Det er ellers en ingrediens, der gør al hud godt
De bliver stadig flere de lab-konstruerede ingredienser, der snakker med celler og sætter processer i gang eller i stå. Men de får svære vilkår, hvis der er svagheder i hudkonstruktionen. Hudbarrieren skal være tæt, hvis der skal ske noget i de fine saloner en hudetage længere nede.
NMF! Du har helt sikkert set bogstaverne, der er en forkortelse af ‘natural moisturizing factor’. Altså faktorer, der har betydning for hudens fugtbalance og for dens funktion som barriere. Det er et stærkt team med flere spillere inden for sukker-syre-protein-peptid og lipider/fedtsyrer.
Til sidstnævnte gruppe hører en ingrediens, du bare skal elske. Squalane. For den er en al hud pleaser uanset, om din hud er tør eller normal, den er også fin til sart hud og som regel også til fedtet hud. Mange nævner den endog i forbindelse med akne, fordi den er non-comodogen og ifølge visse hudlæger vil regulere den alt for aktive naturlige talgproduktion.
Og squalane volder mere end sjældent problemer med allergi, fordi det er en hudidentisk ingrediens. Faktisk er squalane anti-inflammatorisk og vil gøre rigtig godt på en hud med eksem, rosacea og psoriasis. Og så har squalane altså usammenlignelige fugtbevarende egenskaber.
Det er en multitasker af de bedste, som mange af jer måske er stødt på i forbindelse med A-vitami – i Ansigtscremen for eksempel lige som Beauté Pacifique er stor ynder af squalane også i deres A-vitamin-produkter.
De her to fra Beauté Pacifique er I sikkert bekendt med, Paradoxe til ansigt og krop og antioxidantforstærket med chilenske druer.
Squalane er en stabil udgave af det squalene, der er en naturlig substans i vores huds sebum og altså dens NMF-team (læs under FAQ).
Squalane er en letvægts olie, ufedtet, og optages utrolig hurtigt med glat og glowy hud til følge. Squalane lægger sig altså ikke som visse olier som et fedtet lag men kommer ned mellem cellerne i overfladen. Derfor er produkter med squalane også perfekt makeupunderlag. Og som nævnt er det en stabil olie, og det betyder lang holdbarhed.
På trods af, at squalane lige nu er nærmest her og der og allevegne, så er olien jo i første omgang ikke ny for vores hud men heller ikke som ingrediens, hvor den har været kendt siden 50’erne. Engang hentede man squalene i hajlever, men i dag er det hyppigst oliven eller sukkerrør, der er leverandør.
I Peter Thomas Roth Oiless Oil er squalane fra fermenterede sukkerrør eneste ingrediens, og den føles fantastisk på huden. I Squalan-serien er der flere produkter, også et renseprodukt, læs HER.
Squalane er perfekt til hud morgen og aften og selvfølgelig også huden på kroppen. Plus til håret, hvor det beskytter hårstråene mod at knække og giver glans uden at fedte. Det er altså en ingrediens, du kan bruge til det små og det store – øjne, læber, neglebånd, rens, pleje dag og nat, krop og hår. Og husk, olier anvender man som sidste step.
FAQ: Vi laver squalene i vores lever og herfra sendes det ud med blodet og udskilles altså fra vores talgkirtler. Squalene er altså naturens udgave, men det oxiderer let, det gør ingrediensen squalane til gengæld ikke, fordi man har justeret lidt på den kemiske struktur med det, der kaldes hydrogenering. Processen giver en stabil og holdbar ingrediens med stærke antioxidative talenter.
I morgen har I læsefri fra mig ♥
Annette skriver
Undskyld bøvl med mig. Ja, jeg skriver kun Annette, men pludselig, når jeg trykkede min mail ind, kom efternavn med til dig.
Jeg bliver aldrig ekspert på computer.
Venlig hilsen Annette
Annette Bækgaard skriver
Undskyld Lise, at jeg ikke havde undersøgt, om jeg gjorde noget galt, før jeg skriver og spørger dig om det.
Det er helt min fejl, jeg er lidt flov, men tror, at du bærer over med mig.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette: Jeg har ikke se noget, du bør blive flov over <3
Kirsten V skriver
Jeg har i flere år brugt The ordinary granactive 2%
Jeg overvejer granactive 5% med squalane
Der er vist ikke en mellem variant imellem de 2 styrker.
Jeg tænker på om den vil have mere effekt på mine solpletter mv?
Hvad er din holdning til at steppe op eller blive ved 2%?
Jeg kunne måske bruge 5% på pletterne og hele ansigtet én gang pr uge eller 2???
Jeg syntes at have hørt, at nogen havde problemer med den granactive med squalane?
På forhånd tusind tak Lise.♥️
Lise Grosmann skriver
Kirsetn V: Granactive retinoid er det samme som hydroxypinacolone retinoate og tillægges mange fordele i forhold til retinol herunder, at der ikke samme grad er risiko og rødme og irritation.
Det er den ene form for A-vitamin, der er Anette/beautyspace Ansigtscremen, og her er der 3% men der er også retinyl palmitate OG squalane, som også Beaute Pacifique bruger i sine A-vitamin-produkter.
Ansigtscremen volder i hvert fald ikke min hud problemer, men det er jo ingen garanti for, at du kan steppe fra 2 til 5% granactive med The ordinary. Men i hvert fald vil du få bedre resultater og squalane er som nævnt en god idé.
Men sker det, så kan du jo veksle hver anden nat eller, som du skriver, bruge 5% hvor der er særlige behov.
Jeg håber, det var lidt en hjælp – i hvert fald regnes granactive for en meget fin ingrediens.
God aften <3
Kirsten V skriver
Mange tak Lise.♥️
Jeg skal uden tvivl have købt Ansigtscremen fra Anette. 😍
Det er blot pga jeg er stor forbruger af cremer mv og der er stor rabat på the ordinary lige nu.😊
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: The Ordinary har SÅ mange fine produkter og priserne er jo sådan, at man kan få råd til at eksperimentere lidt med forskellige ingredienser. Der er faktisk nærmest ikke det, de ikke har. Kig ved lejlighed efter deres Copper peptide, som er noget af et ‘powerhouse’ af peptider, der booster kollagen. Jeg tror, den koster omkring 250 kr. og den er flydende, så man bruger kun et par dråber. MEN husk nu først at bruge de ting op, der er åbnet ((; <3 lise
Kirsten V skriver
Mange tak for dine gode råd Lise.
Kirsten V skriver
Er det den der hedder Buffet + Cooper pepties 1%?
Jeg går ud fra at den bruges om dagen og ok med granactive om natten?
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: Ja, den bedder “Buffet” + Copper Peptides 1%. Ja brug du den om dagen og granactive om natten, men du kunne også bruge bare den ene af dem morgen og aften.
Annette Bækgaard skriver
Lige et spørgsmål Lise, hvorfor kommer mit efternavn på? Det er nyt, det plejer kun at være fornavn.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Anette Bækgaard: Hvor….her i kommentarfeltet eller nyhedsbrevet? Men om det er det ene eller andet sted, så kender jeg ikke svaret, jeg gør som jeg plejer og sådan noget digitalt noget, det gør ikke altid som det plejer ((;
Annette Bækgaard skriver
Kære Lise
Jeg smilede, da jeg læste, du skrev om de fine saloner.
Har du en ide om, hvilke produkt af Peter Thomas Roth, der vil være godt på eksem på mandeben?
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Annette Bækgaard: Kære Annette, Ja, ord smitter og man kan komme til at låne dem (; Peter Thomas Roth har en squalane-olie – Oilless Oil. Men hvad med at kigge efter noget carbamid. Det er der mange, der har….Faaborg Pharma og Dermaknowlogy for eksem. Læs hos sidstnævnte, der jo er lavet i samarbejde med hudlægeUffe Koppelhus https://dermaknowlogy.dk/?gclid=EAIaIQobChMI3uP9_Z2y-wIVEs13Ch2lMgv-EAAYASAAEgLMYfD_BwE
God dag og mange hilsener, lise
Annette skriver
Tak for svaret. Mht efternavn, er jeg så “privat”, at jeg gerne ville nøjes med mit fornavn.
Venlig hilsen Annette
Lise Grosmann skriver
Anette: Jamen, så nøjs du med at skrive Anette, jeg kan jo se din mail her hos mig <3
Karin Winther andersen skriver
Min hud elsker også squalane 😌 og god tur i store by 🍂🍁🧡🤎
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: Som resten af dig ved den, hvad der er godt <3
Og det var så fin en tur i byen, hvor jeg gav mig tid til at gå ved havn og kanaler og i de gamle gader - de steder, hvor København stadig er en smuk by og man stadig kan se tårne og spir (;
PS: Kan du hjælpe joan friis jensen, der spørger, hvor hun kan købe kveller-te. Jeg har prøvet at google men fandt ikke rigtig noget. Har bare gættet på NaturDrogeriet, fordi de har så mange naturteer!?
Karin Winther andersen skriver
Jeg har ikke ledt efter kveller te men køber frisk Salturt hos Madkurven.dk .
Jeg kan se at hvis man søger på kveller te, så kan man købe alle mulige teer fra timian til jeg ved ikke hvad . Og der er ingen kveller i nogen blanding. Jeg ville tørre den friske.
💚🤷🏼♀️
Karin Winther andersen skriver
Ps
Camilla plum sælger kvellerfrø, som man kan så til foråret 💚 med et drys salt imellem eller med et dække af tang. Siger hun ☺️ Og jeg tror hende!!
Lise Grosmann skriver
Karin Winther andersen: Vi tror, at fru Plum har styr på det (; Jeg videregiver dine tips og takker. Jeg kunne heller ikke google mig til noget kveller-te, så der er nok ikke noget.