Ingrediensen lugter af puha, men næsen siger jasmin

Fokus på molekyledufte og den kringlede vej til velduft

Christian Plesch, Geza Schön, Mark Buxton, Frank Voelkl, vores egen Zarko Pavlov og alle dem, jeg har glemt har noget fælles. De leger ubesværet med syntetiske molekyler alene eller parrer dem med naturens mere komplekse molekyler for at opnå næsefryd. Det gør andre parfumører også, men de her nævnte er fri af brandkommercielle hensyn, de kan male med næsen, som de vil. Og tænk sig at vide, hvordan et idole-molekyle kan vendes til noget næsepirrende og lystfyldt!

Foto: pixabay.com

Det har – hold nu fast – noget med jasminduft i parfume at gøre, men i sig selv lugter det af afføring.  De to andre molekyler fra jasmin, som man bruger i den syntetiske efterligning, lugter heller ikke for godt. Men når de er sammen, så siger vores næse jasmin.  Det er bestemt ikke lettere at være parfumør på molekyledufte end på de naturlige, der er baseret på essentielle olier.

I øvrigt – da vi nu havde citrus på programmet i går – så er det den eneste frugtnote, man kan skabe naturligt fra citrusskallens olier, andre frugtnoter laves med syntetiske molekyler. Teknologien med at isolere molekyler fra en naturlig duftingrediens har været vigtig for at beskytte truede arter og selvfølgelig erstatte dyriske noter.

Måske har nogle af jer under læsningen fået et memoryopkald om aldehyder i Chanel No5. Men Ernest Beaux var slet ikke den første. Vi skal helt tilbage til 1882, hvor huset Houbigant fandt på at isolere coumarin fra tonkabønner for at skabe den helt specielle bregnenote i deres berømte Fougère Royale. Den første fougereduft var en revolution.

På samme vis kunne Edmond Roudnitska aldrig have skabt Dior Eau Sauvage uden hedione og Jacques Guerlain ikke Shalimar uden ethyl-vanillin. Andre kemiske ingredienser er linalol og farnesol, som indgår i liljekonval, terpineol i syren, geraniol, der har duft af rose. Men navnene på de kemikere, som moderne parfumer skylder deres eksistens, er i dag glemt.

Og dog!

For Karl Bradl og Carlos Quintero, som står bag Nomenclature, hylder og genopliver de berømte molekyler i dufte skabt af parfumørerne Frank Voelkl og Patricia Choux. Og flakonen har tydelig reference til kemikerens laboratorium, den koniske Erlenmeyerkolbe. Bevæger man flakonen, så får molekylemønsteret i bunden ekstra magi. Sprayen kan i øvrigt skrues af og ‘kolben’ genanvendes. Se alle duft i nomenclature HER

Foto: Seneste genistreg i nomenclature, og er du til sjælsforførende sensuelle træagtige parfumer, så få næsen i red_wood og den vil fryde sig over læder-, træ-, jord-, musk-, enebær-, ambernoter. Jeg bruger dem ikke selv de her dybe, varme engang kaldt ‘orientalske’ parfumer, jeg synes slet ikke, jeg kan ‘bære’ dem, men jeg elsker at snuse til dem.

PS: Husk, at molekyleduftene skal på huden for at udvikle sig med din huds kemi. OG: Har du parfumeallergi, så er den syntetiske og den naturlige (essentielle olier) lige allergifremkaldende.