Ser det bare hyggeligt ud det her! Så se at få shoppet nogle cookies, lemon curd, afternoon tea og hyggelys, så du kan dække op næste søndag. Men Crabtree & Evelyn’s skønne kagedåser og fine æsker kan jo også vække gavegenet i enhver (se priser nederst). Personligt har jeg efterhånden noget af en samling af tomme cookie-rør, som jeg ikke nænner at smide ud. Er der nogen derude, der har en idé til genanvendelse?
Rund kagedåse med 500 g kager 319 kr., glas med 290 g lemoncurd 69 kr., Cookies i rør 79 kr., Breakfast Treat Tin 339 kr. (de fem nederst i billedet), Afternoon Tea, 59 kr. og det traditonsrige Noel-lys med duft af tranebær, fyrrenåle og appelsin, SÅ er det jul! 349 kr. for det store (50 timer) og 169 kr. for det lille (20 timer). Du kan købe bl.a. i Magasin og her
Fotomontage Jørgen Frandsen, der atter engang har fortolket det indbyrdes størrelsesforhold frit!
Lærke Bjorholm skriver
Hovsa læste ikke den tidligere kommentar ordentlig. De kan også bruges til pensler, jeg maler selv en del, ved ikke med dig, eller makeuppensler. Når det bliver forår igen kan et par bøgegrene der er lige ved, men også kun næsten, ved at springe ud være flotte og så kan man se bladene folde sig ud for hver dag der går 🙂
Lærke Bjorholm skriver
Når nu de er i metal vil jeg sige vaser eller, men hvor høje er de? 🙂
Lise Grosmann skriver
Smart idé med pensler eller blyanter/penne Lærke. Og vaser…sødt sikkert. De er 16 cm, så må jeg bare håbe, de er vandtætte – kagetætte var de ikke, de forsvandt “som dug for solen 😉
Lise Grosmann skriver
God idé, tak Sabine. De er 16 cm høje, så det er jo ikke de store plakatstørrelser, de kan klare. Men til de særlige forsendelser til de særlige personer kunne det være sødt. I øvrigt er de i metal!
Sabine skriver
Afhængigt af hvor store rørene er kan de være gode at have ved hånden hvis du får brug for at sende billeder, plakater eller lignende med posten og gerne vil undgå at de bliver mast eller krøllede 🙂