Nu gjorde jeg det igen. Købte stearinlys. Altså lys af ren stearin. Fordi de brænder så pænt og ikke drypper – og hvis de gør, så klistrer det ikke på bord eller dug. Men selv om man ikke umiddelbart kan se det, så oser de, og osen er ikke sund, jeg ved det. Og min gode blogkollega Helene Randløv delte en artikel på facebook, der mindede mig om, hvor galt det er: 10.000 partikler/cm3 i minuttet. Pænt mere end cigaretter. Og myldretidstrafik. Host!
Havde jeg nu truffet et af de kloge valg, vi hele tiden bliver stillet over for, så havde jeg købt rene soyalys og var sluppet for de op til 100 gange flere partikler stearinlyset udsender. Jeg gør det næste gang, og jeg tror, mit valg falder på By Ransborg. Fordi ingeniør John Sørensen bag firmaet har lavet sit hjemmearbejde og undersøgt sagen grundigt. Du kan læse – og købe – her. Sød gaveidé faktisk!
Nu vil jeg så følge hans gode råd fra artiklen på dagens.dk for dog at minimere mængden af de ultrafine partikler, som sniger sig ned i mine og mine uskyldige gæsters lunger. Vi taler ifølge John Sørensen om bl.a. tjærestoffer, som kan starte en betændelsesreaktion og give DNA-forandringer.
# Hold vægen kort, stor væge giver mere sod.
# Undgå at lyset står i træk eller over en radiator, blafrende flamme soder mere.
# Beskær lysets kanter. Står flammen i et hul, får den mere ilt og soder mere.
# Pust ikke lyset ud, det får udledningen af ultrafine partikler til at eksplodere. Brug lyseslukker – eller fingrene!
# Luft ud når der har været tændt lys.
Skriv et svar