Se lige på hende til højre. Det er selvfølgelig Anne P, skønhedsredaktør på ELLE, som I sikkert ved. Beautyklog er hun og hun fører en dygtig ind imellem dejligt spids pen. Smuk er hun også, det kan alle se, men jeg ved, at hun er smuk hele vejen ind.
Hun har gjort det før, og nu gør hun det igen. Inviterer ind i sit univers og deler – og når det er Anne P kan man virkelig tale om ‘univers’, tag lige at følge hendes Insta-stories, de er (heldigvis) ikke helt almindelige.
Der er flere derude, Anette/beautyspace for eksempel, der har det her overskud til at rumme andre i deres egen succes. Jeg elsker det, for jeg har været længere end Anne og Anette i denne branche, og tro mig, det er ofte albuer, man møder.
Jeg er helt sikker på, at I er stødt ind i en eller flere, men forhåbentlig også i et par Anner og Anetter.
Som jer, der følger bloggen måske kan huske, så er det den HER blogpost, Anne P henviser til (husk at læse kommentarerne). Og så skriver hun i øvrigt en masse mere om at være et visuelt orienteret menneske, måske endda styret af sit kræsne øje og dermed gå glip af indhold.
Og det kender vi jo fra mangt og meget her i livet. Måske er det derfor, kosmetiske behandlinger er noget, som rigtig mange skriver ind i kalenderen med jævne mellemrum. Antiage? Det må vi ikke sige for Anette og vi vil jo bare ligne vores bedste, ikke?
Jeg har ingen fordomme i den forbindelse, men måske skal vi se at gøre alvor af det, Sahar skriver på sin Instagram og så forlige os med, at vores rynker og alt det andet, der følger med at være så heldig at leve længe, de er os og fortæller om indhold. Det liv, som vi hver eneste dag skal huske at leve smukt.
Og det bliver dejligt meget nemmere, når man er heldig at kende mennesker som Anne P….så skynd jer nu ud at købe ELLE, det udkommer i dag, og jeg er lykken nær ♥ Pst! Der er også en tankevækkende artikel af Anette om venskaber og i øvrigt en om at snyde – eller blive snydt af! – Instagram. Uh, det er klog og vigtig læsning…
Kis skriver
Lad os være taknemmelige for livet – hele livet – og vælge det der gør os godt – her er Lise og Anettes blogs jo et must. Jeg fylder snart 60 og nyder at bruge tid på wellness og sund livsstil – det giver energi og gør mig glad. Nyd den smukke sommerdag og tak for god inspiration – især til dig Lise og også til jer andre der er aktive her. Sommerhilsner fra Kis
Lise skriver
Kis: Ja, det er nok noget af det bedste, vi kan beslutte. Taknemlighed for livet kalder også næsten på sund livsstil.
Tak fra mig til dig og de mange, der gennem de nu syv år, jeg har skrevet blog, har været aktive med erfaringer, gode råd og tips. Det er bare det bedste <3
Dejlig sommerdag også til dig kære Kis.
Sidsel skriver
Så dejligt med overskud, og rum til at dele med andre – og ikke have så spidse albuer 🙂 <3 I er dejlige og kloge kvinder, I tre 🙂
Lise Grosmann skriver
Sidsel: Ja, det er, og når man møder det, så er man også tilbøjelig til selv at huske det bedre. Og tak for <3 søde ord - i hvert fald er de to andre dejlige og kloge....
Anneka skriver
?♀️?❤ Herligt altså!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Taaak kære <3
Ursula Dieterich skriver
Liseeeeee ❤️❤️❤️❤️ Det liv som vi hver eneste dag skal huske at leve smukt ??✨✨✨
Godt du mindede mig om det. Det kan nogle gange være så svært – men det er kun mig der kan gøre det ??
Lise Grosmann skriver
Ursula Dieterich: Se bare Ursula, du vidste det allerede <3 for selv i nødens stund kan livet rumme noget smukt. Vi kender alle en Anne, der vil os det godt og solsorten synger fra morgen til aften selv i det trafikerede Valby lagde jeg mærke til for nylig. Vores sanser er sluser, vi skal lukke op <3