fordi der ikke kan handles i butikker som normalt og som Andrea nævnte, så er der heller ingen handel i lufthavnen, hvor deres produkter jo ellers sælger godt.
God aften og weekend <3
Karin Winther skriver
Min kære Liv bruger nærmest kun Ling så jeg tænker hun bliver overrasket af sin mor i år til jul haha ! Mega heldigt at score så godt et køb ! ❤️🙌 det er jo guld dyrt !
Godt nogen gider stå i kø så også butikkerne får lidt salg ! Men jeg har aldrig orket ! Heller ikke til udsalg ! Og lufthavnen … det er jo helt slemt, selvfølgelig ! Jeg får udlængsel !!
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Klog pige <3 Og flot gave fra mor. Jeg har heller ikke praktiseret kø - andet end dem, man ikke slipper for i supermarkedet.
Jeg nøjes med længsel efter forår og trods alt begynder det at blive lysere om mindre end en måned <3
Ida Østergård skriver
Kære Lise
Jeg har det som dig ! Jeg er bestemt heller ikke vild med alt det postyr om denne fredag, og stakkels dem der er i butikkerne, de ser formodentlig slet ikke det fantastisk smukke vejr 🌞
Lise lige et spørgsmål til hudproffesoren 😊 jeg var hos en kosmetolog i går, hun mente, det var helt forkert, at bruge A-vitamin creme, hvis man havde tynd lidt ældet hud, er det mon rigtigt ?
Lise Grosmann skriver
Ida Østergård: Jeg har specielt noget imod, at vi arver alle de amerikanske fænomener, og det skal jeg nok ikke sige højt (; Og så er det selvfølgelig rigtigt, at hvis man stormer ind i en butik og bare hiver ned uden at have brug for det, så må man se på det med kritiske øjne, for vi har affaldsproblemer nok.
Hudprofessoren, tak for tilliden <3 men jeg tør godt svare kort og godt, at jo, hvis du har ældre hud uden særlige problemer - og ældre hud er jo tyndere, det er et af dens problemer – så vil A-vitamincreme styrke den. Spørg du Dr. Des Fernandes, manden bag Environ. Og når vi så er ved den serie, så er det måske her, du skal kigge, fordi de har step-up system. Man starter altså blidt og skruer gradvist op.
Heidi Holm skriver
Uuuuh Lise – MANGE tak for det gode tip om de lækre timetilbud hos Helle Thorup <3 – Havde bestemt mig for, IKKE at falde i Black Friday gryden i år, men måtte liiige ind at lure… Var alligevel ved at løbe tør for det absolutte yndlingsprodukt Ling Dual moisture emulsion – så jeg har nu også SPARET (mange) penge, og endda fået små lækre tilføjelser – What's not to like! 🙂 Sikke et skønt køb og hvilken fantastisk måde at starte weekenden på 🙂 God weekend til dig og alle I andre <3
Lise Grosmann skriver
Heidi Holm: Åh, hvor heldigt, at der var tilbud på Dual, det er simpelt hen den bedste. Jeg købte på tilbud for nogle uger siden, og jeg ææælsker at bruge den hver aften. Det føles bare som særlig luksus, at det er den (; God aften og weekend kære <3
Heidi Holm skriver
💖
nanna f skriver
Jeg har altså også været ude og købe pudderdåserne i dag og det er jo i forvejen noget jeg bruger? Jeg har så valgt at købe en creme i stedet for 3, fordi jeg øver mig på ikke at købe mere end jeg har brug for, men for en studerende som mig med 500 kr,- til fornøjelser om måneden HØJEST, så er det altså mange penge at spare. Jeg har også købt lidt julegaver til min familie som selvsagt også er dyrt. Jeg har altså ikke købt mere, men jeg har købt billigere. Og det er min pung da glad for. <3 tak for tips :-* dejlig weekend Lise.
Lise Grosmann skriver
nanna f: Ja, så kan de miljøfrelste (; komme og bandlyse black friday, det kan du og mange af os andre ikke bruge til noget, for vi tænker selv og køber i sagens natur kun det, vi har brug for. Nemlig. God aften og dejlig weekend kære <3