Jeg er da topforfængelig, men….

Det skal handle om nåleprikkeri og meget andet i dag. Allermest om hud.

Foto – som jeg har lånt af Caudalie, der som bekendt henter deres effektive antioxidantkompleks fra druer og vinplanten – er billedet på den hud, vi ønsker os. Fugtspændt og glowing  fuld af vitalitet. Sådan som vi føler os indeni og gerne vil afspejle udenpå. Længst muligt. Og jeg er ingen undtagelse. Vist er jeg da forfængelig og vil gøre en hel del for at holde på det, der er tilbage. Men jeg husker hele tiden, at hud ikke er noget vi har fordi den pynter.

Når Annemarie Yde-Andersen i mandags kaldte huden for vores vigtigste to kvadratmeter, så tænkte hun jo ikke i rynker, pigmentpletter, slaphed og den slags. Hun er allergisygeplejerske og har set så meget syg hud, at hvis ikke hun vidste det i forvejen, så ville det være en lære i, at vores hud har en vigtig opgave, som den løser bedst, når den er sund og hel og ikke plaget og pint. Hud er et livsvigtigt organ, den er som et mini-os, for den skal kunne det hele. Holde sammen på det hele. Advare og forsvare og regulere. Vi kan leve uden en arm og en nyre men ikke uden vores hud. Så derfor….

Om vi skrubber og skræller, prikker eller ruller eller suger, sætter strøm eller stråler på den – snart sagt alt andet end kniven* – så er det huden, vi sætter på ekstraarbejde i den forventede forbedrings navn. For det er det. Ekstrabejde. Det, vi gør i skønhedens øjemed, det ser huden som noget, den skal tage stilling til og måske en skade, den skal udbedre. Uanset om det er stærk varmepåvirkning ned i de dybe lag eller nåleprik i det øverste lag. Og a propos nåleprik, så lovede jeg i mandags Anna en kommentar til professor og overlæge Jørgen Serup’s údtalelser i Politiken om microneedling.

Anna citerer følgende:

“Jørgen Serup, der er professor og overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, har gennem årtier forsket i huden og blandt andet beskæftiget sig med, hvad der sker, når huden udsættes for nålepåvirkning, og hvilke kemiske stoffer der kan optages af huden, og hvordan det foregår. Forskning i nåletraume, som det hedder, er et veldokumenteret felt, forklarer han.”

“Nålene trænger ind i huden og efterlader små huller. Det reagerer huden på. Den bliver rød og hæver umiddelbart op. Der kommer en væskeudtrækning i huden, og den væske vil, når man gentager nålestikkene over længere tid, blive stående under huden i op til flere måneder. Derved kommer huden til at se pænere ud. Dette er ikke lig med øgning af kollagen i huden. Man kan sige, at man camouflerer en gammel skade med en ny skade, siger han”

Jeg holder ikke Politiken, så jeg kan ikke give jer fuldt link, men jeg fandt tilsvarende udtalelser fra Jørgen Serup HER Både han og Lone Skov, formand for Dansk Dermatologisk Selskab, advarer forståeligt nok mod infektion fra nåle og selvfølgelig at rulle på hudsygdomme som f.eks. rosacea, som kan forværrres.

Interessant nok foreslår dr. Serup i artiklen i link, at man smører “creme på i rigeligt lag, før man ruller. Så fungerer det lidt ligesom en tatovering, hvor produktet skubbes ind i huden.” Nu skal man jo ikke gøre sig klogere end en professor i dermatologi, men jeg siger bare, at den nålerulle skal renses mere end almindelig grundigt bagefter, for det creme, der eventuelt bliver tilbage er jo guf for bakterier, som man så kan sende ind i huden næste gang, man ruller.

Men effekten skyldes den bare en forbigående hævelse? Jeg er ikke nogen flittig nåleruller, for jeg kæmper jo lidt med at synes, at det er hul i hovedet i kategori ‘plage og ikke pleje’ huden. Men da jeg i sin tid fik Dermapen-behandling hos Akademiklinikken oplevede jeg da en positiv effekt på mine surerynker på hagen, som altså ikke forsvandt (effekten). I det hele taget vil jeg foreslå, at hvis man vil nåle, at man så går i et professionelt forløb med pennen og så fortsætter derhjemme med rulle.

Og selv om jeg taler mod en professor, så kan jeg heller ikke rigtig forstå, hvordan en mindskelse af ar – herunder tydeligt færre og mindre tydelige aknear – kan skyldes hævelse. Da arrene også er misfarvede skulle man jo kunne se dem selv om huden hæver. Så nej, jeg er nok ikke helt enig og det, som professor Serup beskriver, lyder mere som sugekopbehandling, for det er helt klart hævelse og udtrædning af væske i vævet. Og jeg synes, man skal holde sig fra det.

Det var vist nok longlæsning på sådan en før-weekend-fredag, men her lige til sidst en video om Dermapen, hvor det jo tydeligt fremgår, at den er betydelig mere effektiv end hjemmerulning. Og mere sikker, fordi ikke alle køber gode ruller og følger gode rulleregler. Men selvfølgelig koster det nogle tusser. Så som så meget andet i skønhedsafdelingen afhænger det af hvor forfængelig man er.

*) Og hvis man er det i en sådan grad, at man ikke kan holde af det runk, som halsen får eller en synkende kæbelinje, så er der kun kniven, der virkelig kan gøre noget ved det. Her fjerner man hængehud og selvfølgelig skal huden hele bagefter, men det er ikke helingen, der giver løftet, men de fjernede centimeter hud. Ingen anden behandling ville kunne gøre det samme. Endnu i hvert fald.

GOD WEEKEND alle sammen med en kærlig hilsen fra mig