Det er heller ikke nødvendigt, budskabet er forstået.
For se bare, hvad der står på emballagen nederst. Jeg smilede stort, da jeg så det. De søde folk hos Màdara’s danske distributør, som har sendt mig den, vidste bare, at det var lige, hvad min hud led under og trængte til. Så det kan lade sig gøre at undgå ordet, som vi har besluttet at gøre fælles front mod med Anette.
Màdara Booster Trio er ampuller, og de anbefales til en 10-dages kur og så efterfølgende vedligeholdelse 2-3 gange om ugen. Hvis I spørger mig, så synes jeg, det er rigtig fine hudsager. Der er ikke nogen af dem, jeg ikke med glæde ville lægge hud til. Både Antioxidant og Hyaluronic boosterne er jo universelle hudbehov for at skabe en stærk og modstandsdygtig hudbarriere. Det vigtigste overhovedet i alles hudpleje.
Og så er det jo også lige vand på min kæphest (hvis der ellers var noget, der hed sådan), at man anbefaler denne enkle rutine
og selvfølgelig med det, man gerne vil have i snak med cellerne, inderst. Ikke noget overflødigt. Bare klar tale med gode effektive ingredienser. Prisen for en 10-dages kur er 250 kr. Læs mere HER. Màdara har ikke bare taget en klassisk hudplejerutine op med ampuller, de følger selvfølgelig også en voksende ny trend. Nutraceuticals, hudpleje indefra. Fordi den udefra ikke kan gøre det alene, hud er jo et levende organ. Læs om Day Dose under Nyt & Nyttigt.
ALLE FOTOS: Màdara
Anette Ninon skriver
? Jeg skyndte mig ud i min have og hentede en lyserød rose, da jeg så dit billede, så nu står den i min mormors vase og glæder mig. ?
Lise Grosmann skriver
Anette Ninon: Jeg forstår dig så godt, det er et yndigt billede. Jeg er også heldig endnu at have nogle af de lyserøde tilbage…og en her på skrivebordet. Åh, den duft <3
Ida Østergård skriver
Kæphest eller ej, hvor ser de bare så spændende ud !
De må bare prøves !
Stine Sommer skriver
“Vand på min kæphest”. Jeg elsker det! Jeg har osse et par kæpheste, som jeg vander jævnligt. Jeg vil citere dig for det skønne udtryk fremover. Sproget udvikler sig jo med dem, som bruger det. En dag bliver det alment kendt, Lise 😀
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Du behøver ikke citere mig, vand du bare dine kæpheste <3 Jeg tænkte ikke over det, da jeg skrev det, men der er jo mange pudsige sammenblandinger af gamle talemåder i dag. Ind imellem nogle, der overhovedet ikke giver mening. Så du har måske ret Stine, en dag er vi ikke de eneste, der vander kæpheste. God aften kære
HanneTS skriver
“Vand på min kæphest”… Ha, ha, ha, den var ny ?. Fine ampuller ?
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Hi hi, ja det kom sådan bare lige ud i fingrene, da jeg skrev (; Stine Sommer mener, at det kan gå hen og blive helt almindelig brugt (se Stines kommentar). God aften kære
HanneTS skriver
Ja, som Stine skriver, så udvikler sproget sig i takt med, hvordan det bruges.
Min søster sagde, den gang hun var lille: “med hiv og næppe”. Vi har ikke sagt andet i min familie lige siden, og ind i mellem må jeg tage mig i det, når jeg snakker med andre ?
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: Ja, somme tider til det uheldige (jeg håber ikke ‘vand på min kæphest’ breder sig fra dette forum (; ….) og andre gange til det sjove. Jeg genkender det med at sige fjollede familieting til andre….min bror sagde, da han var lille: Nu kommer solen, så kommer lykken og så vender vi alle sammen ryggen til. Det var næsten rigtigt, men det var kun sorgerne vi alle sammen vendte ryggen. Sød var den – og han.
HanneTS skriver
Årh, hvor fint! Ja, der kommer nogle spøjse og sjove ord og vendinger frem en gang i mellem. Rigtig god eftermiddag, kære Lise ?
Lise Grosmann skriver
Hanne TS: I lige måde, jeg håber, du også har sol <3
@leafysmoothie skriver
De er så fine og hvor er jeg glad at de ikke er i glas. Babor i al ære, så fine, men knap så sjov når man knækker den lidt skævt og må smide den ud grundet glassplitter. Og gode at rejse med er de også Madara-erne! Nice!!!
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Ja, man føler sig sådan lidt usikker, når man knækker en glasampul, for om det nu lykkes at den knækker rigtigt. Men glas har jo sine fordele. Du har ret, Madaraerne vil da være perfekte til en ferie – især fugt og antioxidanter, hvis det går til sol eller ski. God aften kære