Man bliver ikke mindre fin, fordi man er et basalt behov.
Se lige på det rodede foto*. Så mange kan ikke tage fejl. Og så er det et meget beskedent udvalg af produkter, der vægter hyaluron højt. Fordi netop den ingrediens har alt at gøre med smuk hud. Sund hud. Velfungerende hud.
I det hele taget er hyaluron vigtigt i hele kroppen fra øjne til led. Det smør, det beskytter, det indgår i sårheling, i det antibakterielle forsvar, mod frie radikaler, kollagenproduktionen…… Vi var ikke meget værd uden.
Glem alt om cremer og sera med peptider, stamceller og endog supervitaminerne, for hvis huden ikke er fugtforsynet, så ligner den gammelt tørt læder under alle omstændigheder. Og i øvrigt er virkningen af de øvrige ingredienser afhængig af de der glykoaminoglykaner, og hyaluron er the boss.
Hyaluron er hygroskopisk. Et fint ord for at være vandsugende. Udtryk som svamp og magnet anvendes ofte. Naturens mest vandsugende molekyle. Et gram siges at kunne rumme 6 liter vand. På ingredienslisten kan der stå hyaluronic acid og/eller sodium hyaluronate. Sidstnævnte er et salt af hyaluronic acid og hævdes at optages lettere af huden. Begge på listen er superfint.
I visse tilfælde er hyaluronen ‘lavmolekylær’, hvilket betyder, at man har gjort molekylet mindre, så det optages lidt længere ned i overfladen. Hyaluronic acid er nemlig et stort molekyle, men selv når det arbejder fra overfladen udretter det synlige mirakler for al hud.
Selv om vi ikke bruger begrebet anti-aging, så skriv bare hyaluron på listen over en af de mest powerfulde ingredienser. Og hvis man bare går op i at have hud i velvære, der ligner sit bedste og føles blød og glat, så er hyaluron det, man skal gå efter. Og resultatet er her og nu synligt, det er der ikke mange ingredienser, der kan levere.
Der er andre effektive fugtingredienser, men når jeg skriver denne hyldest til hyaluron, så er det fordi, jeg fornemmede, at det havde status som mindre fin ingrediens efter needling. Og når jeg anbefaler det og helst i enkle vandige sera, så er det fordi, det genkendes af huden – og det er vigtigt, når man har lavet hul i den – og fordi kun optimal hyaluronmadras giver optimale betingelser for at andre ingredienser kan arbejde på reparation, genopbygning, stimulering, beskyttelse osv.
I overskriften skriver jeg, at jeg er hooked på dem, og antyder dermed, at der er flere ingredienser, der appellerer til min gunst. Så sandt så sandt. For lidet er hyaluron værd – og alt andet for den sags skyld – hvis der er huller i barrieren. Så bare kort: Kig også efter ceramider/spingolipider, som er cement der holder cellerne sammen og squalane, der passer godt på overfladen. Huden kender dem, den bruger dem selv.
Lige til slut en stor tak for den fine dialog, vi har haft i kommentarfeltet de seneste dage i forbindelse needling og ingredienser ♥ God dag til jer allesammen og her billede af nogle ægte optimister, der fortæller, at det nok skal blive forår
*Alle disse produkter er samlet gennem år, de allerfleste er tomme, men som jeg har nænvt før, så står også tomme produkter i arkiv hos mig, så jeg netop kan illustrere et skriv om en ingrediens.
Anneka skriver
Gad vide om det gele / discus man har mellem ryghvirvlerne også indeholder hyaluron? Og det gele man har i knæene. Der hjælper hybenpulver ihvertfald til at genopbygge den.
Hvor skønt at se noget der spirer frem ??
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ekstracellulær matrix (GAGs/glykoaminglykaner) og kollagen i hyalint brusk, så vidt jeg har forstået.
Hyben hjælper på alt (; Masser af C vitamin, det vækster simpelt hen.
Og ja, det er optakten til noget fantastisk, der så småt er begyndt <3
Eva skriver
‘Beskedent udvalg’?? Jeg synes nu der er ret mange lækre Hyaluron sera på det billede ? Spottede Bioeffect, kan se at Hyaluron ligger på ‘tredje-pladsen’ ingrediensmæssigt; det vidste jeg ikke.
The Ordinary har i øvrigt mange prisbillige hyaluronsera efterhånden. De er gode ?
Lise Grosmann skriver
Eva: Det er jo et beskedent udvalg i forhold til, hvor mange produkter der findes med hyaluron. Inklusive The Ordinary, som jeg igen glemte, da jeg spænede gennem Magasin i tirsdags. Jeg skal jo have prøvet noget mere fra dem herunder deres hyaluron B5. Og ja EGF ligger godt i sin gelé af hyaluron og glycerin (;
Martha L. skriver
Så fint et billede – jeg blev selv så glad da jeg så vintergækkerne på vej op i min have her i søndags ?
Lise Grosmann skriver
Martha L: Vi er ellers ret sene heroppe næsten på Sjællands spids men jeg så i morges, at de faktisk har hvide spidser nu. Og så kommer der frost, øv…
Kristina skriver
Hej igen Lise 🙂 Vil bare lige sige tak for at gøre mig klogere på hudens barriere og de ingredienser, der hjælper den. Der er jo rigtig meget snak om de forskellige aktive ingredienser, men jeg synes det er så spændende og brugbart, at du går i dybden med “fugt og fedt”… Det troede jeg, at jeg havde helt styr på, men det har fx hjulpet min urene hud meget at bruge Elizabeth Arden Superstart boosteren med ceramider, probiotika mm. Så fremadrettet vil jeg først og fremmest kigge efter ingredienser der kan give min hud ro inden jeg går igang med de mere aktive af slagsen 😉
Lise Grosmann skriver
Kristina: Det er jeg glad for og tak for at skrive. En mist eller essence med probiotika eller andet balancerende kan være en rigtig god idé. Det både bereder huden og forbedrer optagelse af efterfølgende uden at optage plads.
Kristina skriver
God idé med en mist eller essence. Tænker du som alternativ til EA superstart eller som supplement? Og kan du anbefale en mist med probiotika?
Lise Grosmann skriver
Kristina: Nej, for Superstart kan jo en masse, så det var tænkt som efter-rens-balance og hudpleje-starter. beaumonde.dk har jo mange i rimelig prisklasse, for eksempel Manyo Factory Lactobacillus Bifida Mist, men her er link til shoppens afdeling for toner/essence https://www.dr.dk/radio/p1/audiens/audiens-hvordan-dufter-and#!00:00:00
Og så er der jo Esse i den lidt dyrere ende, men fremragende pro/præbiotiske produkter. Og her er link til deres toner-afdeling http://www.esseskincare.com/da-dk/by-product-use/toners.html
Kristina skriver
Tak for links. Vil jeg kigge nærmere på 🙂