Vi skal tro på autoriteter der, hvor de er det, men også være sundt skeptiske
Ordet kæphest brugte min savnede kollage Helle Forum jo om sit engagement i mikrobiom og alt dertil hørende. Desværre er hun ikke mere, og det er trist for den debat og vidensdeling, der i min optik mangler. Man kommer alt for ofte af sted med lånte påstande, og de, der kan den svære opgave, det er at lave hudpleje med hudbalancerende levende bakterier, de er måske ikke synlige nok og formår måske ikke at formidle budskabet. Og dermed bliver det heller ikke rigtig taget op af min skrivebranche. Men sådan ville det ikke være, hvis Helle var her <3
Det fører mig videre til et opslag på @labmuffinbeautyscience aka Michelle Wong med PhD i kemi. Hvis nogen ved noget om solcremer og solcremekemi, så er det hende. Hun bor i Australien, hvor sol unægtelig er noget meget nærværende, og hun er mere end godt inde i EU-lovgivningen på kosmetik, som er verdens mest strikse.
Her har man i mange år arbejdet på sikre UV-filtre, og der er intet, der berettiger udfald som det senest fra en læge, der råder til, at man skifter til solcremer med mineralske filtre. Han ser dels bort fra, at alt jo er kemi, og er tilsyneladende ikke vidende om, at begge typer filtre arbejder ved at absorbere. Hvis jeg og kolleger er blevet klogere på det punkt, så bør en læge, der udtaler sig om UV-filtre, vel også være det.
Jeg har delt det på min Facebook, hvor jeg også kommenterer. Indsætter tekst nederst, hvis du ikke følger mig <3 Men essensen er den, at ordet læge i vores autoritetstro hjerne tillægger mennesker med denne uddannelse – primært gående ud på at diagnosticere og behandle sygdomme – egenskaber og viden, som ikke indgår i deres uddannelse.
En hudlæge ved således en masse om hud, hudproblemer og hudsygdomme og hvordan de kan afhjælpes/helbredes, men kosmetikkemi indgår ikke i hverken den praktiserende læges eller hudlægers uddannelse. Og de er jo heller ikke – med mindre, de er gået den vej – forskningsuddannede. At formidle forskning er ikke at udføre den.
Og så er det igen weekend med solvarsel, og hvor er det vidunderligt. GOD weekend med en kærlig hilsen fra mig, Lise ♥
——
Her er teksten fra mit Facebook-opslag på #lisegrosmann:
Gør dig selv en tjeneste og lyt til dr. Michelle Wong (PhD i kemi [1])
https://www.instagram.com/p/DAHfaBdPb0y/ , for er der nogen, der ved noget om solcremekemi, så er det hende.
Somme tider tillægger vi læger viden, som ikke indgår i deres uddannelse. Solcreme-kemi for eksempel og forskningen bag og derfor skal de lade være med at skræmme folk.
Og selv om det er i periferien af emnet her, så får det mig til at tænke på min oplevelse med min praktiserende læge, som ikke mente, at jeg havde hudkræft på næsen, men ikke desto mindre krævede den hudkræft, der VAR der, to operationer. Og netop sygdomme – og også dem i hud – burde de jo have lært noget om.
Kosmetiklovgivningen i EU har, som Michelle Wong siger, arbejdet intenst i årevis på sikkerhed. Enten vi nu kalder filtrene kemiske eller mineralske, så er de jo kemi. Og virker faktisk stort set ens, for begge typer absorberer UV.
Og ingen af dem skal gnides ind i huden, det øger faktisk risikoen for ‘helligdage’. Solcremen skal lægges PÅ huden og så må man bare vente til den har sat sig Deraf rådet om at smøre på en halv time før man går hud. Ifølge Michelle Wong og PubMed [2]
[1] https://labmuffin.com/about-michelle/
[2] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/1822686/
@labmuffinbeautyscience
Lab Muffin Beauty Science
Har du mod på mere skriv om filtre, så skrev jeg her https://www.lisegrosmann.dk/vaelger-du-solcreme-efter…/
Skriv et svar