Men i dag bytter jeg det med happy-upload
Jeg ved ikke, om du så mit opslag HER (er også delt HER), som kløede så meget i fingrene for at blive skrevet. Og andre havde det på samme måde…..se lige Katja pudderdåses kommentar om, at hun måtte sidde på sine hænder for at lade være efter at have læst det indlæg, som jeg giver hug.
Foto: pexels.com
Det er i min optik dårligt for eget omdømme, hvis man for at fremhæve sig er nødt til at nedgøre konkurrenter. Og det er jo helt ude i hampen at sige og skrive, at “de hudplejeprodukter, man kan få i danske butikker er for dyre, ineffektive og fyldt med skadelige kemi”. Altså over én kam, uden undtagelser, bare ALT. Jeg kan ikke tro, at nogen forbruger hopper på påstanden, men den slags skræmme-marketing er ikke bare vildledning, det siger noget skidt om én selv. Og bedre bliver det ikke, når afsender nævner sig som fagperson.
Men i dag får jeg mentalt happy-upload, hvis der er noget, der hedder det, for jeg skal dele Andrea’s glæde over 10 års jubilæum for Rudolph Care solserien. Og tænk sig, Rudolph Care er jo altså ifølge ovennævnte en af de serier, der er ineffektiv og fuld af skadelig kemi.
Foto: rudolphcare.com
I øvrigt har jeg haft lejlighed til at teste de nye solprodukter, som Rudolph Care var søde at sende mig, og det serum er faktisk så forholdvis ‘fyldigt’ (men totalt uklistret), at man kan dosere den mandelportion, der kræves. Og så kan man jo gøre som Andrea selv gør – klappe olien over og få ekstra UV-beskyttelse og den glød, som hendes smukke hud altid har. HER snakker hun om starten på solrejsen.
PS: Som du kan se HER, så får du den skønne ‘sun bag’ med, hvis du køber 3 valgfri solprodukter. Lige som der loves masser af events i løbet af året.
Før jeg slipper jer, deler jeg lige det her opslag fra @bluezones. Blue Zones er områder i verden, hvor særlig mange bliver over 100 år, så det er jo værd at overveje. Nemt og billigt i hvert fald. Og vi er så heldige herhjemme, at vi kan tappe eliksiren fra hanen.
Obs! Det er lidt en påstand, at hvis man drikker en masse vand, så får man fugtspændt hud. Her er det nok hudlæge Howard Murad, der løber med sandheden om det cellebundne vand og dermed, at man skal spise frugt og grønt med højt vandindhold – og bonus i vigtige næringsstoffer.
Bluezones skriver her syv glas vand, og det passer med de 6-8 glas, der sædvanligvis nævnes som tilstrækkeligt, hvis der ikke gælder særlige vandkrævende omstændigheden som høj varme og heftig motion.
Når vand er så vigtigt også i aldrings-sammenhæng, så er det fordi, jo ældre vi bliver og jo svagere det fysiologiske overskud til regulering og balance er, des vigtigere er det, at der er vand i bassinet, som über-kemikeren Joe Lewis sagde, for al cellekommunikation og processer fordrer vand.
Lissi Sejbak skriver
Kære Lise
Hvad er jeg gået glip af? Jeg dør af nysgerrighed over ikke at vide, hvad det er, jeg skal gå en kæmpe bue udenom?
Den bedste weekend til dig fra Lissi
Lise Grosmann skriver
Lissi Sejbak: Kære Lissi, allerførst undskyld svartid <3 Du skal overveje nøje, om det den slags påstande har hold i virkeligheden (;
Jeg har ikke i sinde at nævne navn, men da det er en sponsoreret reklame, så kan det jo være, at du også støder på den, hvis du scroller Instagram.
Der er ikke noget i vejen med produkterne, som kvinder fortæller, at hun har håndplukket, men det er ret uklogt - vel egentlig uanstændig markedsføren - at man for at sælge hævder, at alt andet på hylderne er fuldt af farlig kemi.
God søndag <3
Carina C skriver
Kære Lise. Desværre må jeg give dig ret, – reklamens magt er stor, og der er mange, der ikke har nogen etik, – især når det gælder penge. Det gælder alt fra dyre kosttilskud osv. Der må vi forbrugere, forholde os skeptiske, og kigge i ingredienslisterne inden vi køber. Jeg har lige købt 2 dyre serum online uden nogen bekræftelse, fordi jeg “trykkede” på et foto for at få flere oplysninger om produktet (et “buy-photo”). Tak for dit opråb! <3
Pernille S skriver
Kære Lise
Vil ønske dig en dejlig weekend. Vi fik tiltrængt regn til vores haver i går!
Jeg vil nyde en forlænget weekend, og har brugt morgenen i selskab med Helse og dine blogskriv fra den forgangne uge, og en kop kaffe med B3. Således opdateret på alle fronter, takker jeg for dine visdomsord🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jamen kæreste Pernille med de ord er du bevilget fortjent forlænget weekend <3<3<3
Det var dejligt med vand til haverne, men jeg kunne have undt Andrea og hendes team, at den fest, de sådan havde glædet sig til og arbejdet hårdt på, ikke var druknet så totalt i regn. Dagen gør skinnede solen og det gør den igen i dag men bare ikke på solfestdagen ):