Og det var en tiltrængt påmindelse
Jeg ved ikke, om I fik læst HER, kloge ord som sædvanlig og spot on. Selv har jeg minus 7 år arbejdet med skønhed siden jeg var 18 år og siden 1980 kombineret med sundhed på alle planer, men jeg ser ikke ud, som dengang. Vel er jeg langt fra nogen dr. Obagi, men forhåbentlig ligner jeg én, der har haft styr på at pleje min hud.
Som Anette skriver: “Pointen er, at det er helt galt at drage andre menneskers udseende og alder ind i noget, der handler om videnskabsfaglig tilgang til et håndværk.” Dr. Obagi, ZO Skin Health, som Anette og hendes veninde søgte i LA, gav klar besked om deres huds tilstand ud fra et fagligt højt niveau, men straks gik det løs i kommentarfeltet med kritik af ham og hans alder og udseende.
Jeg har det personligt sådan, at fordi jeg ved, hvordan jeg selv arbejder på mit felt, så søger jeg viden hos klogere-end-mig-mennesker med samme passion selv om de bliver 80 næste gang som dr. Obagi. Og netop det ramte Nathalie’s kommentar ned i:
“……..jeg stoler mere på bl.a. erfaring og i dette tilfælde Obagis hud. Jeg kan langt bedre forholde mig til at han tager sig af sin hud og oplever udfordringer med alderen, fremfor en helt ung hudlæge som endnu ikke oplever aldrende hud. Så bliver snakken jo bare teoretisk for deres vedkommende – og det kan de have helt styr på. Men hvis de har ældre hud og viser at de kan pleje og passe den, så er jeg langt mere tryg.”
At det ikke er der, vi er, fik jeg syn for ved et nyligt digitalt pressemøde. Det var især rettet mod de professionelle, og i dette tilfælde dem, der arbejder med SkinCeuticals i praksis og på klinikker, og man ville åbenbart overbevise dem om, at man sørgede for, at serien fik stor synlighed (underforstået, at de fik stort salg) og tilsyneladende også, at man søgte ud til en ung målgruppe.
Derfor havde man entreret med unge smukke influencere med en millionmilliard følgere. Og da man spurgte den ene af dem, hvad hun sagde om produkterne til sine følgere, så svarede hun, at hun sagde, at hun især var glad for C E Ferulic Acid Serum og at den var god. Ikke mere. Ikke noget om oplevet effekt eller teknikaliteter om indhold, og dem er der ellers nok af lige i forbindelse med den serie. Og C E Ferulic er legendarisk.
I dag er der ‘antioxidant’ her og der og allevegne, men det var der ikke dengang i 1992, da en sværvægter af en forsker, Sheldon Pinnell, skabte The Turning Point in Antioxidant Ressearch, som de selv med rette skriver på deres site. Blandt andet med det første vitamin C patent.
Dr. Sheldon Pinnell er desværre død, men der ligger nogle videoer på deres site, hvor han bl.a. fortæller, at det ikke drejer sig om en masse procenter men kombinationen af antioxidanter og at bruge dem, der kan komme ind. Og han nævner vitaminerne C og E, der arbejder naturligt sammen i kroppen (E-vitamin gør C-vitamin fire gange så effektivt), samt ferulic acid, som laves af alle planter for at beskytte sig mod sol, og så phloretin, som er antioxidant fra æble.
FAQ Oxidativ stress forvoldt af reaktive oxygenarter (reactive oxygen species/ROS), som vi bare kalder frie radikaler, er løsslupne molekyler på rov efter det elektron, de mangler og som antioxidanterne donerer uden selv at blive radikaler på rov. Men kamp slider og derfor er det godt at være flere, så der er nogle til at samle en op. Og SkinCeuticals er uden sammenligning førende på det område. Der står meget mere HER
Anledningen til førnævnte digitale pressemøde var lanceringen af et par udvidelser af Phyto A+ serien med bl.a. Brightening Treatment med azealic acid og arbutin, og så bliver det heller ikke meget mere effektivt, hvis man har brug for hudopklaring. Prisen ligger omkring 600 kr. og det er forholdsvis billigt i SkinCeuticals, hvor C E Ferulic for eksempel koster cirka det dobbelte.
Dyrt! Alt er relativt, men der er mange nye serier, der ikke har halvdelen at have det i (forskning, bevis for effekt m.v.), men ikke sætter priserne derefter. Det koster at forske og udvikle. Spørg ham HER, om det lige faldt i hak i første forsøg med det vækstfaktorprotein. Lige som Pinnell nok også har måtte sige forfra et par gange undervejs, før han stod med lige den antioxidantkombination, der arbejdede sammen og i huden.
Her en ‘In Memory of Dr. Sheldon R. Pinnell’ video – dedikeret og hyggelig ser det ud til, at han var!
GOD bededagsferie med en kærlig hilsen fra mig ♥
Skriv et svar