Greta Thunberg bekymrer mig. Hendes følelsesladede talen om ‚det onde‛ ‚masseudryddelse‛ og ‚mistet barndom‛ bekymrer mig. Ikke fordi det ikke er på sin plads, at hun rusker grundigt op i vores ageren på kloden og hvad det medfører af skade på klima, miljø og i den grad for andre levende og aldeles uskyldige væsener. Herunder børn, som har krav på en bedre fremtid end den, der tegner sig.
Nej, jeg er bekymret fordi jeg tror, at hun i sagens tjeneste kan skræmme rigtig mange børn og unge, som måske ikke har et sted at gå hen og få et kram og en forklaring, der kan gøre dem trygge i deres barneliv. Stadig flere unge lider allerede af eksistentiel angst og gør skade på sig selv.
For nylig læste jeg om en dreng på 11 år, der stillede det hjerteskærende spørgsmål: Hvorfor er man ikke god nok som man er? Han og de mange andre, der mistrives ser jo også Greta’s dommedagstaler, og det må ganske enkelt være angstprovokerende, når man mangler lidt polstring fra livserfaring.
Ud i livet med sikkerhedsline. Mor og far fixer det ♥
Selvfølgelig må vi støtte budskabet fra denne også retorisk begavede pige, spørgsmålet er om målet helliger midlet. Og et andet om den opmærksomhed, Greta Thunberg lige nu får, holder og fører til handling, eller om man bare venter på, at Thunberg går over i den glemsel, hvor så mange før hende gik hen.
Det er jo ikke nyt at tale klima og miljø, men det er nyt at samle så mange unge til at gå i demonstrationer verden over. Og det vil være billederne af næste generations vælgere og forbrugere i vrede, der måske får den pengepolitiske verden til at agere.
Men jeg er stadig bekymret for de børn og unge, der ikke er stærke i sig selv og ikke har et bagland, hvor de kan søge ly for verdens grufuldheder og konfrontationer. Følelser kommunikerer stærkt og Greta Thunberg spiller på dem.
Selv om vinklen er en lidt anden i artiklen/podcasten HER, så er kærlighed stadig størst af alt og hvis den virkelig var allevegne, så kunne selv Greta Thunberg være en glad pige.
Jeg kan ikke huske, om jeg rent faktisk har delt den før, men jeg bliver ramt lige i hjertekulen af beskrivelsen af den lille nyfødte abe, som forskerne i et eksperiment fjernede fra moren. Herefter kunne den så vælge mellem en ståltrådskonstruktion, der gav mælk eller senere i eksperimentet en blød og polstret surrogatmor. Det er ikke svært at gætte, hvad den valgte, og det siger uhyggelig meget.
Jeg læste om eksperimentet i sin tid og jeg kan ikke holde mine tanker fra bøger, der gentager en gammel teori om, at det små børn har brug for er mad og renlighed. Skriger de i vuggen, så skal de ikke tages op (Lone Frank omtaler det). I dag står vi med en masse krav, mor er på job lige som far og der er end ikke rigtig tid til barsel. Til den nære kontakt, der skaber relation og er indbegrebet af tryghed. Og tillid til, at far og mor fixer det, ingen stjæler ens barndom.
Alle har vi et ansvar for at lytte og blive klogere, stramme op og ændre vaner. Blive gode forbilleder og lære vores børn at gøre det bedre uden at gøre dem angst for fremtiden. Som FN’s definition af bæredygtighed formuleret af Gro Harlem Bruntland i 1987: ….‟en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov‟….
Lad os allesammen huske at kramme dem, vi elsker. Og bruge vores fantastiske sanser, der altid vil være vejen til det begærede mindfulde liv. Og lige så gratis som fra tidernes morgen. Lad os nyde dette smukke efterår med dets dufte, farver og sindsberoligende lyd af blæst i blade og de nye kuld fugle, der har travlt med at opdage livet uvidende om, at de daler drastisk i antal.
Og lad os så beslutte os for, at aldrig aldrig vil vi miste netop det for os selv og for dem, vi har ansvar for. Og det har vi jo for hinanden allesammen. God weekend ♥
Det er skræmmende at se sådan en maskine hive træer op, skrælle dem for grene og smide stammerne hen i en bunke, som sikkert går videre til produktion af noget, vi kunne undvære. Men træerne kan vi ikke undvære og de seneste år er der her, hvor jeg bor, fældet forfærdelig meget skov. Og de træer, der vokser op, de når end ikke at rense luften for Grete Thunberg’s generation.
Så smukt et skriv ♥️
Men jeg ser hende som et spinkelt lys i mørket ?
Jeg tror børn og unge netop kan føle håb, når én på deres alder tør tale om de ting og der bliver lyttet!
Der har jo været så meget omtale om klimaændringer, hul i ozonlaget, smeltet indlandsis osv, mange år før hun kom på banen.
Det må være mere skræmmende at se så mange voksne , som har magt og ansvar, IKKE tage det ansvar, men bare lukke øjnene. ..Som en slags massefortrængning.
Det synes jeg personligt er angsprovokerende!
Husker som barn, hvor jeg frygtede atomkraftværker, atomprøvesprængninger, men det mest uhyggelige var menneskers ligegladhed.
Jeg er mere bekymret for den!
Anneka: Tusind tak <3
Håb og angst, men jeg tænker indimellem om de unge ville have valgt (klima)kampen, hvis ikke Thunberg havde givet dem sagen med den passion, for omtalen og diskussionen om 'hvad gør vi' har jo, som du skriver, været der længe.
Hun vakte den vrede, det opgør, der altid lurer lidt mellem generationerne. Som du selv nævner, så var vi andre bange for atomkraftværker og de mange prøvesprængninger og vi bebrejdede de voksne.
Men miljø og klima er helt klart en påtrængende sag ikke mindst for dem, der først lige er begyndt livet, og vi andre har dæleme at skubbe med både i egen adfærd og på de relativt få i verden, der sidder med beslutningen for de mange. Jeg læste denne opgørelse over Greta Thunberg's gennemslagskraft på de sociale medier https://www.berlingske.dk/videnskab/thunberg-er-blevet-en-raa-naturkraft Lovende og skræmmende på en og samme tid. For holder hun selv til presset og står der nogen bag hende – og her tænker jeg ikke på familien.
Ligegladhed – her rammer du mit livs kæphest. Ligegladhed er indre død og en dræber.
Tak for skriv kære og god weekend <3
Åh ja eller og om hun skaber en modreaktion – og mere frygt.
Det er for vildt med hendes medier! Vi er ude i ekstremer.
Bare hun holder mange år endnu ..og gid man kunne beame oceaner af kærlighed ned over verden! ♥️??
Harlows abeforsøg hedder det vist det med aben, det glemmer jeg heller ikke
<3 ☀️
Anneka: Det gør vi da bare, beamer <3 ned over verden, og tror på det.
Det er svært ikke at forestille sig, at der står nogen, en organisation eller..., bag hende. Men alt her er et spil med ubekendte, fordi det går så hurtigt i verden i dag.
Ja, det var Harry Harlow and the Science of Affection. Ikke at det ser ud til at have hjulpet abearter (eller andre dyr for den sags skyld), at man fik bekræftet 'affection'.
Vi voksne kan også være bange…….
Pernille S: Ja i den grad og selv om årenes erfaring er en slags polster mod akut angst, så gør de jo også, at man bekymrer sig des mere….
Lige akkurart, Lise :->
Kæreste Lise. Sikken et skriv! <3 Om miljø, nærvær og kærlighed. 3 af mine kæpheste. Jeg havde skrevet en laaaaang kommentar, men blev lidt træt af mit eget sortsyn, så jeg slettede det. Så blot rigtig god weekend og tak for dit fantastiske skriv <3
Stine Sommer: Jeg ville nu godt have læst den, kommentaren <3 Men tusind tak til dig kæreste for dine dejlige ord, jeg bliver jo glad indeni. God weekend og kærlig hilsen fra mig, Lise
kære lise grosmann
Da jeg var barn i 70erne var jeg skrækslagen for at der skulle komme en tredie verdens krig. Dengang fik man ofte fortalt om risikoen for en sådan,
Idag er det miljøet og det kan jeg sige at det har altid interesseret mig.
Bruger aldrig gift stoffer i hjemmet eller haven.
Vi sortere altid vores affald, glas plastik grønt affald pap osv. Men det jeg vil frem til er at selv som voksen er det skræmmende, for ofte når man sidder og ser en fantastisk natur udsendelse så pludselig bedst som de smukke billeder dukker frem på skærmen kommer der så sørgelige billeder om hvor forfærdeligt det står til med skovfælding – koralrevenes forfald- forurening- udryddelse af dyrearter osv osv.
Så føler jeg mig magtesløs. Jeg lukker ikke øjnene for hvad der sker rundt i verden, men mangler at der bliver vist flere tiltag for noget der virker altså hvor folk gør en forskel, og råd – lovgivning fra regeringen omkring det.
Tak for en meningsfuld og tankevækkende artikel.
mange kærlige hilsner
Anette Hansen
Ebeltoft
anette hansen: Kære Anette Hansen,
Jamen, det er rigtigt, barndom er jo også at være usikker og bange som unge også var det, da man gik atommarcher. Forskellen er, at skrækken spredes så hurtigt gennem digitale medier. Selv børn har en Iphone. Og den enorme vrede og retorikken, som Greta Thunberg anvender, kan jo selv for en voksen være skræmmende. Men vi har dog en erfaring og en tanke om strategi, vi tror ikke verden går under heller denne gang. SELV OM vi har presset kloden hårdt efterhånden.
Jeg har det på samme måde som dig med naturudsendelser. Før så jeg dyreudsendelser, men enten skulle man se, at de blev jagtet og ædt af andre dyr eller også af mennesker eller naturkatastrofer. Der MÅ da ske andet i et dyrelev, måske endog noget, man kunne lære af og som kunne give større respekt for deres liv og levesteder. Vi har brug for konstruktive historier for ikke at bliver grebet netop af magtesløshed og dermed handlingslammelse.
Tak til dig for at skrive med og mange kærlige hilsener, Lise
Kære Lise,
hvis ikke dét, du her skriver, er skønhed, så ved jeg ikke, hvad skønhed er.
Det er i hvert fald ikke det dér sekundære med, om en rynke er 1 mm dybere eller ej!
KH Helle
Helle Forum: Kære Helle, du gør mig så usigelig glad med dine ord <3 Vores rynker er for længst gået i dybden, som vi også begge gør med vores skønskriveri. Måske synes somme, at vi satser lidt langt ude, men det er det med kæpheste (; KH Lise
Lige min tanke og det jeg ser hos mine sensitive piger, tenderer også mere klimaangst end klimafornuft. Det arbejder jeg naturligvis hele tiden på at korrigere med kærlige kram og realitetskorrigering. Den unge generation bombarderes med hvor slemt det står til på vores klode på de sociale medier, nyheder og lign. Amazonas, verdens lunger brænder. Vandstanden stiger med 1 meter de næste 81 år. Sikke nogle indre angstprovokerende billeder der skaber. Spørgsmål som bliver vi kvalt?, drukner vi? -kommer fra klimaangste børn.
Jeg tror ikke Gretas tale var skuespil, men et udtryk for klimaangst. Det ligner den frygt jeg også ser i mine piger ind imellem. De har dog ikke Gretas vrede, men jeg tænker egentlig den kommer i naturlig forlængelse af en ukorrigeret klimaangst.
Vel skal vi handle, men vi skal handle med omtanke. Det batter ikke at Greta sejler jordkloden rundt i stedet for at flyve, når det istedet sender en hel flok andre ud at flyve. 1 billet er bedre end mange…
Trist at der fældes så mange træer i dit område (også). Det virker så dobbeltmoralsk når man skælder ud over at Amazonas brænder. Det er også trist ja, men istedet for kun at satse på genplantning af Amazonas, skulle hvert land stoppe med at rydde skov og gå i gang med genplantning af nogle af de store skovarealer, de selv har ryddet. I stedet for kun at tilbyde økonomisk hjælp på betingelse af kontrol. Hjemme hos hver enkelt støttende nation har de fuld kontrol…
Det er imponerende Greta har råbt en verden op. Jeg håber der er nogen der passer godt på hende i det mediecirkus hun er havnet i.
Anne-Marie Andersen: At selv dine piger føler klimaangst, bekræfter jo desværre, at man bør overveje retorikken. Hvis jeg tænker på mig selv som barn/ung, så ville jeg også være blevet skræmt over at læse/høre om brændende skov, smeltende is og stigende vand og temperaturer. Det burde jo ikke være på bekostning af en generations trygge barndom og ungdom, at vi opfyldte de forpligtelser, som vi har for at aflevere kloden i anstændig stand til næste generation. Men selv om du og jeg kan og vil gøre meget, så har vi ringe indflydelse. Det mest effektive vi kan gøre, det er måske at stemme med indkøbskurven. Åh, det ER en svær situation, vi allesammen står i.
Og ja, det var en uheldig detalje det med at dem, der skal klare sejlturen rent praktisk, de fløj. For hende – og hvem, der måtte stå bag – er det meget ømtåleligt at ‚blive taget i‛ den slags.
Det med skovfældning tog fart, da Lunde – var det ikke det, han hed – havde proklameret, at IH, nu skulle vi virkelig passe på skovene og plante flere træer. Og vi taler statsskove, som skulle have fældet en masse, før nogen lov bremsede det. Det er, som du skriver, dybt dobbeltmoralsk. Det er jo ikke træ, der indbringer mange kroner.
God weekend og tak for dit vigtige indspark <3
Fin artikel søde Lise (; <3 Jeg går op i miljøet, men jeg føler mig næsten flov over, ikke at gøre det så meget som alle andre. Jeg synes det er godt Gretha rusker i verdensledere og politikere, men jeg synes – bare min mening – at det var for dramatisk og mindede mere om skuespil i klippet du beskriver. Jeg synes ikke det var sådan vildt overbevisende, selvom jeg er sikker på hun mener alt hvad hun siger. Og det er godt hun er der og siger det. Men det er ikke lige den måde et budskab rammer mig, må jeg sige. 🙂
nanna: Tak kære! Det er jo ikke sikkert, at alle, der lader som om, de nu også gør så meget. I så fald burde klodens tilstand jo ikke være i den forfatning, den er.
Ja, følelser kommunikerer stærkt og især jo til hendes jævnaldrende. Det er ganske imponerende, at hun har aktiveret så mange unge til klimademonstration. Lige nu er der nok en vis skælven hos verdens politiske og økonomiske ledere, for det er jo deres fremtidige vælgere og forbrugere, der rejser sig og kræver handling. Spørgsmålet er, om hun står distancen, om der er et bagland både familiemæssigt og blandt mennesker, der kan sætte handling bag.
God aften <3