Bortset fra levende eller død. Vist nok. For what the bleep de we know (;
Foto var lavet og planen var, at det her skulle være indledningen til ‘great defenders #3’ og handle om radikaler, som vi går efter at gokke, men som også er nødvendige. Altså ikke et enten eller. Ikke sort/hvidt. Det vender jeg tilbage til. For i går kom en mail fra Eva Bacher, som ville gøre mig opmærksom på en artikel i Information, som hun syntes var et spændende indspark. Det har hun helt ret i.
Allerede artiklens illustration viser alt det, jeg ikke går ind for, nemlig indskrænkende kostvaner a la paleo, blodtypediæt, low carbo, rawfood for ikke at tale om detox og ‘pillediæt’, altså kosttilskud. Lige som jeg har det skidt med at udnævne noget til superfood og ligeså ekstreme motionsvaner og mindfulness. Det sidste fordi det fortæller mig, at nogen har glemt, at livet faktisk er mindfuldt, hvis man slår sine sanser ud. Jeg har skrevet om det ‘hundrede gange’…..vi skal ikke have meget af lidt men lidt af meget real food og mostly green. Og vi skal ‘leve, le og elske’, som Philosophy skriver på deres emballage. Og huske at spise flødeboller!
Artiklen går blandt andet efter sådan nogle som mig, der skriver om kost og sundhed og ind imellem kobler det til udseende. For ifølge forfatterne kan sprogets fortællinger bidrage til, at maden hos nogen kan sætte sig fast i hovedet snarere end i halsen, som de formulerer det. Men som jeg skrev til Eva, jeg føler mig ikke ramt. Og fordi nogle ser en god idé i at gå efter tarme med charme og lignende og disse kostteorier kan ramme følsomme personer, der ikke kan sætte det i perspektiv, bruge sund fornuft, så skal vi jo ikke begynde at prædike, at man ikke også er, hvad man spiser.
Det er netop problemet, kæden hopper hele tiden af, forvirringen øges og hvad vej skal man vælge. Helheden går tabt, dæmonerne får fat (i nogle) og psykologerne skal på job. Jeg synes som nævnt, at artiklen er et rigtig fint indspark, men ikke desto mindre holder jeg fast i, at det er relevant, hvad vi spiser. Indholdet, alle de stoffer, som heldigvis stadig ikke er kommet under skruelåg eller to-go-flasker, har betydning for, hvordan vi fungerer ikke bare fysisk men i det hele taget. Hjernen spiser med! Men man behøver jo ikke blive ingredienstilbeder og slide asfalt for at finde et specielt bær. Selv hiver jeg fra alle hylder, jeg elsker mad som jeg elsker livet og des mere gør det mig ondt, at mange løber sur i det.
Kommentarfeltet er åbent, lad os få noget snak om det her. Gerne mellem jer indbyrdes for jeg er jo ikke overdommer i nogens liv!
Og så dagens oprindelige tekst om radikalerne, der heller ikke er enten/eller….De dannes konstant under cellernes stofskifte og har flere vigtige funktioner såsom at være en af mekanismerne, der gør det muligt for hvide blodlegemer at æde (fagocytose) bakterier. De er vigtige for dannelsen af prostaglandiner, der igen er vigtige for at hæmme eller fremme mange hormoner og signalstoffer. De er vigtige for energiproduktionen i mitokondrierne (cellernes energifabrik), de indgår som signalstoffer/transmittere i bl.a. nerveceller og arterier og får dermed betydning for nerveledning og blodtryk.
MEN….der sker konstant radikale udsving. Maden er måske suppleret med pesticider eller andre kropsfremmede stoffer, måske er man nødt til at tage medicin, blive røntgenfotograferet ofte, soler meget, dyrker motion i ekstrem grad, ryger og/eller inhalerer bil’gas’ og andet i luften, som også lander på huden udefra. Mens det andet ‘lander’ indefra, for huden er jo en dobbeltmembran i den forstand, at den er i berøring med både det ydre miljø og alt det, der sker indeni os.
Der findes næppe mennesker i vores del af verden, der ikke dagligt må tackle en overproduktion af frie radikaler, som kan forårsager ændringer i cellemembranerne og skade cellerne og deres normale funktion. Går det helt galt finder de frem til DNA og der opstår mutationer og øget risiko for kræft. That’s a fact of life.
Og eftersom det er det, så er vi jo ikke ladt forsvarsløse. Enzymer spiller en hovedrolle ved at afmontere de frie radikaler eller fjerne beskadigede dele, mens andre stoffer forhindrer eller standser kædereaktion. Og så er vi fremme ved begyndelsen, for meningen er jo også, at vi skal spise fra den kulørte palet, der omgiver os, og dermed modtage hjælp fra madens antioxidanter (uanset deres virkningsmekanisme). Samme strategi har vist sig at hjælpe huden. En skudsikker ingrediensvest. Og det bliver emnet for ‘great defenders #3…..med masser af shelfies.
Produkterne her er mists, toners, essences – alt det, der kommer på inderst inde og kan booste den gode bakteriebalance og parathed til at snuppe radikale reaktioner. Selv er jeg kommet til at sætte så meget pris på dette K-beauty-inspirerede step i hudplejen, at jeg aldrig springer det over. Og jeg er i den grad også glad for det skud fugt, det giver min hud, som dermed lettere suger til sig af det, der følger.
Sikke dog en vidunderlig smuk blomst på billedet. Jeg får helt lyst til at sætte den i håret, tage den fine flagrende sommerkjole på og farve læberne sommerøde 😀
Jeg har lige sagt ja til at lægge krop til et (ikke-videnskabeligt) forsøg, hvor jeg under kontrol pga. min sygdom, skal spise probiotika og q10. På hospitalet talte vi om, hvor vigtig god kost er og ikke mindst hvor skadeligt det kan være, at være fejernæret i de situationer, hvor kroppen skal hele efter en større skade. Det kom sig egentlig af, at jeg igennem flere år har spist meget medicin og i doser, som har gjort, at kroppen er kommet i voldsom ubalance. Igennem længere tid har det været forsøgt at afhjælpe denne ubalance med mere medicin, men uden held. Især mit indtag af q10 skal monitoreres, da jeg kun må få det sålænge sygdommen er i dvale og ikke aktiv og min smertebehandling slipper jeg ikke for, men jeg er spændt og glæder mig til at komme i gang. Mit fokus er selvfølgelig primært mit helbred og styrkelse af immunforsvar og fordøjelsen, men håbet er, at det på sigt også vil have en effekt på hudens evne til at hele og fugtbalancen. Jeg har ikke læst den artikel du nævner Lise, men jeg nævnte din holistiske tilgang til sund kost, stærk krop – sund sjæl (og et smukkere ydre ) og opbakningen var der med det samme. Så kære Lise, den stærke, modige og vise hunelefant, jeg er ret lykkelig for at være en del af flokken og kunne høre og lære af dine livskloge trut <3
Lisbeth M: Stort kærligt TRUT og hjerteønsker om at din krop giver dig balancen tilbage. Spændende behandlinger, det varsler nye tider, synes jeg. Men du kan jo godt allerede nu flagre ud med blomst i håret og rødt på læben. Livsglæde har aldrig skadet nogen så vidt jeg ved. Og hvis du har nævnt vores blog og fået opbakning til indholdet, så er der da nogen, der ranker sig her. Tak <3
Lisbet jeg vil ønske dig det bedste gennem dit forløb <3
HeLene: Hvor er du sød!! 1000 mange tak <3
Jeg har fødselsdag på tirsdag. Og jeg skal have Othellolagkage. Basta! Bagt af mig selv med RÅvarer som sukker, æg, hvedemel, smør, fløde, marcipan, vaniljestænger og chokolade. (Uh mange slemme ingredienser – vaniljestænger er vel ok – endnu ;-)) Dilemma: Jeg har en veninde, som ikke spiser kage og den slags usunde ting, fordi hun har lovet sin mand aldrig at blive tyk (!). Jeg har en anden veninde der spiser low carb-high fat diæten, og jeg har en veninde, der er på NUPO pulver. Så det er altså ikke kun børnefødselsdage, der er et mareridt for værtinden 😉 Og så hånden på hjertet: Der er vel millioner – hvis ikke milliarder af mennesker verden over, som er “fejlernæret”… Vi i vores del af verden kan vi vælge fra alle hylder eller fravælge alle hylder (gluten, laktose, animalske produkter, “inflammatoriske” fødevarer, konventionelt dyrkede varer osv.). I andre dele af verden er der det mad, der nu engang er. Deres ligning er simpel: spis det der er eller dø. Apostle og profeter har eksisteret i tusinder af år. I vores tid handler det bare om mad og udseende i stedet for tro. Forvirringen er total, for alle kan komme til orde alle vegne. Alle hashtagger med deres version af “frelsen” på instagram og udgiver bøger som er bibler ift deres overbevisning. Vi forsker i ALT, og uanset vores “madreligion” kan vi finde studier som underbygger vores holdning. Og ja jeg er af den overbevisning at forskningen har udspillet sig selv, fordi vi bliver ved med at forske. Forskningsresultater er aldrig entydige. Ikke engang 2 + 2 = 4, siger min søn. Lægevidenskaben er jeg ikke så sikker på har alle svar. Jeg er ikke så skråsikker som Eva B. Jeg er ikke sygeplejerske eller læge. Men jeg er patient. Og lægerne har ikke haft svar, som kunne hjælpe mig. Jeg er blevet mødt med arrogance og mistillid i forhold til mine symptomer, og jeg ved ikke om jeg er opgivet af læger. Men jeg ved at jeg har opgivet læger. I øvrigt er vi er så bange for at blive syge og for at dø. Men vi VIL blive syge, og vi SKAL altså dø. Det er ikke os alle forundt at blive middellevealderen uden at have haft en (måske svær) sygdom. Vi tror, vi er hævet over naturen med vores store fantastiske hjerne. Men vi ER natur, det har vi bare glemt lidt… Livets grundvilkår: Livet ender og livet er ikke smertefrit og kontrollerbart, accepterer vi ikke længere som en del af livet. Det er problematisk. Emnet er så komplekst, og sandheden er at der er ingen sandhed. Vi må alle finde vores egen, og måske er det derfor man rækker ud efter én – for at kunne navigere i en sindsygt kompleks verden. Det er det som gør det så forbandet svært at være menneske. Selv kommentarerne under artiklen viste mange “sandheder”. Det var nemmere dengang Gud og præstens ord var sandheden. Og kosten var grød og brød hver dag – og gris juleaften. Dengang var der ikke plads til særlige kostvaner, men mennesker levede længe og godt alligevel ;-). Jeg er ikke bange for at blive syg eller dø. Jeg er bange for ikke at leve. Så fede lår eller ej: jeg skal have Othellolagkage på tirsdag – og mere end et stykke! Og jeg glæder mig heeeelt vildt. Ellers ve’ du jo, Lise, at jeg prædiker: Sund fornuft helt i tråd med din overskrift. Og “lad os nu begynde med ordentlig søvn og ordentlig kost (lavet af RÅvarer) og så tager vi resten derfra.” Og i en samtale med min søn om døden (han havde drømt at han blev skudt) sagde jeg også bare: Lev for helvede! Vi ved aldrig, hvornår det er slut.
Uh det var langt. Sorry!
Stine Sommer: Ingen sorry her, det var et godt skriv, tak
Jeg slugte det også råt..
Og knaldgodt! 🙂
Stine Sommer: Jeg kan godt forstå, at du siger BASTA, for det er da noget af en udfordring med gæster, der ikke spiser noget så lykkefremmende som Othellolagkage. Mine gæster i tirsdags havde heldigvis ikke et skævt forhold til min lagkage, der altid ender med at ligne en børnetegning. Den er med jordbær og råcreme og selvfølgelig masser af flødeskum. Det er, hvad jeg konditorkanfindeudaf, så jordbærrene er ikke for sundhedens skyld, bare nemme. Så jeg er ret imponeret over dit tirsdagsprojekt, der fortjener store stykker værdsættelse.
Men tilbage til hånden på hjertet…..milliarder af mennesker, må det være, der spiser det, der er – hvis der overhovedet er noget. Der findes vist ganske få små grupper af mennesker i Amazonas, som det er lykkedes at holde sig fri af alt det, vi gerne vil lære dem. De lever formentlig et ganske sundt liv i et uspoleret hjørne af verden. Uden tanke på frelse og glutenfri hylder. Gid de må blive fri længe endnu.
Relevant hug til forskningen, som har sendt os på mange vildveje i tidens løb. Der findes dog også ydmyghed blandt kloge hoveder, der indrømmer, at endnu er kun en brøkdel afdækket. Vi står stadig lidt med what the bleep do we know. F.eks. glemmer vi, som du skriver, at vi er et dyr i naturen, som har fået en stor hjerne.
Jeg tror, jeg har nævnt det, men jeg hørte på et tidspunkt et interview, hvor jornalisten blev ved med at presse det kloge hoved (har glemt, hvad han var) for at nævne noget, der gjorde os mennesker særlig overlevelsesegnede. Manden nævnte i stedet forskellige dyr, myren f.eks. som ser ud som den har gjort i milliarder af år, fordi dens design var overlevelsesegnet. Hårdt presset sagde han så: Vi mennesker er hverken særlig dygtige til at løbe, klatre….osv. men vi har fået en stor hjerne, som gør det muligt for os at ødelægge livet for andre. Pyha….og så dagen før weekend.
Tak Stine for et fantastisk indlæg <3 jeg er så enig, og gu' ska' du have Othellolagkage på din fødselsdag, og hvis dine veninder elsker dig, så tager de et stort stykke og smiler med flødskum om muleværket...lykkelige over at have dig som ven. Så kan de gå hjem og bide i hvad de nu bider i til hverdag bagefter.
PS: Hvis nogen skulle have lyst til at læse om myrer! Der står bl.a. at myrebid skulle være helbredende....hallo, hvorfor har vi ikke for længst fået sera med myregift, eller er jeg bare ikke opdateret (;
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjO0cXwivXNAhWEDiwKHSaNAw4QFgguMAM&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FMyrer&usg=AFQjCNE5irC_x42ffxmZVq2YdjDoIKXt1A&bvm=bv.127178174,d.bGg
Hej Lise, (næsten) et helt andet spørgsmål. Hvilken mist/toner anbefaler du under bioeffects dayserum? Tak for en god blog! Mvh.
Maria: Da mists og toners sædvanligvis er uden olie, som EGF ikke har det så godt med, så kan du jo vælge frit. Men Clinique Turnaround Revitalizing Lotion er absolut en af mine favoritter til den trods alt rimelige pris af 175 kr. for hele 200 ml – og det er til meget lang tid.
Ja jeg synes jo faktisk forfatteren og dig er rørende enige 😉 😉
Jeg synes helt klart problematikken er der! Kender flere der er ‘ramt’ af skyld med skyld på!
Altid på en eller anden diæt og ofest lidt bekymret om der nu er den rigtige. Går til diverse alternative behandlere. Går så Rasmus-modsat og i trods nogle dage, for så at tage gummihammeren frem om mandagen :/
Tror de yngre generationer er hårdest ramt. Dem der er vokset op med mødre der kun bager speltboller osv – eller går helt RAW.
Ja vi gør nemlig! Og lige netop dét er der jo rigtig mange helse-guruer som prøver at få os tro, at vi kan undgå! De sælger illusioner. Vil have os til at tro at vi kan være unge, smukke og sunde for evigt!
…Ja vi ruster og bare vi trækker vejret danner det radikaler 😉
Anneka: Og lader vi være – med at trække det, vejret – så dør vi ski, det er ikke nemt, men så er der også vejrtrækningscoacher (;
Og lad os i det mindste være (føle os) smukke i den evighed, der bliver os tiltænkt…..
Jeg føler det trist, at så mange ikke oplever, at det ikke føles som pligt men lyst at spise sundt. Jeg kan jo kun trække på egne erfaringer, og på trods af mit uimponerende BMI, så har jeg faktisk været temmelig ikke-sund i mine unge dage. Og i ALT for damerne tiden røg der også mere vino ned end godt var. Med smøger til.
Men så begyndte jeg at skrive sundhed og måtte jo sætte mig ind i stoffet, hvilket førte til læsning af ‘Fit for Life’ og en åbenbaring for livet. Det er – som jeg sikkert ofte har spammet jer med – det bedste, jeg har gjort for mig selv på det plan. Jeg elsker min morgenfrugt, og det førte mere med sig, så nu elsker jeg også min gulerod til frokost og mine valnødder (når haven er leveringsdygtig så går jeg ud og spiser løs af ærter, tomater, agurk og majs) og jeg elsker min salat om aftenen lige så meget som jeg får flimmer for øjnene bare ved tanken om en Summerbird flødeboller.
Men jeg lever sammen med en mand, der ikke har det på samme måde. Han tager sine slankekure og han er god til dem, og så begynder han forfra….Til forsvar skal siges, at vi har nogen ting forskellige gener. Og de spiller meget mere med, tror jeg, end det tages med i debatten. Både som tendens til overvægt og som noget med det der dopamin.
Jeg har også fået min del af smøger og gode vine indenbords i mine unge dage. Synes alle røg i 80’erne. Selv på tv ?Uhørt i dag!
Din madglæde smitter nu også Lise! Også din glæde for flødeboller, chokolade og lakridspiber ikke at forglemme! 😉
Anneka: Og is, og “appesiner”…..At elske livet med indhold er ikke det værste (;
Hørt, Anneka !
– Som Piet Hein sagde: Husk at nemme, det der gælder. Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det”. Jeg syntes dog, det efterhånden er helt uhyggeligt, hvad industrien har gjort ved vores mad, og jeg bestiller snart ikke andet end at læse og tyde indholdsfortegnelser, hvis jeg skal købe andet end grønt.
Heldigvis har min besættelse at indholdsdeklarationer også bredt sig til skønhedsprodukter, og det har sparet mig for både penge og fejlkøb. Skønhedsprodukternes deklarationer er noget mere spændende at “tyde”, og jeg begejstres tit over hvor rig vores natur egentlig er, hvor langt videnskaben er nået de sidste årtier, men det sker da også, jeg under mig også over den manglende sammenhæng mellem indhold, mænge og pris, – men K-beauty er også kommet for at blive hos mig! ?
Hørt! 🙂
Og som Steffen Brandt siger:
“Så kys det nu, det satans liv grib det, fang det, før det er forbi”
Anneka: Jeg tror, at vi er mange her, der gør det….kysser det liv fordi vi ved, at det ikke varer evigt <3
?
Carina C: Ham Hein, han har et godt gruk for det meste. Du er flinkere end mig med hensyn til at læse deklarationer, men jeg spiser jo også mest fra grønthylden og så ind imellem et stykke fritgående eller fritsvømmende (; Men det er klogt, som du gør det – og selvfølgelig også på kosmetikken. Selv om det kan være svært at bedømme mængde og funktion i produktet. Vi nærmer os næsten køkkenkosmetik med visse produkter, men skidtet skal jo også hænge sammen og kunne holde sig. God aften kære <3
Tak for at nævne “min” artikel. Som er skrevet af en psykolog, der vist interesserer sig ret meget for strømninger i tiden.
Du skulle absolut ikke føle dig ramt, kære Lise.
Og jeg er helt enig med dig mht meget grønt og ellers tage frit for sig af livets store fad.
Slankekure og specielle kostplaner giver jeg heller ikke meget for, det var som heller ikke det, der tændte mig i artikelen.
Der, hvor filmen knækker for mig, er når mad bliver anset for medicin. For det er det ikke.
Fx. Elle Macperssons nye superfood, som vel nærmest sælges som et vidundermiddel, der kan gøre os gamle – og tilnærmelsesvis få en forynget udstråling og krop som hende. De mere valide bedømmere af hendes produkt, slår fast, at hendes sammensætning er lavet før, og til meget billigere penge, og at de 32 udvalgte urter ikke har nogen kropshelbredende effekt. Medicin kan til gengæld have en kropshelbredende effekt.
Min egen mor fik sclerose, og gik all-in på vitamin- og urtetilskud og diverse kropstilskud…og fik en ret slem vitaminforgiftning. Plus lommesmerter af 1500kr pr. måned, sålænge det bal varede. Godt stimuleret af hendes såkaldte terapeuter. Hun sagde iøvrigt – og desværre for mig at se – nej til den lægelige behandling, som bestod i interferron ( for de eventuelle interesserede ). Havde hun sagt ja, havde hun måske haft flere år uden en sclerosefremkaldt demens, som fjernede hende fra os omkring hende, og betød tidlig død. Er jeg fast overbevist om. Dengang fik jeg en vis angst for de terapeuter, som opfordrer os til at fravælge den ordinære, særdeles udforskede og velunderbyggede lægelige behandling til fordel for en ikke validt undersøgt, og tvivlsom alternativ behandling. Og det gør du bestemt ikke. Men mange gør.
Men vi vil så gerne tro på i dag, at sundheden ligger der. Og det gør den også, tror jeg, langt hen ad i en sund kost med gode antioxidanter. Men ikke hele vejen. Det var sådan set mit fokus med den artikel, som fører derhenad, såvidt jeg læser den. Og også slår på tromme for, at vi så gerne vil forledes idag. Med hensyn til det gode liv. Som vi finder i en trods alt ensidig palæokost og andre kure, og ikke længere som du beskriver, i det brede tagselvbord.
Eva B: Jeg er meget glad for, at du gjorde mig opmærksom på artiklen og i virkeligheden følte jeg mig jo lidt ramt. Ikke på at jeg prædiker, men at jeg er ‘en af dem, der skriver om sundhed og roder det sammen med skønhed’. Man er jo ikke nødvendigvis blæst, fordi man skriver ord om sundhed – og ellers er sig bevidst, at man ikke er uddannet ernæringsekspert. Og så ligestilles skøn og tynd ikke i mit univers….i så fald skulle jeg være vildt indbildsk mit BMI taget i betragtning (;
I noget af alt det, jeg har læst i forbindelse med great defenders omtales syntetiske antioxidanter, som man har konstateret giftige. Det får mig blot endnu mere til at frasige kosttilskud (bortset fra nogle, jeg holder fast ved indtil næste artikel (; (det er omega, Q10, gurkemeje, mælkesyrebakterier).
Når du fortæller historien om din mor, så forstår jeg endnu bedre dit synspunkt – og til alle, der ikke måtte vide det, så kan jeg fortælle, at Eva er sygeplejerske. Der er for mange, der mener sig kløgtige nok til at behandle syge mennesker. Det er til enhver tid en lægeopgave.
Om mad er medicin….ja, det er jo så i hvert fald i mange tilfælde forebyggende medicin og kan vel også i visse tilfælde holde problemer i skak. HVIS man ikke har en genetisk disposition eller på anden vis er specielt udfordret. I øvrigt har jeg en stor digitalis i min have, og jeg mener – men har ikke tjekket det – at planten stadig anvendes i hjertemedicin.
PS: Slankekure ved jo alle – også dem, der går på dem (min mand f.eks.) – ikke er løsningen. Men hele det her område er måske et udtryk for, at vi gerne vil slippe nemt over det, fordi den gode mad med alt, hvad den i virkeligheden rummer, ikke anses for nydelsesværdig. Og så er det, at det enten bliver pligt (for at tabe sig) eller religion for at fremhæve sig. Lige så meget, jeg elsker flødeboller, lige så vild er jeg med de nye agurker, der hænger i drivhuset. Jeg er ikke rigtig med på de trends, men jeg følger med i dem. Og artiklen, du gjorde opmærksom på, VAR et godt indspark.
Skønt du videregav så spændende en artikel Eva! ♡
Jøsses…som kommentarfeltet gløder! 🙂
Jeg synes da tekstens forfatter er meget enig med dig Lise!? Skriver bla »Spis rimeligt varieret i rimelige mængder«. »Og spis mest muligt frugt og grønt«
Jeg synes artiklen er et rigtig godt spark ind i helse-guru-junglen!
Noget der slog mig mens jeg læste den er at selve glæden eller nydelsen ved mad er gledet meget i baggrunden og frygten er kommet ‘på bordet’; kan jeg nu tåle det hér? … Burde jeg egentlig 100% undgå hvede, mælk, sukker…?
En dårlig samvittighed over om helbredet kunne være bedre, hvis jeg nu droppede ALT sødt? Jeg taler for mig selv! Jeg har dagligt dårlig samvittighed over at jeg ikke er sund nok. Især pga mit dårlige helbred.
Og mht til de børn som måske ligefrem får lange ÷lister med til fødselsdage. De får egentlig lange lister af frygt. Alt for tidligt!
Livet er jo ÉN stor fri radikal. Det er vildt at vi overhovedet kan leve så længe! Vi er ikke lavet af metal, men meget blødt væv.
Kh Anneka
Anneka: Sandt nok og det er svært at sætte fingeren på, hvad der generer mig lidt….måske, at forfatteren som psykolog fokuserer for meget på skyld i forhold til at ville spise sundt. Til gengæld er jeg jo modstander af ‘snævertsynet fokus’og hele coach-guru-begrebet. Men jeg tror ikke, at spiseforstyrrelser har ret meget med mad at gøre, men mad har meget med os at gøre.
Jeg er også lidt i tvivl om, hvor udbredt problemet, de belyser i artiklen, egentlig er. Nu bor jeg jo på landet, og det er ikke mit indtryk, at mine naboer går og tænker i tarme. Jeg tror, at en ‘Happy Gut’ vil prelle af her. Men det, der starter som trends hos firstmovere vil jo altid indebære en risiko for at gribe om sig. Som jeg synes, man har set det med f.eks. superbær. Og dog er de danske jordbær – som ingen kalder ‘super’ – jo solgt, før de kommer på hylde. Jordbær med fløde, koldskål med kammerjunker…..der er håb, gamle traditioner overlever (;
Livet er én stor radikal….smil! Du har ret, men vi ruster også af det….Kh Lise
Ja, hjernen spiser med. Ligesom den spiser “Lises formist” i form af tanker og ideer som gør at vi (vores hjerner) bedre optager andet vi læser og fertiliserer vores sunde fornuft med gode ?-tegn. Måske blev dette for kryptisk. Det er bare noget indpakket ros til denne blog. Nu skal jeg læse information 🙂
En af mine ernæringsguruer er Weston Price (google ham), og mht til haver på taget mm, så har han sagt noget i stil med at det altid er bedre at spise noget grønt og naturligt (også fortaler for fritgående kød og æg), uanset om det er økologisk, ikke polluted eller ej. Næringsstofferne overvejer, efter hans mening, det evt. skidt der kommer med, også om det ikke er økologisk eller dyrket på de rette steder.
Men som du altid siger, Lise, det er jo mest holdninger og meninger der florerer rundt. Sandheden, om den kommer, kommer oftest først meget senere.
HeLene: Det var ikke kryptisk, og jeg elsker, hvis mine små bidrag kan øge nysgerrighed og skepsis. Jeg er spændt på, hvad du tænker om artiklen i Information!
Jeg forstår godt Price i den forstand, at gammel mad – som det ofte er i supermarkederne – ikke ‘tikker’ længere. Også hans teori om, at næringsstoffer kan være intakte på trods af pollution. Og hvis det nu bare var gammeldags skidt, som kroppen kender, så ville jeg ikke være bekymret, men det er stoffer, som ikke har nogen normal biologisk proces i kroppen. De genkendes ikke eller endnu værre, de genkendes som noget, de ikke er og indgår steder, hvor de ikke hører til.
Nu er jeg jo på den led så forvænt, at jeg kan dyrke min salat her i en formentlig forholdsvis luftren udkant af landet. Når jeg skal købe – den tid kommer jo om alt for snart – så er jeg ret hardcore øko. Men faktisk på visse ting mere ‘dansk’ (æbler f.eks.), fordi jeg har en mistanke om, at kontrollen måske ikke altid er på plads i al udenlandsk øko. Når det gælder kød, så skal det som minimum være fritgående enten det er to-eller firebenet. Og i øvrigt har du ret….sandheden kommer oftest først meget senere.
Og nu skal jeg læse hos Weston!
Nu tror jeg jo mest WP mener (mente) at man ikke skal fravælge grønt som ikke er økologisk, bare fordi det måske (steder og perioder) ikke findes øko og pænt lokalt og alt det der, altså at det er bedre at spise noget mindre ‘pænt’ grønt end at fravælge det fordi det ikke er ‘pænt (øko osv)’ nok… Lige i linie med at det også kan blive for stramt hvis man har for hårde krav.
HeLene: Fuldstændig enig!
<3