Der er en gammel talemåde, der siger ‘Når det regner på præsten, så drypper det på degnen’. Symbolikken passer på den helt kolossale ikke mindst teknologiske udvikling, der er sket inden for hudpleje de senere år og hvad det har betydet for makeup. Og her ikke mindst foundations. Bortset fra, at La Mer The Soft Fluid Long Wear Foundation rettelig må kaldes hudpleje med farve og en hybrid af The Soft Lotion.
Og vi taler hybrid i luksusklasse way forbi BB-cremens lettte dagcreme med lidt farve! For det er det, kvinder fra millennials til baby boomere efterspørger. Produkterne skal kunne noget ekstra og dermed doble op på hudplejen med beskyttelse og hudforbedrende ingredienser í form af antioxidanter, hyaluron, peptider osv. Makeup skal kunne do wonders, farve er ikke nok længere!
The Soft Fluid er således ikke bare en sublim foundation i makeupforstand, hvor pigmenterne leveres i mikrokapsler og derfor blender usynligt med huden, den indeholder også ‘miracle broth’, faktisk to fermenter, det ene med stamceller, plus peptider. Plus fugt og leveret med samme teknologi, som anvendes i Soft Lotion forstås. Så huden har det godt. Og ser fab ud…..luminosity, et ord der er svært at finde noget passende dansk for.
Et tip fra Sarantis Tsimilimis! Undlad foundation på næsen, brug bare pudder, det giver et umakeup’et look. På kinderne skal der til gengæld ikke anvendes pudder, for det fjerner det naturlig glow.
Forklaringen er selvfølgelig, at næsen er det sted, hvor al hud fedter i nogen grad og har større porer, mens kinderne omvendt er det tørre område af huden. I øvrigt demonstrerede Tsimilimis, hvordan det løse pudder kan lægges på hud, der er helt nyfugtet (han brugte vand) uden at hænge i og klatte. Det er så fint i partiklerne, at det nærmest virker flydende. Se priser på det hele HER
HeLene skriver
Det så lækkert alt sammen. Det med næsen må testet. Til nytårsaften prøvede jeg med held at bruge min øjenskygge primer på næsen før foundation som jeg læste et sted var godt. Det virkede.
Har lige ryddet op i mit makeup grej. Det skal altså opdateres i år. Mit forkus er jo altid plejen, men nu må jeg lære at lege lidt mere… Måske?
Lise Grosmann skriver
HeLene: Kvik pige og selvfølgelig….en primer er en primer! Og du er klar til hybriderne kan jeg læse, måske den, jeg skriver om i dag (;
Eva B skriver
Fagre nye verden
Det er altså ikke til at stå for – hyaluron og stamceller allover. Cool
Lise Grosmann skriver
Eva B: Vi vil ha’ allover….med 20%. God aften kære!