Der skal ikke så meget til at puste til min passion, og det gjorde Katja/Pudderdåserne med sin kommetar på bloggens facebook i går og Tim gjorde det med en kommentar HER. For jeg havde jo skrevet, at jeg ville springe det, nogen måske forbinder med det etiske, over i forbindelse med, hvorfra man henter kollagen til de for tiden så populære kosttilskud.
Tillad mig at begynde med en historie, jeg husker fra jeg var barn…
I korthed handler historien om en mand, der holdt op med at spise kød, fordi han syntes, det var synd for dyrene at slå dem ihjel. Han blev altså vegetar. Men så skete der det, for denne særligt følsomme mand, at når han hev en gulerod op af jorden, så kunne han høre, at den skreg. Manden nænnede nu heller ikke at spise planter, for det er jo også liv. Deraf fulgte det uundgåelige, manden døde.
Jeg husker historien, men den kom nu ikke til at præge mine kostvaner før langt senere. Og det var nok også nærmere logikken og fornuften, der vandt. Så jeg blev ikke fuldblodsvegetar. Men i øvrigt – shhh sig det ikke til nogen – så siger jeg tak, når jeg hiver en gulerod op.
Foto: pixabay.com
Det her er sådan det er derude i livet i al sin ubærlige brutalitet. Og selv før vi spærrede dyr inde, men jagede på mere lige betingelser, da spiste vi kød. Plus fisk og skaldyr. Sikkert også larver. Og selvfølgelig planter. Man skal vist længere tilbage end selv en Willerslev kan spore for at finde tegn på, at menneskeheden som helhed var rene planteædere.
MEN man skal ikke så langt tilbage for at huske, at dyr havde det bedre end mange dyr har det i dag. Og DET bør vi gøre noget ved. Og så i øvrigt indse, at kød på bordet hver dag i den grad er en belastning for det klima og miljø, som alle har så travlt med at ville redde med alle mulige initiativer, der helst ikke lige skal ramme for hårdt i deres eget liv. Det er nemmere at være frelst end fornuftig.
Og ja, jeg bilder mig ind, at jeg hører til de fornuftige og tager besværet og de ekstra omkostninger ved det. Der kommer for eksempel ikke kød på bordet her, der ikke er økologisk, så jeg har minimum af sikkerhed for, at dyrene har haft et liv, der bare tilnærmelsesvis minder om et naturligt frit liv, som de jo egentlig har krav på. Vi bliver ikke frigjort for den forpligtelse ved at kalde dem ‘produktionsdyr’.
PS: Der er anbefaling af en bog HER, som du måske kunne have lyst til at læse.
Lad os nu forestille os, at vi nåede derhen (igen), at de dyr, vi spiser, havde haft et liv som de her to, som jeg prøvede at komme i snak med forleden. De går på et naturområde ved Sonnerup skov her i Odsherred. Der venter dem et liv som malkekøer, hvor de også går på marken, ved jeg. Men en dag hører også en malkekos liv op. Og så sker måske det her…
Foto: pixabay.com
De og kvæg bestemt til bøffer ender som på foto herover. Og når jeg står og snakker til de to kvier, så kan jeg slet ikke holde ud at tænke på at andre med lige så store dejlige øjne og lådne ører gør det. Men det går det ikke over af, for mennesker spiser kød, som de altid har spist kød.
Foto: pixabay.com
Lige om lidt er det koldt, og så begynder vi at lave simreretter. Og hvis man er med på bone broth trenden, så laver man langtidskogt suppe af kraftben. Da jeg var barn kunne man stadig købe kraftben hos slagteren, og min farmor lavede de dejligste supper.
Det var og er nærende mad. Og råvarer til kollagentilskud i fast og flydende form, så huden kan holde sig spændstig og leddene smidige. Og hvad så med resten? Er det ikke en pokkers forpligtelse, når man tager et dyrs liv, at man bruger alt?
På Rørvig loppemarked står en gammel børstenbinder og selv ikke min mand og hans håndbyggede knive og hånddrejede plantepinde og garnholdere kan trække så mange kunder. Kvinder (især) i alle aldre står i kø for at købe hans store og små pensler, børster og koste. De er lavet af dyrehår/pels/børster hver og en og beregnet til alt fra flaskerens til gulvskrubning.
Og uanset, hvilket standpunkt, man har i det her, så har jeg testet nok makeuppensler/børster i mit liv til at sige, at intet kan måle sig med ægte hår i makeupfinesse.
Til alle jer, der aldrig spiser kød: Sæt jer ordentlig ind i, hvor/i hvad I får den nødvendige næring. Det er ikke nok at spise et par hypede frø og bær, skulle jeg hilse at sige efter at have læst og skrevet om sundhed i velsagtens 30 år. Det er kun fornuften, der holder.
PS: Hvis du har have og gerne vil udvide med kompost, så fortæller husgartneren HER
Foto på forsiden: pixabay.com
Kære Lise og alle jer andre der har lyst til at læse med – jeg bliver aldrig vegetar eller veganer. Hos os spiser vi ikke kød hver dag, og det behøver heller ikke at være hovedingrediens i måltidet, men godt økologisk dansk kød – gerne leveret fra den lokale. Det er så lækker. I nogle af supermarkedets kølediske er dansk kød ved at være et særsyn, og man får forklaringen om at det kan de ikke skaffe. Alligevel spørger jeg hver gang, og på den måde gøre opmærksom på det. Det kan jo ikke passe. Selvfølgelig har jeg forståelse for det kan være svært at føre ud i livet, når man er en familie med 3 store drenge omkring middagsbordet hver dag men bare vi alle gør det vi kan. Ja – brug den sunde fornuft. Hilsner fra Kis
Kis: Kære Lis, tusind tak for kloge ord. Jeg forstår nu ikke det med, at du får den besked, at der ikke er dansk kød – med mindre selvfølgelig vi taler økologisk. For det er nok rigtigt, at der er for få øko-husdyrbrug til at dække bare den danske efterspørgsel.
Jeg køber bl.a. i Netto og Rema, og det er dansk øko og jo endda til yderst rimelig pris. Men det er da rigtigt, at hvis der er mange hankøn med hang til bøffer, så kan det blive dyrt. Hvis ikke børnene opdrages fra de er mindre, men det kræver så ekstra opmærksomhed på, at alle næringsbehov dækkes, fordi de jo vokser.
Jeg ser mange dyr på græs, som ikke nødvendigvis er økologiske, og det ville heller ikke gøre noget, for de har jo haft et godt liv, som er mit kriterium, men hvis ikke man ved, hvor de bliver slagtet og hvilken disk, de havner i, så er det svært at træffe det valg.
Kh Lise
?Jeg er vegetar siden tidlig ungdom MEN ikke udfra et eller andet frelst standpunkt og jeg giver slip i hvordan andre vælger at leve.
Jeg har bare aldrig brudt mig særlig meget om smagen eller konsistensen.
Jeg har jo også lædertaske og lædersko osv. og tænk alle de døde høns der går til én dyne! ..
Hvis vi levede i vild natur ville vi jo også selv indgå i fødekæden og blive spist af bjørne o.a dyr ???
Men prøv at se køer eller grise sendes til slagtning på samlebånd det er noget af det mest uhyggelige (!) jeg tror mange ville blive vegetarer hvis de skulle se hvad det dyr havde været igennem, for at ende oppe på tallerkenen.
Eller ihvertfald meget mere bevidste og det er en god ting ❤
Anneka: Det er sådan, jeg har fået det med tiden – som du beskriver det med smag og konsistens.
Og jeg burde jo have haft det med, du skriver, om tasker og sko og dyne….tak for at minde om. For det er jo alt andet lige vigtigt i forhold til at bruge op, når man nu tager liv. Og os, ja vi har jo mest vore egne at frygte, de vilde dyr er der ikke mange tilbage af.
Du maner et billede frem, når du skriver om at sende til slagtning. Jeg var engang så uheldig at komme til at køre bag – og lidt efter overhale – en bil, der var fuld af grise. De stod ovenpå hinanden kunne jeg se alene i tremmevinduerne, jeg tør ikke tænke på, hvordan der så ud inde i bilen. Det er så rædsomt, at nogen kan få over sig at gøre det. Men det er jo, som man siger til sit forsvar, produktionsdyr og ikke kæledyr. Jeg ville nu godt have en kælegris (;
Ja, det ville være dejligt, hvis alle så kritisk på deres egne vaner. Og det er jo også nødvendigt for de unge, der nu raser over klimatrusler. Det koster jo bl.a. at de dropper nogle af de der hurtige billige tøjkøb, som koster hele vejen i produktionen – også når det kasseres i enorme mængder.
Jamen….god dag ovenpå sådan en omgang (; og tak for skriv <3
PS: Jeg må også lige anbefale dig 'Hvad køer ved om livet' af Rosamund Young. Du har jo en misser og jeg tror godt, du kunne elske at læse beskrivelserne af Jake og de mange andre.
Jeg har også kørt bag sådan en grisebil i flere etager (Danish Crown) og ingen tvivl om at de var levende, for de skreg.. vi skyndte os at rulle vinduerne op (Det jeg har set fra slagterier har ‘brændt sig ind på nethinden’)
Ja du har ret, vi har mest os selv at frygt ..OG flåten, iflg nogle, verdens farligste dyr!
Tusind tak for anbefaling, den må jeg læse! ?
Noget helt andet;
I går i vandkanten, var der nogle skaldyr el.a jeg aldrig har set før. Dem jeg fulgtes med havde heller ikke. Troede først det var noget fiskeriaffald eller plastik, men det var det ikke. Sender altså lige et par fotos til dig, nu man ikke kan uploade herinde
? Rigtig god dag ja
Anneka: Jeg tror, vi er farligere end både flåten og malariamyggen, de var nok ikke lykkedes med de kaos, vi tilsyneladende står overfor. Jeg kan slet ikke fatte, at man kan blive så rå indeni, at man kan bilde sig ind, at man godt må pine fordi man lægger afstand ved at kalde det produktionsdyr. Dyrene viser jo rædsel og smerte.
Jeg har set billederne, og det aner jeg da heller ikke. Jeg har heller ikke forstand på at lægge fotos i kommentarfeltet, så vi kan få fleres syn på. Jeg spørger lige nogen, der er klogere end mig, og ellers lægger jeg det på ‘Grosmann i det grønne’…selv om det er Anneka, der har været ved havet.
Ja du har ret, mennesket er verdens farligste dyr.
Tak Lise ?
PS. Jeg gad også godt ha en kælegris ( hvis den ikke blev alt for stor og var rimelig renlig
Anneka: Jeg blev nysgerrig og fandt noget om kælegrise. Det er åbenbart nemt at gøre dem renlige https://samvirke.dk/artikler/saadan-kommer-du-i-gang-med-at-holde-kaelegris
Jeg hører til dem som ikke gider at have dårlig samvittighed over at spise kød. Vegetar? Det kommer aldrig til at ske! Når det er sagt, så går jeg op i dyrevelfærd, så når du skriver om dyrs opvækst vilkår, så kan jeg ikke være mere enig. Og så er der jo ingen som siger der skal kød på bordet HVER dag. Sund fornuft, og varieret kost. Også vegetar dage… men helt at undvære kød? Nej!
Læs iøvrigt det sidste nyhedsbrev fra Camilla Plum (11/8). Godt indspark om fårekød. Hun er en klog dame!
Tak for at sætte fokus på dyrevelfærd, Lise 🙂
Pernille S: Hvor dejligt, at du skriver med her Pernille, og vi er enige kan jeg læse.
Vi har jo heller ikke rigtig fra legal side (smil) fået carte blanche til at behandle andre levende væsener eller kloden, vi deler med dem, som det passer i vores kram.
Ja, Camilla Plum er en klog kvinde, som desværre kom i modvind hos mange efter sønnens hesteslagtning. Jeg har ikke længere hendes nyhedsbrev, ikke af den grund, men fordi min indbakke svømmer over med nyhedsbreve, som jeg så har mere fagligt brug for, men her er i hvert fald link til hendes site http://www.fuglebjerggaard.dk/