Plus lidt efterårssnak og noget om UV-stråler og virus!
Jeg sad og tænkte, at 1. september nok blev defineret som efterår og googlede så for en sikkerheds skyld. Nu er det jo kun august, vi lige har indledt, og en definition ændrer som sådan ikke årets gang, men det føles alligevel godt, at vi ikke skal tænke i de baner før den 22. september klokken 15.31. Hvis man følger den atronomiske definition, og det står der noget interessant om HER. Men DMI definerer efterår som månederne september, oktober og november.
Lige som foråret er det en særlig årstid, og jeg har altid holdt af at bo i et land med årstider. Et sted inden i mig glæder jeg mig til at gå i gummistøvler og sweater, men det må godt nøjes med vinter i december. For den er godt nok laaaang selv med stearinlyshygge.
Nå, nu skal vi jo ikke tage forskud, men hvad man vel kan konstatere er, at mange slutter ferie nu. En kendsgerning er det også, at solens stråler begynder at få længere vej. Summasumarum – jer, der har fået kulør vil se den falme gradvist af den ene eller begge årsager. Og så er det jo tid til selftanneriet igen.
Det er nemt og enkelt at booste sin bodylotion (men husk alligevel er vaske hænder). Og selv om kapslerne hedder ‘sun prepare’, så vil de også understøtte den gode farve og beskyttelse her i sensommeren.
Jeg har fået gjort det lidt på bagbenene i år, og det pyntede men ellers går jeg personligt ikke efter at få farve, for jeg synes ikke, det klæder min hud mere. Hvis du gør, så er det her eksfoliering inden er vigtigt for at give en glat base for en ensartet farve. Fugt er faktisk også en vigtig faktor, hvis man vil have det bedste resultat. Fordi fugtet hud har glød.
Mists er holdbare, så fråds og spray den kropshud, der stadig udsættes for sol, for de indeholder også beskyttende antioxidanter.
Og pst! husk også lige det med at fugte hud indefra, og det gør man bedst med det, hudlæge Howard Murad kalder ‘cellebundet vand’, som du finder i frugt og grønt. Lige nu hænger de her i mange hegn rundt omkring lige til at plukke i kurven. Mirabeller mums ♥
Og før jeg slipper jer, skal vi lige runde noget interessant, jeg læste om UV og Covid-19, som ikke vil slippe sit tag, og måske står vi over for nye restriktioner som vi nærmer os indendørslivet. Selv om vi mennesker er gode til at tilpasse os, så er det jo ubærligt ikke bare i vores indbyrdes sociale liv men i den grad samfundsmæssigt og økonomisk.
Og Thorkild I.A. Sørensen, som er professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, nævner HER et gammelkendt middel, nemlig UVC-stråler. Farlige som bare pokker, så det er jo ikke noget, som vi helt privat skal eksperimentere med. Her skal vi huske hyppig udluftning, når nu vi trækker indendøre. Men på hospitaler og mange andre steder kender man allerede til det.
Læs eventuelt mere HER hos Sikkerhedsstyrelsen. Og så stødte jeg på nogle fornuftige Covid-19 påmindelser HER hos WHO
Sikke et dejligt link om efterår. Jeg spiste netop den første håndfuld røde mirabeller i går, og da jeg så ud over landskabet tænkte jeg netop i efterårsbaner . Flere træer var påbegyndt nedlukning til bladene. Enkelte blade havde fået lidt gyldne og orange farver allerede .
Samle instinkt er tændt. Der er hyben på vej sammen med overfloden af mirabeller, og bøgerne ligger klar til efterårslæsning inde i sofaen.
Karin Winther: Ja, der var meget sjovt at læse – og tak for at skrive det <3
Både du og Pernille har ret, man fornemmer det på mange små ting, at naturen drosler ned og afvikler for at gå i hi. Nu har det ikke hjulpet på bladene, at vi på skift har haft brændende sol og storm. Men om lidt er vi der med antioxidanter for øjnene og det vidunderlige syn af løv i gyldne og røde nuancer.
Jeg tror, at det med at høste og samle ligger i os stadigvæk selv om mange måske ikke er sig det bevidst og måske bor et sted, hvor det ville betyde, at man skulle stjæle fra gørnthandlerens kasser ((;
Haha
Altså ikke for at dryppe malurt i bægeret, men når vi går ind i august måned så begynder efteråret mentalt at bide mig i haserne. Jeg kan se det på væksterne i haven. De pakker lige så stille, omend næsten ubemærket ned… Mættede blomsterfarver. Prydgræsserne får sus i skørterne. Edderkoppespind i ansigtet. Guldsmedenes luftdans. Solen bliver slap i armene, og stikker ikke længere så ubærligt. Ferien nærmer sig sin afslutning, og jobbet på hospitalet kalder igen på godt og ondt. Frygten for nyt Covidpres lurer i baghovedet, næret af ved selvsyn sommeren over at kunne observere folks ligegyldighed ift hygiejne og afstand. Corona eksisterer ikke i DK! Vi bruger det ikke! I alt for manges bevidsthed!
Det kan blive en lang træls vinter…
Glem alt om UVC stråler i privat regi. Vask dog for pokker hænder grundigt, og brug sprit når førstnævnte ikke er en mulighed! Og så læs linket fra WHO!
Boost immunforsvaret med grønt og frugt. Det er ingen hindring mod sygdom, men kan være med til at lette et sygdomsforløb.
Jeg føler mig så privilegeret ved at kunne plukke bær fra egen have som topping på morgenmaden. Mine blåbær giver cellebundet vand i kærlige mængder.
Ps. Jeg har forlængst opgivet at få brune sommerben ad naturens vej, og hjælpecreme bliver bare aldrig en rutine. Så er det blot at sige PYT 😉
God dag Lise 🥰
Pernille S: Hørt, jeg kan erklære mig enig i det hele og tilføje, at der er blevet stille – ingen forårsfugletriller, selv solmanden tier – men det har godt nok også været meget lidt sommerligt på mine kanter med enten storm eller vandkaskader ovenfra. Og når jeg tror, at jeg liiiige kan nå en tur i tørvejr, så kommer jeg kun halvt hen ad skovstien, så styrter det ned.
Og tak for kloge fagord. Her er vi jo også så enige. Jeg gruer for vinteren og smitte, for her i sommerlandets butikker kan jeg jo se, at alle ignorerer afstand. Jeg har faktisk overvejet om ikke jeg med mit elendige (auto)immunforsvar skal begynde med maske igen.
Ps yes – pyt med brune ben.
God dag også til dig kære <3