Hvad er problemet? Og hvad gør man ved det?
Dagens tak går til @amazingspace for følgende ord: “Selv om der fra naturens side er forskel på mænds og kvinders hud, er der faktisk ikke forskel på, hvordan huden skal plejes.” En dagcreme, serum osv. har ganske, som de skriver, samme effekt på mænds og kvinders hud. Hud er i sin væsentlighed ens. Lag på lag. Et murværk med et talgtag.
Foto: Næste gang, du skrubber, så tænk lige på denne komplicerede konstruktion, der er lavet for at holde os tætte
Og ad den omvej kommer vi så til dagens fortsættelse af temaet i går*. Sart hud som en foreslået ny hudtype, og der er såmænd mange nok, der falder ind under begrebet, som kan være lidt vildledende, for hvad er årsagen. Skjuler der sig en hudsygdom bag den rødme og irritation eller er det u-vaner og egenskabt inflammation. Det er jo ret vigtigt i forhold til løsning.
* HUSK, der er rabatkode på superrensen!
Jeg har tidligere været inde på det. Om tiden måske er til at afskaffe begrebet hudtype. Det er under alle omstændigheder mere rigtigt at tale om hudens tilstand. Og herfra kan man så arbejde på årsag og måske komme frem til, at det ikke er uheldige gener men ganske enkelt noget man gør/ikke gør. Altså noget, man kan gøre bedre!
Foto: Endnu en affotografering fra det gamle ALT for damerne skøn-tillæg. Model: Ida Simonsen. OBS! Foto må ikke downloades og anvendes.
Eller om det er faser i livet, der skriver sig ind i huden. For hud ændrer sig jo som resten af os også fra fødsels til død. Fra udvikling til afvikling. Fra baby til gammel. Med de to faser som et billede på en biologisk sart hud. En af forskellige årsager skrøbelig barriere.
Og ind imellem er faser, hvor hormoners rasen rammer hud. Den fedter og får bumser og finder sit leje efter en tid og ellers er der tale om en hudsygdom, der kræver lægelig behandling. Graviditet følges ofte af pigmentpletter. Overgangsalder af hedeture med uønsket fugtblank glass-skin i en periode og en begyndelse på naturlig biologisk afvikling, hudældning. Som altså på et tidspunkt svækker hudbarrieren.
Og det er med undtagelse af eventuel sygdomsårsag barrierens tilstand, der afgør det, vi i flæng kalder ‘hudtype’. Dens fugttilstand og indhold af forskellige lipider, der skal tætne og lukke inde og ude (se grafik i indledningen). Og så er der jo lige livsstilen i øvrigt. Intet går ubemærket hen i vores yderste registrerende organ. Man bliver ikke overladt den yderste post uden at vide, hvordan det er fat med den, man er sat til at passe på.
Foto: Er det, man ser og føler en hud ude af balance. En hud, der let bliver rød og irriteret og føles stram og ubehagelig at være i, så skal man selvfølgelig gribe ud efter de produkter, der er formuleret til at afhjælpe og genskabe balance. Havre har talentet og er i Aveeno, Kiehl’s og A-Derma. Dermalogica’s nye Stabilizing Repair Cream lister foruden fugt, ceramider og andre lappende lipider dulmere som lakridsrod, B3/niacinamid, centella asiatica, ingefær (begge anti-inflammatoriske) og fermenter til at styrke mikrobiomet (hos forh. 24.aug.). Apeer har foruden fugt og B3/niacinamid taget den nye stjerneingrediens, multitalentet azealainsyre til hjælp.
Nu har jeg jo skønskrevet længe og dermed set produkter komme og forsvinde igen, fordi det var en trend. Men de seneste år har label-betegnelser som sensitiv, repair, redness og lignende nærmest overtaget. Gode balanceskabere mange af produkterne, men det er også en påmindelse om, at der måske er noget, der er skruet for meget op for. Noget huden ikke magter.
Det miljø, vi lever i, tager det tid at få ændret, men det, vi byder vores hud, det kan ændres her og nu. Skru ned for alt det, der angriber den hudbarriere, der skal stå vagt, og skru ned for antallet af produkter. Din hud skal i gennnemsnit tage stilling til omkring 20 ingredienser i hvert af dem. Og dem, der er sanket i naturen er ikke nødvendigvis bedre end dem, der er lavet i laboratoriet. Det er alt sammen kemi.
Og med ugens sidste longskriv er der bare tilbage at ønske en dejlig sensommer-weekend med solnedgange, som den, vi så i går…..
Solen går ned i naboens korntørringsanlæg, og her kommer den på noget af en opgave med våd hvede efter al den regn (smil)…
Skriv et svar