Enten du søger den ekstra glød, din hud sikkert havde for et par måneder siden, eller vil have mere jeg-har-lige-været-i-Caribien-dybde i farven, så er Coola altid et godt valg. Produkterne dufter faktisk af Pina Colada. Og selv om det kunne være et argument, så behøver man ikke købe på grund af de fuldstændig skønne emballager. Jeg er vild med den farvesammensætning. Og med boxene – tal lige om genanvendelse (se, hvad jeg brugte dem til HER).
Men indholdet kan unægtelig tilfredsstille selv dem med den største lup på ingredienslister. Mere end 99% af ingredienserne er naturlige og heraf de 70% økologisk Ecocert certificerede. Det er altså ret usædvanligt med så højt indhold. Der er de bedste fugtingredienser – glycerin, propanediol, Aloe vera og hyaluron samt C-vitamin, antioxidanter og arganolie.
Sunless Tan Anti-Aging Face Serum er i sandhed et serum. Som altså gyldner huden med DHA = dihydroxyacetone, der selv om det lyder giftigt er et naturligt sukkerstof, som her er hentet i sukkerroer. Mix et par dråber i din dagcreme og undgå at blive vinterbleg.
Og til kroppen er der Sunless Tan Express Sculpting Mousse, som også indeholder alt godt til hud. Og, fortæller Coola, deres højeste niveau af DHA.
Nu må jeg indrømme, at jeg ikke selv er den store selvbrunetype, men hold op altså – grejet ♥ Den der lille kabuki børste, den bliver ens hud da afhængig af. Ikke noget med at kradse, bare kæle så alle lykkehormonerne myldrer frem og skaber solstemning i hjerne og krop. Og selv om handsken på sin ene side har lidt eksfolierings-power, så er det på den hudhensynsfulde måde. Og så kan man jo kæle med frottésiden.
Nu skal jeg jo ikke lokke, og der er i den grad ikke nogen, der sponsorerer mig for at gøre det, men altså overvej lige den Kabuki Brush og Exfoliator Mitt. Og selvfølgelig produkterne, hvis du er selvbruner. Find flere oplysninger også om forhandler HER.
Skriv et svar