Hvem ka’ Pukka! Og nu gør mr. Pole det igen, laver nye teer til sortimentet. Endda flere matcha-varianter (måske kan jeg endelig overtales med en af dem).
Sebastian Pole kalder matcha ‘grønt guld’, og han har jo ret, for grøn te har papirerne i orden, som Anette ville skrive. Matcha er modsat traditionel grøn te ikke hele blade, men derimod pulveriserede blade uden stængel og vener – altså kun selve det tynde, fine blad malet til pulver. Og når det er Pukka, så er der selvfølgelig tale om økologisk te.
Tre bestsellere – Supreme Green Matcha og Clean Green samt Cool Mint – relanceres med en ny Matcha blanding og skifter navn til Supreme Green Matcha, Clean Matcha Green og Mint Matcha green. Nyhederne er Ginseng Matcha Green og Sweet Vanilla Grean, som skulle have det for mig uforståelige talent at opfylde søde cravings. Altså taler vi Summerbird flødeboller, så glem det Sebastian!!!
I kan købe teerne HER og læse mere.
Og det her var ren overspringshandling, så nu triller jeg videre med rystende hånd!
Det var vist den samme alligevel. På hjemmesiden hedder den det samme navn, som min gør.
Har du prøvet Matcha fra Byoh? Jeg har endnu ikke oplevet en bitter skål der fra.
Christina hansen: Nix no Byoh heller, men jeg forstår, at jeg må prøve….tak!
Tak for info! Det er på tide med en udrensning ?
Elsker grøn te! Og Pukka! Er ikke kommet med på matcha-bølgen…synes den almindelige grønne (og hvide..) er fin nok til mig. Men næste gang der skal handles Pukka til lageret, kunne det da være at en af de nye liiige skal prøves 🙂
Sisi: Jo, jeg der har lidt samvittighed over ikke at drikke matcha, synes også, det er noget af en bølge (;
Vi er vilde med Pukka her i huset. 🙂 Og det er ikke en tynd kop te 😉
Kirsten V: Efter at have mødt Sebastian Pole flere gange og ligeså folkene bag herhjemme (naturesource), så ved jeg, at her får jeg ikke gift med i købet. De vildhøster bæredygtigt i enhver forstand og ellers dyrker de lokalt. Men produktionen foregår i England. Pukka er og bliver mere end bare kønne emballager.
Jeg er glad for de grønne pukka (matcha varianter) og har flere, men er nogle gange også forvirret over deres navne skifte, de ha også gjort det nogle gange med de andre te (den med chamomille den kan jeg ikke huske fordi den skiftet navn, flere gange? Dog er den altid god). Det er sikkert for at rydde op og gøre det mere systematisk, men det kan også blive lidt forvirrende især når navnene ligner de gamle navne meget og indpakningerne er lidt lignende (og meget smukke). Men glad for dem er jeg, de med matcha er især gode at have i tasken når man ikke kan nå sin rene kop matcha fx på rejser eller hos venner som er i Lipton land… Favoritten til det er den med supreme i navnet. De har (haft) også en grøn med jasmine som var virkelig god og velduftende. Jeg tror jeg er nødt til at gå og systematisere min samling asap.
HeLene: Du er betydelig stærkere i det her matcha-univers end jeg er. Dog er jeg ikke i Lipton land….skønt udtryk!
Og i øvrigt har du fuldstændig ret, de laver meget om på navnene. Hvis man er urtemester som Sebastian Pole er det vel også nærliggende at forbedre opskrifterne, hvis man finder/tænker nyt, men svært for forbrugerne at holde fast i en favorit er det. Min er og bliver Three Ginger med ekstra ginger. Men næste gang må jeg vist snuppe en af de matchaer med, det matcha jeg har smagt har bare været så pokkers bittert.
Du skal bare have en dejlig matcha latte, så bliver du bidt, det er ikke bittert! Alle slags mælk/plantemælk virker men jeg er især glad for kokos og mandelmælk. Især kokos som jo er meget cremet. LOVE!!!
HeLene: Ja, du har nævnt det før, men jeg kan ikke lide mælk, drikker f.eks. aldrig latte (kaffe). Det er rigtig flovt, jeg som skriver om sundhed og ved, at matcha er pokkers sundt. Jeg synes jo også, at det rigtige ritual er smukt, men…..! Måske er det den Pukka med mint, jeg skal købe næste gang, og så se, om jeg ikke kan komme i gang.
Christina hansen: Jeg har dem ikke kære, Pukka har bare spredt rygtet. Har du læst hos naturesource (linket)!
Jeg har den ‘Supreme Matcha Green’ og min anden grønne te ligner til forveksling den oppe i højre hjørne. Men den hedder ‘Cool Mint Green’? Det var da mystisk!
Den må have taget navneforandring…
p.s. min holder til 09.2018 🙂