I en hot tid som den, vi oplever lige nu, er der to ting man har brug for at kunne stole på – sin solcreme og sin deo. I går tilbragte jeg timer i varme lokaler, solstegte gader og stillestående trafik i og udenfor København, men jeg var forberedt. Og endnu en gang må jeg konstatere, at denne HER, den holder bare til det. Aldeles imponerende. Snup også lige den HER med, som forklarer, hvorfor spatel ikke er nødvendig og hvad det er med aluminiumklorid og sved i øvrigt, som det jo handler om.
Med hensyn til længe lovede test af solcremer, så kig ind igen senere i dag. Jeg lover jer, når I klikker ud efter endt læsning, så er I blevet en hel del klogere på, hvilken solcreme, der er lige for jer. Pst! Lav en kop kaffe/te – matcha tror jeg, testforfatteren ville foreslå – for vi taler grundig test, og det fylder i ord og billeder.
Helle Rick skriver
JA! Den har jeg købt mig og den er FANTASTISK
Dufter så skønt og er effektiv.
Herlig pinse til alle 🙂
Anneka skriver
Den vil jeg købe næste gang.
Men vil også lige anbefale “Schmidt’s Natural Deodorant”. Har vundet flere Awards. Fåes i flere spændende duftvarianter. Er 100% naturlige og helt fri for aluminium osv. og kan købes i rejsestørrelser til ca 40kr små glaskrukker.
Den jeg har er Rose+Vanilla. Dufter meget mildt og diskret af ægte lidt pudret rose.
Kan købes i Helsekost bl.a.
De virker altså også – og holder huden mere tør end Hauschka o.a. naturlige deo jeg har prøvet.
Rigtig god weekend herinde ♥?
Mette Eriksen skriver
Den er rigtig god!!! Jeg har prøvet mange forskellige især efter alt det her aluminiumklorid halløj og der er langt mellem snapsene. Real purity er også god… men ellers har jeg ikke haft fingre i noget, der var godt. Svedte også meget i teenageårene og kan huske at jeg havde en aluminiumklorid deo (man kun kunne få på apoteket) den skulle påføres om aftenen og vaskes af næste morgen. Jeg siger dig, den var effektiv! Jeg var knastør i armhulerne flere dage efter uden brug af deodorant. Den lukkede af for samtlige svedkirtler og sund var den nok ikke, så slut med den. Men Gud hvor er det bøvlet med den sved. Jeg har selv fundet ud af at kaffe (og nervøsitet) i den grad sætter gang i sprinklerne under armene, så efter jeg har skåret ned på det, oplever jeg det ikke som det store problem længere. Men undgår altid tøj, der sidder tæt under armene… kan næsten begynde at svede bare ved tanken. Nå, det var et længere sved indlæg ? Ha’ en dejlig (og svedig) solskinsdag.
Lise Grosmann skriver
Mette Eriksen: Det var et rigtig godt svedindlæg og tak for det. Jeg husker godt den apotekersag, der udtørrede hver en svedkirtel. Jeg brugte den selv af og til, men den var hård ved huden. Jeg har selv haft problemet, som du beskriver det, og har stadig noget af det. Som yngre syede jeg ærmblade i meget af mit tøj. Stress er i høj grad en udløsende faktor og her får vi jo igen bekræftet den stærke sammenhæng mellem psyke/følelser og fysiske/biologiske funktioner. Jeg har det også sådan, at jeg næsten kan begynde at svede ved tanken om tøj, hvor det vil kunne ses. Jeg bruger aldrig deo til daglig, så jeg ville ikke personligt bekymre mig meget ved at bruge en effektiv aluminiumsag, når der virkelig var brug for det. Men des lykkeligere er det jo, at den tykke Aurelia-pasta er så god. Og så tipper du jo altså også om Real purity, tak.