Og den unge læge mener det ikke sådan, som du måske tror
Jeg har i mange år støttet Læger uden grænser, der drager ud for at hjælpe mennesker på steder, man end ikke tør forestille sig for sit for sit indre blik. Og lige nu er der en masse mennesker i vores sundhedssystem, der sætter deres eget liv på stand by og endog risikerer deres helbred for at behandle ikke bare dem, der er smittet med ny corona-virus men også tage hånd om, at alle andre syge får den behandling og omsorg, som alle i det her land føler, at de har betalt for. Lige nu er jeg glad for hver en øre, jeg har lagt fra jeg var 17 år, for jeg er taknemlig dybt i mit hjerte.
Det er den unge læge Emily Cathrine Wenande også selv om hun er en af dem, der står midt i det i akutmodtagelsen med 16 timers vagt, og hun skrev et opslag på Facebook om sin taknemlighed…..
https://www.facebook.com/emilycathrinew/posts/10159205600387784
Hun taler om, at it’s paybactime (læs interview HER). Vi er nok mange, der har tænkt paybacktime fra en anden vinkel efter at kloden har oplevet orkaner, skovbrande, kulde/varme og oversvømmelser af hidtil usete dimensioner. How dare you! siger Greta Thunberg med rette om dette klimakaos omend hun skyder med spredehagl, for ikke alle har praktiseret ligegyldighed, alle har ikke lige stor medskyld.
Men lige nu kunne vi måske sige det samme til i hvert fald en del af de unge, der i al deres alders udødelighed ser stort på, at selv om man ikke selv bliver syg, så kan man smitte. Og som Mette Frederiksen satte det op i sin tale i går, så bliver en hurtigt til mange, fordi ny corona-virus er så smitsom…..1 kan smitte 3, der kan smitte 3 og de 9 kan hver smitte 3 som så bliver til 27 osv. Det får det til at stå knivskarpt, at det er en god idé at holde afstand.
„Ligegyldighed er medskyld‟ – citat Emmanuelle Macron
Den strategi, der forhåbentlig kan bremse udbredelsen af ny corona-virus, rammer som vi kan læse hver dag frygtelig hårdt i mange erhverv. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på dem i min branche, de mange kosmetologer og andre behandlere, der i sagens natur er meget tæt på deres klienter og derfor nu må lukke de klinikker, der er deres livsværk. Jeg håber virkelig, at der er penge i kassen til at hjælpe alle over denne ubegribelige tid.
Det er frygtelig svært at man ikke må kramme netop nu ♥
Lise, dit hjerte sidder sgu da, hvor det skal. Tak. KH
Helle Forum: Du viser at det gør dit også ved at skrive de ord. Tak kære <3