Men det føles svært i år
Jeg er i den grad med på den kamp for kvinders ligestilling, der stadig er behov for, men jeg synes måske nok, at man i dagens mediekaos herhjemme ind imellem taber de vigtige opgaver af syne. Og så føler jeg mig lige nu langt mere knuget af en verden i kaos. Men på den anden side, så er netop kvinder nok en vigtig faktor derude for at vende udviklingen.
Der var en, der så det, men lige nu virker det som om, at hun tales ned sammen med de konkurser, der kører og herhjemme allerede på nær nogle få har ført til lukkede The Body Shop-butikker.
Jeg mangler at nogen generindrer den sti, Anita Roddick trampede, da hun inddrog små kvindekollektiver rundt om i verden som leverandører af ingredienser. Og hun tog ud og mødte dem, gav dem følelsen af at være noget, at bidrage med noget, der også kunne forsørge deres familie. Det kunne ligefrem tænkes, at vi kom nærmere fred på jorden, hvis vi handlede i respekt med hinanden og alle fik mad i munden.
Og social ansvarlighed var jo bare en af de vigtige indsatser, som The Body Shop stod for. Også i starten efter L’Oréal’s overtagelse i 2006. Planchen herover med de gyldne løfter er fra 2016 og i 2017 solgte L’Oréal til Natura Cosmetics SA, og alt lød betryggende i forhold til løfter om etiske forretningsmetoder, bæredygtighed og social ansvarlighed. Men det holdt ikke og man glemte, at man havde ideologisk guld og i 2023 endte The Body Shop hos investeringsselskabet Aurelius. Anita Roddick døde selv 64 år gammel i 2007. En ganske grum historie.
For 10 år siden havde man herhjemme det mest dedikerede team af ansatte og ikke mindst den presseansvarlige. Jeg har i mine mange skriveår aldrig – som i ALDRIG – oplevet så meget engagement i alt fra kvindekrisecentre, væresteder for unge, julemærkehjem, Red Barnets asylcenter, kræftramte unge, flygtningebørn og selvfølgelig modstand mod dyr til forsøg. Så vidt jeg husker blev pressechefen fyret i 2019 og alle glemte tilsyneladende alt det, der var The Body Shop’s signatur. Mærkelig sammenligning kan jeg godt se, men det er lidt som med Coop og Irma.
Ja, Anita Roddick blev millionær af at sælge men det behøvede jo ikke forhindre køberne i at pudse guldet, de havde overtaget dyrt. En historie om etisk og miljømæssig ansvarlighed som utallige har været inspireret af eller måske ligefrem plagieret. Jeg startede i øvrigt mit skønskriveri samme år, som Anita Roddick startede The Body Shop, og som jeg tidligere har fortalt, så mødte jeg hende i 1992.
Det var i forbindelse med udgivelsen af ‘Krop & Sjæl’*, og jeg har stadig min signerede udgave, hvor hun skrev: “To Lisa, Love until it hurts”. Hendes udstråling/karma – eller hvad I vil kalde det – var så stærk, at man kunne mærke, hvor hun befandt sig i rummet. Ikke fordi hun larmede lydmæssigt eller visuelt – det var rent og skært nærvær, der strømmede ud i hele rummet. Noget efterhånden meget sjældent.
* Hun donerede alle indtægter til mennesker i social nød. Det havde hun selvfølgelig råd til, men man kunne da komme i tanke om nogle stykker, der ikke deler ud. I øvrigt fik hun i 1989 FNs ‘Global 500’ miljøpris.
Listen over kvinder, der har trampet stier er heldigvis lang. Jeg så en lille lokal virksomhed nævne Marie Curie (1867 – 1934) på Instagram. Jeg har læst hendes historie og man må nok sige, at den sti, hun fulgte, var op ad bakke i modvind. Ikke desto mindre løb hendes forskning op i to Nobel priser. I øvrigt fortsatte Curie-kvinderne i videnskabsland og madame Curie’s barnebarn (f. 1927) lever endnu.
God weekend til jer og forhåbentlig med det vejr, vi nyder lige nu ♥ Jeg må over til kokammeraterne senere i dag. Hvis I kommer til Odsherred og ikke har været der, så må I besøge det fredede naturgenopretnings-område Korevlerne, hvor de tykke køer går og har det godt. HER kan I hente inspiration til andet at se/besøge her i mit vandland.
Alt var pakket ind i frost og tåge i morges, men de genfandt livet selv om deres sæson er ved at udløbe ♥
Anneka skriver
Kære Lise
Hun har garanteret kunne se din ildsjæl! 🧡🔥
Hvor blev jeg ærgelig da jeg så Body Shop lukkede i den nærmeste by. Som ung var jeg så begejstret for dem, især fordi man kunne få næsten alle produkter i små størrelser. I fine små glas med sorte låg.
Smukt.. “Love until it hurts” Ildsjæle må vel føle dyb kærlighed ellers er der ikke noget at brænde for. Du udtrykker så tit så meget kærlighed til naturen, livet og verden..
Der er så meget at kæmpe for, så meget at støtte – og jeg føler ofte afmagt for hvor er der meget “larm” der fjerner fokus fra det vigtigste
Apropos kvinders kampdag, men måske lidt på afveje, jeg ‘opdagede’ først Anne Marie Carl Nielsen da der blev sendt et program om hende i tv. Tal om at kæmpe! ..
Hendes ‘havfrue’ skulptur er så stærk og historien bag den er så smuk og gribende. Jeg kan ikke forstå den ikke blev dén havfrue vi forbinder med H. C. Andersen. Hun er en beundringsværdig stærk kvinde uanset tidsalder
♥️ Rigtig god weekend
Lise Grosmann skriver
Anneka: Kære Anneka, hvor er du bare <3 Nej (; det var nu mig, der 'fornemmede' hende før jeg talte med hende og fik bogen. Og som jeg skriver til Liv, så havde hun det unikke nærvær, som faktisk få mennesker har, og det giver jo en følelse af, at det betyder noget for dem, den samtale, man har. Det har vi mere brug for, og jeg tror, at det kommer, for der komme altid en mod-trend, når noget er kørt langt ud, som det er med de små skærme i hånden på folk altid.
Love until it hurts - det er vel ikke kærlighed uden (; Om det nu er mellemmenneskeligt eller en sag eller kærlighed til 'naturen, livet og verden', som du formulerer det så smukt på mine vegne <3
Jeg er frygtelig passioneret og det kan være trættende for andre mennesker, så til min fødselsdag sidste år fik jeg 'Damer, der var for meget' af min nevø med et kærligt smil og knus. Men bortset fra titlen skyder den nu en del højere end jeg kan være med.
Bogen handler om nogle af dem, der trådte stier og gik imod og kæmpede for frigjorthed for kvinder. Nordiske valkyrier, som jeg læste et sted. Og vi taler kvinder i tiden mellem 1884 og 1919. Lige da jeg læste, at du nævnte Anne Marie Carl Nielsen syntes jeg, at hun var en af dem. Men jeg tjekkede, og det er hun ikke, men hun bliver måske nævnt.
Jeg kender ikke meget til hendes kunst, men ja, hendes havfrue ville nok byde ind med mere fantasti og dem, der strømmede til for at se den ville føle, at de så noget særligt. Det kan man jo ikke sige om den ved Langelinje.
Rigtig dejlig weekend også til dig og stort tak for dejligt skriv med smukke ord til mig <3
Liv Davids skriver
Tak for en dejlig tekst. Jeg har haft et nært forhold til The Body Shop, og jeg kan huske hvordan jeg fandt deres første lille butik i Nørregade, mener jeg det var.
Jeg arbejdede selv nogle år i deres butik i Københavns lufthavn. Vi, mine kolleger og jeg, var så heldige at besøge The Body Shop i London og ikke mindst fabrikken. Det var en stor oplevelse.
Desværre var jeg ikke så heldig at møde Anita Roddick, men fik dog et signeret eksemplar af hendes bog, som jeg sidenhen desværre har mistet.
Jeg savner stadig et par af mine yndlingsprodukter fra den tid.
God weekend 💜
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Tusind tak siger jeg for en dejlig kommentar og en dejlig historie. Det har sikkert været mere lærerigt og spændende at besøge butik og fabrik, men jeg må indrømme, at hun gjorde et stort indtryk den korte tid, jeg talte med hende. Det er få mennesker, der holder nærværet, når man taler med dem, for ofte har man antenner ude efter, hvad der ellers sker i rummet.
Jeg kan ikke forstå kritikken af emballager og produkter, som jeg har læst. De har trods forskellige ejere holdt nogenlunde fast i et design. Og i øvrigt haft gadekunstnere o.a. til at lave design. Og så havde de også nogle signaturingredienser, hvor hamp var en af dem mange år før vi så andre produkter med den ingrediens.
God weekend kære <3