Men hvad sker der med huden, hvis livsstil ikke er den store skurk?
“Jeg har tit spekuleret på , om alle de penge vi bruger for at holde vores hud så ung og frisk som muligt, måske kun hjælper nogle få. Om det, at vi ældes forskelligt, måske mere er vores egen hudkvalitet der bestemmer. Kæmper mon nogen af os forgæves mod for tidlig ældning.” Skrev Kirsti (her i forkortet udgave) i kommentarfeltet HER
Tak for det spørgsmål Kirsti! Det korte og opløftende svar er, at ingen kæmper forgæves selv om odds ikke er lige. Men hvis man stiller dit spørgsmål til kosmetikbranchen, så lyder det faste svar at gener kun tæller for de 20 procent mens livsstil afgør de resterende 80 procent af, hvordan vi ældes. Ellers kunne man jo ikke vække håb og drømme og sælge kosmetik.
Den påstand har altid mødt modstand hos mig. Man kan altså ikke generalisere på den måde. Og især da ikke, hvis man – som man bør – tager alt med.
Det elementære – fugt (her med vækstfaktor-bonus) og fedt
Holder vi os til huden kan man jo være genetisk disponeret for tør hud måske endda for eksem eller allergi. Eller omvendt disponeret for fedtet hud og dermed urenheder. Det er altså hudens medfødte beskaffenhed og det udgangspunkt man selv står med, men som veninden og kollegaen ikke er oppe imod, der tæller. Den, der har den dårlige og sarte hudbarriere, der let får utætheder, er jo alt andet lige mere udsat for fugttab og påvirkning fra det miljø, der omgiver os alle.
Så i den forstand er det rigtigt, som Sara Gottfried skriver i sin nye bog ‘Lev dig yngre’, at genetikken lader pistolen, men det er miljøet, der trykker på aftrækkeren. Har man dårlige odds, så skal man være mere obs på, hvad man byder sig. For ja, selv om ingen kæmper forgæves for at have den bedst mulige udgave af egen hud, så er der altså mange for hvem genetikken udgør betydelig mere end 20 procent i forhold til hudens evne til at holde trit.
Generelt kan man sige, at vi med alderen får tyndere hud. Men glem al dommedagssnak om, at ved overgangsalderen falder alt sammen og ned, fugten fordamper og cellerne indstiller arbejdet. Det er en gradvis proces. Faktisk skal vi frem til 60 års alderen før det for alvor går langsommere med keratiniseringsprocessen. Og vi taler altså generelt og ikke genetiske eller livsstilsbetingede forhold, der kan ændre slagets gang.
Det, der styrker forsvar og modstandskraft – probiotika og antioxidanter
Årsagen til at hudbarrieren (hornlaget) bliver tyndere – og dermed tåler kemisk som sol og vind påvirkning dårligere – er, at der med tiden bliver dårligere ilt- og næringsforsyning* Celledelingen bliver nedsat og dermed daler også antallet af celler, der rykker opad. Det er dem, der skal forhorne undervejs og til slut danner barriere. Der bliver altså færre keratiniserede celler i hornlaget.
* Forskellige former for stimulering kan forbedre det – såsom ALT ansigtsmassage og akupressur og lymfedrænage (hvis du kan finde en, der mestrer det). Og husk, at huden som alle andre organer skal have sin næring indefra.
Og fordi der rykker færre celler op, som under deres forhorning også skal afgive lipider til at tætne mellem cellerne, så bliver huden altså i det hele taget mere utæt. Mere skrøbelig, så der slipper mere vand ud og flere ting ind, der kan give irritationer. Ting, der før tåltes, kan nu fremkalde irritation. Tyndere hud øger faktisk også varmetabet.
Der er i al almindelighed en stor foragt for de her døde celler. Væk skal de. Men husk det og glem det aldrig, vores huds hornlag har nogle unikke egenskaber som ingen creme kan overtage.
Det, der styrker og får huden til at fungere optimalt
Til gengæld er der rigtig mange ting, vi kan gøre for at gøre huden bedre til det den til enhver tid er bedst til. Styrke og beskytte dens barriere først og fremmest, så der bliver færre udfordringer. Tænk ikke mindst masser af fugt, tænk A-vitamin og C-vitamin, tænk antioxidanter og tænk i at styrke den gode bakterieflora, fordi den har betydning for hudens immunforsvar. Og tænk creme med lidt flere fedtstoffer end din hud havde brug for, da du var yngre. Eller brug en olie yderst. Men hvad det sidste angår, så se og føl efter. Der er jo genetiske forskelle (smil).
♥ Jeg har indsat forslag (fotos) til produkter i teksten.
Mit råd vil være at udsætte huden for færre produkter efterhånden som man bliver ældre. Mindre sol selvfølgelig også. Men hvad så med peeling? Hvis man fjerner de der døde celler, så må hudcellerne da for pokker skrue op for tempoet. Og nålerullen, så cellerne opper sig for at reparere.
Jae….tænk dig godt om. Vælg peeling, gerne emzympeeling, men lad være at skrubbe. Og allermest: Lad være med at overdrive. Men kan ikke tvinge celler til at fungere yngre fordi man udfordrer dem. Naturen sætter os under afvikling, sådan er det. 60-årige celler kan ikke provokeres til at blive 20 år igen**. Få det bedste ud af din hud ved at pleje og ikke plage den. Og derfor synes jeg ikke, at nålerulle er nogen god idé. Så vil jeg faktisk i stedet forslå professionel behandling med Dermapen. Det er det, jeg selv har valgt.
**Undervejs fra 20 til 60 er en helt anden sag med flere muligheder.
Det var ugens sidste longskriv. Nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend og minde om at komme ud og nyde lyset og det grønne mens det endnu er der ♥ Der venter næsten et halvt års vinter forude.
Foto af mig på forsiden er taget af Mette Wessel Frandsen
Anna skriver
TAK Lise, efter et kik på det link du indsatte, så fortsætter jeg bare med min to-trins-mix. Men hold da op, man skal da næsten være lille kemiker for at følge med;)
Lise Grosmann skriver
Anna: Ja, det er ikke engang lyv. Men man må medgive, at Deciem/The Ordinary virkelig forsøger at informere og guide deres købere, og det kunne mange kosmetikfirmaer lære af.
Anna skriver
Søde Lise, for at du ikke også behøver at stå på hovedet på The Ordinarys hjemmeside (for det var ikke helt nemt at finde), så kan jeg se i deres svar til en anden kunde, at man skal bruge den almindelige (ikke den blå) “Buffet” sammen med Granaktiv retinoid 5% i Squalane og ikke ´“Buffet” + kobberpeptider 1%´ (og andre stærke antioxidanter samt syre). Kobberpeptider vil åbenbart (ifølge The Ordinary) helst arbejde alene uden andre stærke medspillere. Hvis du en dag mangler et emne vil du så overveje at repetere det der ikke dur at sætte sammen og det der virker godt sammen? Jeg ved det blev til mange spørgsmål og kommentarer herfra, så i dag er det mig der beklager longskriv;)
Lise Grosmann skriver
Anna: Det er ikke nemt Anna, og det bliver sværere, når man begynder at google, for de er ikke enige ‘derude’ – f.eks. om AHA i forbindelse med A-vitamin, C-vitamin sammen med B3 for lige at nævne nogle. Jeg ved ikke, om du stødte på denne https://www.deciemchatroom.com/how-to-layer-the-ordinary/
Jeg vender tilbage til det, for du har ret, det er interessant. Og TAK for at gå ned i det kære
Anna skriver
Beklager mine mange spørgsmål. Men jeg kigger nu videre på The Ordinarys hjemmeside og der står under “Buffet” + kobberpeptider 1%:
“Derudover vil vi anbefale at undgå at bruge produkter, der indeholder kobberpeptider i samme rutine som stærke antioxidanter samt direkte syrer / LAA / ELAA”
´Granaktiv retinoid 5% i Squalane´ må da regnes som en stærk antioxidant og går da nok alligevel ikke sammen med “Buffet” + kobberpeptider 1%?
Lise Grosmann skriver
Anna: Jeg kan se, at du har en kommentar mere om emnet, så jeg rykker derop (;
Anna skriver
Tak for svar Lise! Jeg tjekkede lige på The Ordinarys hjemmeside, da jeg ikke forstod hvorfor de må sælge – og jeg uden hudirritation kan tåle – 5% retinol/a-vit. i deres ´Granaktiv retinoid 5% i Squalane´. Svaret fra deres hjemmeside er nedenfor (oversat med google translate). Så forstår jeg det bedre, og interessant synes jeg:
“Denne vandfri opløsning indeholder en 5% koncentration af et avanceret aktivt retinoidkompleks kaldet Granactive Retinoid, som har vist sig at give bedre resultater mod flere aldringstegn end retinol uden nogen af de irritationer og ulemper, der er almindelige med retinol. Granactive Retinoid, en aktiv teknologi fra Grant Industries, er et solubiliseret system af Hydroxypinacolone Retinoate, en meget avanceret form for retinoid, som faktisk er en receptpligtig ester af all-trans direkte retinsyre, der tilbyder en flerfoldig bedre effekt mod aldringstegn end retinol, retinylpalmitat og næsten alle andre former for ikke-receptpligtig retinoid”
Lise Grosmann skriver
Anna: Nej, Granctive er ikke retinol, det rene A-vitamin, du finder det også i Ole Henriksen, Pudderdåserne og Rodial så vidt jeg husker. Men i mange A-vitamin-produkter. Pudderdåserne lavede en A-vitamin guide her http://pudderdaaserne.dk/2017/10/18/pudderdaasernes-store-guide-til-vitamin/
Anna skriver
Tak fordi du punkterer dommedagssnakken om at det hele skvatter sammen og falder ned ved overgangsalderen. Jeg satser på at kineserne har ret, når de kalder overgangsalderen for ´kvindens andet forår´. Og så lige et spørgsmål til to produkter fra The Ordinary. For tiden bruger jeg “Buffet” + Copper Peptides 1%” (til 299 kr. – lidt dyrt for en produkt fra The Ordinary) sammen med The Ordinary Granactive Retinoid 5% in Squalane. Min hud bliver SÅ FIN uden nogen som helst irritation. Men hvorfor er “Buffet” + Copper Peptides egentlig blå? Er copper peptider mon blå? Og da jeg godt kan li´ at bruge A-vitamincremer i den høje ende af procentskalaen er jeg nysgerrig efter om der er 5% Retinoid/Retinol (hvilket er meget) i Granactive Retinoid 5%? Jeg putter Buffet på først og så Granactive Retinoid ovenpå – der er vel ikke noget i de to produkter der modarbejder hinanden? God weekend fra Anna
Lise Grosmann skriver
Anna: ‘Det andet forår’ <3 Selvfølgelig sker der en lang række forandringer, men de sker over tid. Det er jo ikke sådan, at den dag krydset i kalenderen ikke kommer, så er huden faldet tre etager, når man ser sig i spejlet. Men østrogen har stor indflydelse.
Jeg har ikke selv de problemer med tynd og barrieresart hud, som dermatologien beskriver, for jeg har taget hånd om min hud gennem det meste af mit voksenliv. Men selvfølgelig rynker og selvfølgelig sidder huden ikke oppe, hvor den sad da jeg var 20, for de to ting er jo nærmest en naturlov, mens vi kan forebygge meget andet.
Sådan som du helt perfekt gør det med Buffet*, et fantastisk produkt som også har masser af hyaluronfugt og Granactive i squalane, der netop indgår i hudens naturligt barrierestoffer. Der er mig bekendt ikke problemer med at kombinere de to produkter, men du skal bruge den vandige Buffet først, som du altså også gør. De nævner heller ikke selv noget om ikke at mixe. Derimod siger de nej til mix af retinol og vitamin C.
God weekend også til dig kære
*Ja, det er kobberet, der gør den blå.
Lise skriver
Pernille S: Jeg synes også selv, at min hud føles godt, det kunne også bare lige passe så pænt den er blevet passet gennem mange år (;
Der er jo fristende mange muligheder, hvis vi forlader cremekrukkerne, men selv om man så får f.eks. en kraftig peeling, der snupper overhuden, så vil resten af os jo ‘afsløre’, at vi netop ikke er 20. Og i øvrigt har vi brug for en sund hud.
Men du kommer mig faktisk i forkøbet, for jeg ville netop fortsætte med, at vi skal huske, at det meste hud er på kroppen. Så det gør vi Pernille <3
PS: Det har nok været den serie, der hedder Squalane, som Anette anbefalede, vil jeg tro…bare til info for andre her.
Kh Lise
Pernille S skriver
Fri mig for at have en hud som en 20årig. Det vil skisme da se underligt ud, nu jeg er +60. Jeg er glad for at have fået rimelig styr på min ansigtshud og decolté. Kroppen kunne dog godt piftes lidt op. Har netop prøvet en ny kropsolie, med masser af squalene. ( på opfordring af Anette fra Beautyspace) Og se DET har effekt. De irriterende knopper på overarmene er væk som dug for solen. Lise (og Anette @beautyspace da det er jeres blog jeg læser) håber I vil have lidt fokus på kroppen, nu vi desværre skal til at pakke os ind i efter- og vintertøj! Kh Pernille S